Kommunalpolitiske emner og sager vi har arbejdet med fra 2013 til 2017

Enhedslistens kommunalpolitiske arbejde i Rudersdal

I de sidste fire år, har Enhedslisten været medlem af Rudersdals kommunalbestyrelse. På hjemmesiden kan du læse mere om, hvad vi har arbejdet med, og hvilke planer vi har fremover. Du kan også læse mere om kommunalbestyrelsens arbejde på Rudersdal kommunes hjemmeside.

Enhedslisten fører en ansvarlig politik

Det gør vi fordi, vi tager ansvaret for borgerne alvorligt. Der skal være råd til, at sårbare børn får mulighed for læring og udvikling. Der skal være råd til, at plejekrævende ældre får den omsorg og pleje, der er nødvendig. Der skal i det hele taget være råd til, at udsatte borgere kommer på rette spor igen. Det er ikke gratis – så derfor er ansvarlig politik også økonomisk ansvarlig politik. Det er sikkert der, "vandene" deler sig – og vi er ikke enige med de borgerlige politikere om, hvordan pengene skal skaffes.
Borgmester Jens Ive (V) fremlagde budgetforslaget for 2018-21 med en påstand: "Alt i alt afleverer vi en fornuftig økonomi til den nye kommunalbestyrelse, hvor kassebeholdningen mere end opfylder målsætningen" (Rudersdalavis 7. september 2017). Han satte ikke tal på, så vi ved ikke, hvilken fornuftig økonomisk målsætning han taler om. Men de sidste fire 4 års økonomiske forløb ser således ud:
I 2013 var kassebeholdningen faldende, men stadig positiv, plus 98 mio. kr. ved årsafslutningen. Men den daværende kommunalbestyrelse besluttede at nedsætte skatten for 2014 yderligere. Den har siden været på 22,5 %, Danmarks laveste. Siden da har kassebeholdningen været faldende på trods af de store velfærdsnedskæringer. Den forventes i år at blive minus 139 mio. kr. Det er den "fornuftige" kassebeholdning, den nye kommunalbestyrelse overtager.
Da 2017 er et valgår, har Venstre udskudt store besparelser til efter valget. Tallene fremgår af det nu vedtagne budget for 2018. Børne- og skoleområdet rammes af en besparelse på 37 mio. kr. i forhold til 2016 – i håb om, at kassebeholdningen vil stige efter 4 års nedgang.
Da Enhedslisten kom ind i kommunalbestyrelsen 2014, var de øvrige partier allerede enige om, at udgifterne til velfærd skulle skæres ned. Enhedslisten stemte imod, og dermed ændredes en tradition om, at der altid var politisk enighed. Det var nyt for kommunalbestyrelsen og en udfordring for Enhedslisten. Beslutningen om en lav skat var taget, og velfærden måtte tilpasses dette skatteniveau. Rudersdal har ikke været vant til en opposition, som stillede noget alternativt op. Og uden en opposition kan et virkeligt demokrati ikke fungere.
Venstre i Rudersdal indrømmer ikke, at nogen af deres økonomiske dispositioner har været fejlagtig. I stedet søger de at kaste ansvaret for beslutningen om velfærdsnedskæringer fra sig. De første år lød forklaringen, at regeringen og Kommunernes Landsforening havde beregnet en faldende serviceramme, som kommunen ikke måtte overskride. Selv om Rudersdal øgede skatten, ville kommunen alligevel ikke få lov til at benytte provenuet til velfærd. Rudersdal udarbejdede derfor budgetter, hvor serviceudgifterne lå lige under den beregnede serviceramme.
Men kassebeholdningen fortsatte nedturen. For at skjule omfanget af velfærdsnedskæringerne ændrede kommunen i 2016 sin bogføringspraksis. 27 mio. kr. blev overført fra anlægsbudgettet i 2017 til driftsbudgettet (se kommunalbestyrelsens referat 12. oktober 2016: "Anlæg der teknisk flyttes fra anlæg til drift"). Det samme blev gjort i 2017, men med mindre beløb. Enhedslisten mener, at det er i strid med anstændig bogføring at flytte rundt med posterne på den måde. Ved denne bogføringsflytning blev der i 2017 budgettet skabt servicerammeudgifter, som udfyldte den beregnede serviceramme. I 2018 budgettet ligger de reviderede servicerammeudgifter 20 mio. kr. under.


Skyldes den lave kassebeholdning udligningen eller den lave skat?

Venstre begyndte så at hævde, at en skattestigning ikke vil give noget væsentligt beløb i Rudersdals kommunekasse afhjælpe, fordi 93-94 % af provenuet af en eventuel skattestigning vil mistes til udligning til andre kommuner. Enhedslisten har regnet på tallene og fundet, at kun ca. 42 % af provenuet mistes i reduceret overudligning. Dette tal er bekræftet af økonomiforvaltningen og nu også langt om længe af et byrådsmedlem fra Venstre i et læserbrev.
Rudersdal betaler et stort beløb til udligningsordningen, fordi skattegrundlaget er meget større end gennemsnitskommunens. Princippet i udligningsordningen er at sikre, at alle kommuner skal have nogenlunde det samme beløb til at dække deres behov for velfærd og andre kommunale udgifter. Øges skattegrundlaget (dvs. summen af borgernes indtægter) i en kommune, vil 88 - 93 % af den øgede kommuneskat gå til udligning. Men det har intet at gøre med den situation, hvor kommunen øger sin skatteprocent.
På grund af Rudersdals lave kommuneskat modtager kommunen en "belønning" i form af en overudligning på 42 %. Hvis skatteprocenten øges, mister kommunen disse 42 % af provenuet i overudligning.
Enhedslisten har regnet på tallene ud fra Indenrigsministeriets skrivelse, juni 2017: Kommunal udligning og generelle tilskud 2018. (samletabel 1, 2 og 3, tabel 3 og 4.1) De angivne beløb er pr. borger i Danmark hhv. Rudersdal.
                                                                                          Kommuneskat    Udligning      Til rådighed        Udgifter
Gennemsnit for alle 98 kommuner (kr.)                    47.088   +    13.682  =            60.770           60.754
Rudersdal kommune (kr.)                                                   77.727    -     23.719  =            54.008           57.210

Disse tal viser, at en gennemsnitskommune i Danmark, efter modtagelse af udligning, dækker det beregnede udgiftsbehov (dvs. udgifter til velfærd og andre kommunale udgifter) på kr. 60.754 ret præcist. Men Rudersdals rådighedsbeløb er, efter betaling af udligning, kr. 54.008. Så Rudersdal mangler kr. 3.200 i at dække det behov, Indenrigsministeriet har udregnet for Rudersdal.
Når udligningen beregnes af ministeriet, benyttes gennemsnitsskatten 24,9 % og ikke Rudersdals aktuelle skat på 22,5 %. Når skatteprocenten sænkes, forbliver udligningen den samme (dog med en justering af overligningen, se ovenfor). Det er derfor, at Rudersdal mangler de kr. 3.200 pr. borger i sammenligning med andre kommuner.
Enhedslisten har udregnet, at kommuneskatten skal øges til ca. 24,3 %, for at Rudersdal får opfyldt udgiftsbehovet i samme grad som andre kommuner. Hvis kommunen vil undgå en nedskæring på børne- og skoleområdet på 37 mio. kr., skal skatten forhøjes med 0,4%. Det svarer til en månedlig skatteforhøjelse for en typisk skatteborger af størrelsesordenen 100 kr. Men de øvrige partier i kommunalbestyrelsen nedstemte Enhedslistens forslag om en mulig skatteforhøjelse, før fristen for en ansøgning herom var udløbet (kommunalbestyrelsens møde d. 31/5-2017, dagsordenspunkt 12).
Underskuddet på 3.200 kr. pr. borger beløber sig til 180 mio. kr. i hele kommunen. Det mangler Rudersdal for at få samme velfærd som resten af Danmark. Derfor må Rudersdal skære så kraftigt ned på velfærden. Det er også årsagen til, at kassebeholdningen er forsvundet. Det vil fortsætte sådan fremover, hvis den kommende kommunalbestyrelse holder fast ved den lave kommuneskat.

Folkeskolereformen

Skoleområdet har været udsat for store besparelser. Lærerne blev i 2013 lockoutet for at få dem til at acceptere arbejdstidsregler med flere undervisningstimer og mindre tid til forberedelse. Folkeskolereformens finansiering kom til behandling i kommunalbestyrelsen d. 26/2-2014. BUPL (pædagogerne) og DLF(lærerforeningen) havde fremsendt imødekommende mails. Lærerforeningen foreslog at udskyde halvdelen af forøgelsen af undervisningstimer et år. Enhedslisten foreslog følgende:
"Kommunalbestyrelsen hilser med tilfredshed tilsagn om samarbejde fra BUPL og Danmarks Lærerforening (Rudersdalkredsen). Kommunalbestyrelsen godkender lærernes forslag om arbejdstid og pædagogernes forventning om tryghed i ansættelsen". Forslaget blev forkastet "med 1 stemme for (Ø) og 21 stemmer imod (V, L, C, A, B, O og I)."
Siden da kom folkeskolereformen ikke på kommunalbestyrelsens dagsorden. Medlemmerne blev kun informeret om problemerne på skolerne igennem ret bekymrende avisrapporter om det store antal lærere, som søgte væk fra kommunens skoler. Rudersdal fik ikke nogen arbejdstidsaftale. På grund af emnets vigtighed, benyttede Enhedslisten sin ret til at kræve sagen på kommunalbestyrelsens dagsorden. Det skete på kommunalbestyrelsens møde d. 2/9-2015, dagsordenspunkt 30. Vor sagsfremstilling kan læses på kommunens hjemmeside. Enhedslisten foreslog, at skolereformen ikke som hidtil kun skulle behandles af skoleforvaltningen og Børne- og Skoleudvalget: "KOMMUNALBESTYRELSEN forkastede med 22 stemmer et forslag fra Jacob Jensen (Ø) om at emnet folkeskolen regelmæssigt behandles på kommunalbestyrelsens dagsorden."

Inklusion af elever med særlige behov forceres på skolerne i Rudersdal

De nedskæringer, der har fundet sted på skoleområdet og også i daginstitutionerne, rammer især de svage børn. De individuelle vurderinger og særlige hensyn til eleverne, er blevet nedprioriteret. Inklusionen er simpelthen gået for stærkt, og der har ikke været tilstrækkelige rammer og ressourcer til at imødekomme børnenes behov. Rudersdal har dygtige lærere og pædagoger. Men det kræver tid, specialviden og ressourceteams af "specialister" at løse inklusionsopgaven.
Ifølge en BUPL-undersøgelse i 2015 oplevede 70% af pædagogerne, at elever med særlige behov blev svigtet. Også fra mange andre sider fik vi informationer om, at de sårbare elever blev inkluderet alt for hurtigt i normalklasser. I efteråret 2015 evaluerede Rudersdals skoleforvaltning kommunens inklusionsprogram. Rapporten indeholdt en spørgeskemaundersøgelse blandt lærerne og pædagogerne: Kun 6 % mente, at de i høj grad lykkes med inklusion (61 % sagde i nogen grad, 33 % sagde i mindre grad eller slet ikke). Alligevel konkluderede rapporten: "Målet med den gode inklusion er nået". Og Børne- og skoleudvalget (hvor Enhedslisten ikke er repræsenteret) godkendte d. 11/11-15 enstemmigt skoleforvaltningens evaluering.
Venstre og skoleforvaltningen havde sat sig som mål at have Danmarks rekord i inklusion. Dette mål opfyldte Rudersdal ifølge rapporten: kun 2 % gik i specialklasser i 2015 imod 3,9 % i 2010. På landsplan er tallene 4,9 % imod 5,8 % i 2010.

Først i 2016 blev skolereformen endelig sat på kommunalbestyrelsens dagsorden. Skoleforvaltningen hævdede: "En større andel af eleverne i Rudersdal Kommune har fået mindst 2 i både dansk og matematik. Det vurderes yderst positivt". (dagsordenspunkt 17, d. 30/3-2016) Det bragte talmateriale var fejlagtigt og viste om noget nærmere det modsatte. Da Enhedslisten påpegede dette misforhold imellem den positive konklusion og det statistiske materiale, blev vi frataget ordet af borgmesteren med den begrundelse, at rapporten var fortrolig. Derefter vedtog kommunalbestyrelsen:
"KOMMUNALBESTYRELSEN tiltræder Børne- og Skoleudvalgets indstilling med 19 stemmer (A, B, C, L, V og O). Et medlem Jacob Jensen (Ø) stemmer imod. Jacob Jensen (Ø) stemmer imod da han ønsker følgende tilføjet rapporten: Alle skoler skal indhente oplysninger fra lærere, pædagoger og forældre om, hvordan inklusionsprogrammet fungerer på deres skole, og komme med forslag til, hvordan elever med særlige behov bedst kan tilgodeses. Forvaltningen forelægger kommunalbestyrelsen en rapport snarest muligt."
Vi klagede til Statsforvaltningen. På kommunalbestyrelsens møde den 22/6-2016, (dagsordenspunkt 18) indrømmede borgmesteren i kommunens svar til Statsforvaltningen: "Det fremgår også af lydfilen, at der ikke er nogen af de faktuelle oplysninger Jacob Jensen referer til under mødet, der er fortrolige." Alligevel mener borgmesteren fortsat, at han var berettiget til at fratage Enhedslisten ordet. Sagen ligger nu i køen af sager i Statsforvaltningen.
Undervisningsministeriet offentliggjorde senere i 2016 en inklusionsrapport. Den var landsdækkende og omtalte ikke forholdene i den enkelte kommune. Rapporten blev kun forelagt Børne- og Skoleudvalget. Rudersdals lærerkreds spurgte efterfølgende sine medlemmer. Svarene var på linje med pædagogernes indstilling, ministeriets rapport såvel som skoleforvaltningens egen spørgeskemaundersøgelse året før. 77 % svarer, at de har elever i deres klasser, der ikke får den støtte, som de har behov for. Videre svarer det store flertal af lærerne, at de ikke føler sig rustet til at give inkluderende undervisning. De har ikke fået kompetenceudvikling i inklusion.
En rapport om specialklasser blev fremlagt for Børne- og Skoleudvalget d. 4/10-2017, dagsordenspunkt 7. Den konstaterer, at andelen af elever i specialklasser igen er steget til over 2,6 %. Desværre er rapporten ikke udtryk for en erkendelse af, at Rudersdal havde inkluderet for mange elever og nu prøver at rette fejlen. Rapporten beklager sig over, at udgifterne er for store. Fremover skal "færre børn og unge visiteres til specialområdet". Det skal løses ved at skabe "et økonomisk incitament" til, at skolerne sender færre elever i de dyre specialklasser. Det er stik imod ministeriets inklusionsrapports kritik af de skoler, som lader økonomien indgå i beslutningen om, hvilke børn, og hvor mange, der skal visiteres til specialklasser. Enhedslisten mener som ministeriet, at den enkelte elevs skoleforløb skal løses i overensstemmelse med elevens behov. Inklusion skal ikke forceres, som det er sket i Rudersdal, hvor programmet har været dirigeret af et ønske om at spare dyre specialklasser væk.

Velfærd for ældre

De ældres hjemmehjælp er siden 0'erne regelmæssigt skåret ned. Som støtteparti til den forrige regering foreslog Enhedslisten i 2013, at kommunerne skulle bevilliges 1 mia. kr. ekstra til ældreservice. Enhedslisten frygtede, at ældremilliarden blot blev opslugt af de generelle nedskæringer – hvilket også faktisk er sket. Derfor ønskede Enhedslisten en garanti for, at ældre fik en minimum service af bad og rengøring.
Ældremilliarden blev vedtaget, og Rudersdal fik 12,8 mio. kr. Enhedslisten ønskede som nyt medlem af Rudersdals kommunalbestyrelse en fordelingen af puljen, som prioriterede hjemmeplejen. Venstre og forvaltningen foreslog bevillingen delt ud i 24 emner, og kommunalbestyrelsen blev bedt om at acceptere forslaget i sin helhed. Enhedslisten foreslog en større andel til hjemmehjælpen på kommunalbestyrelsesmødet d. 26/2-2014 (dagsordenspunkt 3). Vort forslag om "ansættelse af flere varme hænder" blev forkastet "med 1 stemme for (Ø) og 21 stemmer imod (V, L, C, A, B, O og I)".
Senere på året blev andelen af puljen til hjemmehjælp yderligere skåret ned. Enhedslisten protesterede, men blev på kommunalbestyrelsens møde 29/10- 2014 (dagsordenspunkt 2) nedstemt af de øvrige partier.
I alle budgetforhandlinger tog Enhedslisten hjemmehjælpen op som krav til budgettet. Vi ønsker ingen reduktion af rengøring, personlig pleje og transporttilbud til de ældre. Det stod vi alene om, og nedskæringerne i hjemmehjælpen fortsatte. Nu er rengøring for Rudersdals ældre skåret ned til hver 3. uge, og langt færre visiteres til rengøringshjælp.
På kommunalbestyrelsens møde d. 4/3 2015, dagsordenspunkt 9, blev det foreslået, at de ældres egenbetaling for transport til aktivitetscentrene mv. skulle øges med 25 %. Det blev vedtaget af alle de øvrige partier. Kun Enhedslisten og en enkelt socialdemokrat stemte imod. Den sidstnævnte blev bebrejdet af borgmesteren, fordi hans parti havde accepteret den budgetaftale, som transportnedskæringen var en del af.
I budgettet loves det om hjemmeplejen, at "serviceniveauet pr. bruger som udgangspunkt bliver opretholdt". Med det voksende antal ældre 80+ (3 % pr. år) ville dette løfte have betydet, at udgifterne til hjemmepleje i 2018 skulle have været øget med 13 mio. kr. i forhold til 2016 regnskabet. I stedet mindskes det med 8 mio. kr. I alt mangler der 21 mio. kr. i 2018 budgettet (ca. 10 %), for at serviceniveauet i 2016 kan opretholdes.

Aktivitetscentret Bakkehuset i Vedbæk

De øvrige partier har i Økonomiudvalget og Social- og Sundhedsudvalget, hvor Enhedslisten ikke er repræsenteret, besluttet at "omdanne" Bakkehuset. De ansatte, som har bidraget så meget til aktiviteterne der, er blevet afskediget. Vi finder det urimeligt, at kommunen skærer ned på den aktivitet, som mange ældre nyder godt af. Vi ville foretrække, at flere ældre får tilbudt aktiviteter som dem, der var på Bakkehuset. Beslutningen blev ikke forelagt kommunalbestyrelsen. Men alle de øvrige partier har accepteret beslutningen i de to udvalg. Nu bliver Bakkehuset omdannet til et frivilligt aktivitetscenter uden kommunalt ansatte aktivitetsmedarbejdere – en "model" til efterfølgelse af andre aktivitetscentre i kommunen.

Hvordan skal demokratibegrebet forstås i Rudersdal kommune?
Med Kypergården i Trørød som eksempel

Byplanudvalget blev d. 9. marts 2016, dagsordenspunkt 5, forelagt et projekt for at omdanne Kypergården i Trørød fra erhverv til bolig. Enhedslisten støttede projektet, men mener principielt, at udvikling skal ske med mindst mulig gene for naboerne. Høringen fra de berørte beboere skal tages alvorligt. Projektet indebar, at trafikken fra Kypergården, som hidtil har foregået direkte til Kohavevej, nu skulle vendes og føres igennem Trørødgårdsvej til gene for beboerne. De ønskede ikke den voldsomme forøgelse af trafikken. Men det var åbenbart allerede besluttet af de ledende politikere, at kapitalfondens projekt skulle vedtages i alle detaljer.
Forvaltningen fremlagde projektforslaget for byplanudvalget sammen med dens professionelle rådgivning. I projektet skulle den eksisterende kørevej direkte til Kohavevej lukkes, fordi fire små haver skulle anlægges i vejarealet. Vejen skulle lukkes, fordi det var "forvaltningens vurdering (at) den nuværende udkørsel vil være uhensigtsmæssig og trafiksikkerhedsmæssig uforsvarlig" (byplanudvalgets referat 9. marts 2016).
Enhedslisten var uenig i denne vurdering. Vi fandt det klart, at oversigtsforholdende ved den direkte udkørsel var bedre end udkørslen fra Trørødgårdsvej til Kohavevej. Vi mente ikke, at de fire små haver var så vigtige, at det overskyggede trafiksikkerhedshensynet – både den øgede trafik på Trørødgårdsvej og udkørslen derfra til Kohavevej. Vi stemte derfor som eneste parti imod – ikke imod projektet som sådan, men kun tilkørselsforholdene. Forvaltningen blev dog bedt om at engagere en trafikekspert.
Sagen kom først op igen i byplanudvalget 30. november 2016, dagsordenspunkt 3. Men byplanudvalget skulle ikke informeres om, at en ekstern trafikekspert havde været engageret. Heldigvis havde beboerne bedt om aktindsigt. Uden om forvaltningen og udvalgsformanden videregav de oplysningen om eksperten til udvalgsmedlemmerne. Sagen blev så udsat til 11. januar 2017, hvor forvaltningen indrømmede i sit reviderede notat af 5/12-2016: "Med disse oversigter og de målte hastigheder beregner Moe A/S reaktionstider og konkluderer, at udkørsel fra Kypergården er sikrest." Men trafikekspertens rapport blev afvist af flertallet. Udvalgsformanden, Axel Bredsdorff fra Lokallisten, kaldte efterfølgende i pressen trafikrapporten en "akademisk øvelse" (som dog er betalt af skatteborgerne).
Sagen fulgte det sædvanlige forløb. Hvad den politiske ledelse forlods har besluttet, anbefales af forvaltningen som den teknisk forsvarlige løsning og vedtages af det store flertal i kommunalbestyrelsen. Det er det mønster, vi har observeret i løbet af de sidste 4 år i Rudersdals kommunalbestyrelse. Det ønsker Enhedslisten at ændre fremover. I en demokratisk arbejdende kommune skal forvaltningen udarbejde selvstændige rapporter om de sager, der lægges frem. Den skal indeholde alle aspekter, også dem, som taler imod den løsning, den politiske ledelse ønsker. Så kan kommunalbestyrelsen veje for og imod og tage beslutninger på et oplyst grundlag.

De røde baner ved Skovlyskolen i Holte


Behovet for plejehjem i Rudersdal stiger med antallet af ældre 80+. Derfor burde kommunen have haft en plan klar med mulige placeringer af nye plejehjem. På grund af kommunens kritiske finansielle situation har den politiske ledelse søgt en udvej. Det næste plejehjem skal være et friplejehjem. En privat investor skal købe en grund, bygge og drive plejehjemmet. Rudersdal og også andre kommuner kan så købe pladser der til de ældre. På kort sigt modtager kommunen provenuet af salget af grunden. Der blev ikke fremlagt nogen beregning af omkostningerne på længere sigt til sammenligning med driftsomkostningerne af kommunens egne plejehjem.
I alle tilfælde bør en sådan sag lægges åbent frem for kommunalbestyrelsen, inklusiv et forslag til placering. Det skete ikke. 25. januar 2017 fik kommunalbestyrelsen forelagt en ny kommuneplan til udsendelse til høring. Der stod intet om friplejehjem. Kommuneplanen indeholdt nogle ændringer i bebyggelsesprocenter. Blandt dem var Skovlyskolen i Holte. Men det blev ikke nævnt, at den politiske ledelse havde foreslået/besluttet, at atletikbanerne ved Skovlyskolen skulle inddrages og benyttes til et friplejehjem.
Folkeskolereformen indfører mere bevægelse og sport på skolerne. Enhedslisten finder det beklageligt, at Skovlyskolens muligheder for atletik og basketball skal indskrænkes. Vi kan få den tanke, at de ledende politikere havde fået øje på en grund, som kunne sælges og derved hjælpe på kommunens trængte økonomi.
Da planen rygtedes i lokalområdet, gik beboerne til pressen. Men trods de mange protester og nærmest enslydende høringssvar fra lokalbefolkningen blev projektet godkendt af det store flertal i kommunalbestyrelsen.
Enhedslisten ønsker en virkelig borgerinddragelse i beslutningsprocessen. Borgernes synspunkter i nærområderne må høres, før der tages beslutninger. Det er også Rudersdals kommunes officielle politik. Men forløbet af denne sag viser et ganske andet billede. Enhedslisten mener, at et velfungerende demokrati forudsætter et samspil imellem de berørte borgere og politikere, imellem flertalspartier og opposition. Vi mener ikke, at dette er sket i de ovenstående sager. Det ønsker Enhedslisten at fremme.


Misbrug af offentlige midler til afhjælpning af privat bygningsfejl på Bregnerødvej

I 1987 byggede en forretningsmand en udlejningsejendom på Bregnerødvej ned mod en sø, som var et forsinkelsesbassin i Kajerød Å's afløbssystem. Søens funktion var at opstuve regnvand under et skybrud for at mindske risikoen for oversvømmelser nedstrøms. Det opstuvede regnvand var årsagen til en oversvømmelse i 2011 af nederste etage af bygningen. Umiddelbart efter oversvømmelsen solgte forretningsmanden bygningen til en udenlandsk investor.
Søens funktion som et af Kajerød Å's forsinkelsesbassiner var beskrevet i en rapport (MIKE 11) fra et rådgivende ingeniørfirma. Men hverken rapporten eller oplysningen om søens funktion som et forsinkelsesbassin blev videregivet til kommunalbestyrelsen. Det blev foreslået, at der graves et åbent udløb fra søen. Det vil sende regnen fra et skybrud direkte nedstrøms og øge oversvømmelsesrisikoen der. Men det blev ikke oplyst i sagsfremstillingen.
Omkostningen forventedes at blive 1,4 mio. kr. For at forebygge, at nogle skulle komme med indvendinger, blev kommunalbestyrelsen fortalt, at alternativet ville være et betonbassin til 26 mio. kr. Kommunalbestyrelsen skulle vælge imellem de to løsningsmuligheder, fordi "projektet skal finansieres" af kommunen/forsyningen "med det formål at klimasikre mod oversvømmelser af bygninger for regnhændelser udover en 10 års regn" (Miljø- og Teknikudvalget 7/5 2014, dagsordenspunkt 7).
Jacob Jensen er ingeniør og informerede udvalget og efterfølgende kommunalbestyrelsen om, at ingen bygninger påregnes at blive oversvømmet hvert 10. år. Der er derfor tale om en projekteringsfejl. Ansvaret lå hos bygherren og hans rådgivere, ikke kommunen. Det forhold, at bygherren har solgt ejendommen videre, forpligter ikke kommunen overfor den nye ejer. Men han var naturligvis tilfreds med, at kommunen ville overtage finansieringen af afhjælpningsprojektet. Det havde den politiske ledelse besluttet, og den tekniske forvaltning havde tilpasset sine rapporter til støtte for denne beslutning. Den politiske beslutning kunne ikke ændres af Enhedslistens tekniske information. (Det kan i øvrigt oplyses, at selv om der var foreslået en kampagne for at klimasikre flere bygninger, så er det ikke lykkedes at finde andre bygninger i Rudersdal, som kun er sikret imod regnhændelser hvert 10. år)
Enhedslisten mener ikke, at kommunens økonomi skal belastes af en privat forretningsmands projekteringsfejl. Enhedslisten ankede sagen til Statsforvaltningen på grund af den vildledende sagsfremstilling. Vi tvivler også på, at det juridisk er tilladt at inddrage et forsinkelsesbassin uden tilladelse fra beboerne nedstrøms. Nu 3 år senere har vi endnu ikke modtaget nogen afgørelse.


Parkeringspladser ved stationerne

Det er Enhedslistens opfattelse, at alle skal have mulighed for at benytte tog til arbejde. Det vil mindske CO2-udledning og anden forurening. Det erklærer alle sig naturligvis enige i. Men der mangler parkeringspladser ved Birkerød og Holte stationer. De bygges normalt i samarbejde med DSB og omkostningerne deles. Initiativet ser ud til at måtte komme fra kommunen. Men på grund af de økonomiske problemer, ønsker Rudersdals ledende kommunalpolitikere ikke at opføre flere parkeringspladser. De henviser til, at også borgere fra nabokommuner vil benytte pladserne, og det skal Rudersdal kommune ikke betale for.
Parkeringspladsen ved Holte station er blevet ombygget. Men projektet udnyttede langt fra arealet optimalt. Det dyre projekt skabte kun 40 ekstra pladser. DSB ejer et areal på den modsatte siden af jernbanen, hvor der er plads til mere parkering. Enhedslisten har foreslået, at kommunen skal rette henvendelse til DSB for at få arealet udnyttet til parkering.
Ved Birkerød station ejer kommunen de to grunde på hjørnet af Rolighedsvej/Stationsvej og Jakob Knudsens Vej. Desværre besluttede de øvrige partier i kommunalbestyrelsen at sælge disse grunde til en privat investor. Kun Enhedslisten stemte imod. De to grunde var den sidste mulighed for at skabe et større antal parkeringspladser tæt på Birkerød station. Den mulighed skal nu udelukkes på grund af kommunens økonomiske situation.


Kebabvognen ved Birkerød station


På det samme hjørne fik ejeren af en kebabvogn tilladelse til at drive sin forretning. Kontrakten var indgået med en afdeling i forvaltningen. Men nogle få dage efter opstarten blev lejekontrakten opsagt. Beslutningen blev taget af nogle ledende politikere. Enhedslisten kendte intet til sagen.
Pressen blev opmærksom på den. Formanden for Miljø- og Teknikudvalget forklarede, at "Det er udvalgets medlemmer, der besluttede at opsige aftalen, efter at de blev orienteret om, at tilladelse var givet" (Rudersdalavis 21/9-2017). Opsigelsen var dateret d. 9/8-2017. På det tidspunkt havde udvalget ikke haft møde efter sommerferien. På det førstkommende møde d. 16/8-2017 blev sagen ikke nævnt med et ord. Så med den påstand søgte de virkelige beslutningstagere at kaste ansvaret fra sig.
Enhedslisten blev også kontaktet af pressen. Vi mente ikke, at ejeren havde fået en anstændig behandling. Opsigelsen var oprindeligt varslet til 9/9-2017. Men efter pressehistorierne er opsigelsen nu udsat til 31/3-2018 – til efter valget. Opsigelsen havde intet med vognens udseende at gøre. Ejeren har erklæret, at han er parat til at samarbejde med forvaltningen herom. De politikere, som tog beslutningen om opsigelsen, må forklare, hvorfor de gjorde det. Det har måske noget at gøre med salget af de to grunde på hjørnet. Men de kaster bolden videre til udvalget. Ikke en arbejdsstil, Enhedslisten billiger.


Social dumping


Kommunens udbudsbetingelser udelukker ikke, at entreprenører benytter sig af underbetalt arbejdskraft. Mange partier ønskede dette korrigeret. Tre af dem, Lokallisten, Socialdemokratiet og Enhedslisten fremsendte et fælles forslag om en standardklausul imod social dumping i alle kontrakter med kommunen. Efter at borgmesteren angreb en socialdemokrat personligt i pressen, fratrådte Lokallisten og Socialdemokratiet den fælles indstilling.
Den 26/11-2014, dagsordenspunkt 20, fremlagde forvaltningen et forslag om udbudsbetingelser. Men arbejdsklausulerne skal kun træde i kraft "i de tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt". Dvs. det bliver forvaltningen, som skal træffe beslutningen. Enhedslisten ønsker arbejdsklausuler i alle kontrakter og ønsker ikke, at forvaltningen administrativt beslutter, om det skal være hensigtsmæssigt at undlade det i nogle kontrakter. Det bør være en politisk beslutning, og Enhedslisten foreslog: "Det er Kommunalbestyrelsen, som beslutter, om udbuddet skal indeholde arbejds- og uddannelsesklausuler". Det blev afvist "med 1 (Ø) stemme for og 21 (V, A, L, C, I, B og O) stemmer imod."
Forenede Services – "respektabelt" rengøringsfirma?
Den 28/1-2015, dagsordenspunkt 19, indstillede forvaltningen at forlænge kommunens rengøringskontrakter i 24 måneder. Forenede services havde tidligere vundet en rengøringskontrakt, som ikke indeholdt arbejdsklausuler. Forenede Services var kendt fra Hørsholm og andre kommuner, hvor ansatte boede under elendige forhold (på en altan i Hørsholm). Siden har politiet rejst anklager om kriminelle forhold imod firmaets direktør (Politiken 16/11-2016).
Kun Enhedslisten stemte imod at forlænge denne kontrakt: "Et ændringsforslag fra Ø ad udbudsplan 2015 pkt. 3 om, at kommunen ikke benytter den optionsmulighed der er for forlængelse af rengøringskontrakter blev forkastet med 20 stemmer (A, B, C, I, L, O, V) mod 1 (Ø)".

Stem på Enhedslisten ved kommunevalget


Med et enkelt mandat har Enhedslisten kunnet at påvirke holdninger og være borgernes direkte talerør. Mindre tæller stemmen ved afstemninger om de væsentlige beslutninger. Til den første budgetforhandling fik Enhedslisten et "tilbud" om at skrive under, men uden at et eneste af vore forslag blev tilgodeset. Da vi gik imod nedskæringerne, som var en konsekvens af den lave kommuneskat, blev vi udelukket fra de senere forhandlinger.
I løbet af de 4 år i kommunalbestyrelsen har vi observeret mange bekymrende forhold. En voksende gældsbyrde, som kommunalbestyrelsen forgæves søger at afhjælpe ved velfærdsnedskæringer. Besparelser i folkeskolen, som især rammer eleverne med særlige behov. Nedskæringer i hjemmehjælpen. Manglende respekt for borgernes synspunkter. Disse forhold ønsker Enhedslisten at rette op på i samarbejde med andre blandt de kommende kommunalbestyrelsesmedlemmer.
Er du også bekymret over udviklingen i Rudersdal kommune, så støt vore bestræbelser ved at stemme på Enhedslisten ved kommunevalget.