Vigtige udtalelser fra EL, læserbreve i Frederiksborg Amts Avis og Rudersdal Avis samt taler

 

Her kan du følge med i Enhedslisten Rudersdals debatindlæg/læserbreve i den lokale presse, Frederiksborg Amts Avis og Rudersdal Avis samt andre udtalelser på møder og særlige begivenheder i kommunen. De nyeste læserbreve og indlæg står øverst.

--------------------------------------------------------------------------

 

Klage til borgmester Jens Ive (V) med kopi til alle kommunalbestyrelsesmedlemmer

af Jacob Jensen, kommunalbestyrelsesmedlem Ø (maj 2016)

 

"Hej Jens

På kommunalbestyrelsesmødet d. 30/3-2016 ønskede jeg at begrunde, hvorfor jeg ikke kunne godkende kvalitetsrapportens afsnit om inklusionsprogrammet. Jeg er naturligvis klar over, at vi er politisk uenige om vurdering af programmet. Men jeg mener ikke, at du var berettiget til gentagne gange at fratage mig ordet i debatten. Det mener jeg er i strid med god demokratisk skik og brug, som også anerkender oppositionens ret til at forklare sig.

Det er rigtigt, at de sidetal, jeg refererede til, var fra den fortrolige rapport. Du fratog mig ordet med den begrundelse, at eksamsresultaterne for de svage elevers faglige færdigheder var fortrolige. Mend e tal, som jeg citerede, fandtes ogå i den åbne rapport. De var derfor allerede offentliggjort. På denne baggrund er det min klare opfattelse, at jeg ikke røbede nogen fortrolige oplysninger. Sidetallene har ikke nogen informationsværdi.

Rapporten bragte side 37 (i den åbne rapport) 5 tal for disse elevers færdigheder. Jeg blev hindret i at informere kommunalbestyrelsen, at disse tal for det første var fejlagtige, og for det andet var utilstrækkelige til statistisk at underbygge rapportens konklusion, at der har været en "yderst positiv" udvikling. "En større andel af elverne i Rudersdal kommune har fået mindst 2 i både dansk og matematik." Den konklusion er kun støttet af to ud af de meget varierende årsresultater og repræsenterer ikke nogen generel positiv tendens.

Efter mødet i kommunalbestyrelsen fandt jeg tallene fra sidste års kvalitetsrapport frem. Når jeg sammenholder de tal, som står i de to årlige kvalitetsrapporter, finder jeg for det første, at tallene er forskellige, og for det andet, at der faktisk er sket et fald i de svage elevers faglige færdigheder fra 2011/12 til 2014/15. Den åbne rapport siger side 5: "Det er alene tilladt at videreformidle om udviklingens går frem eller tilbage for så vidt angår skolernes nationale testresultater". Sidste års rapport findes kun i fortrolig form. Forfatterne til rapporten har "videreformidlet" de fortrolige testresultater som en "yderst positiv" udvikling, mens de snarere viser en tilbagegang. Og der er her ikke tale om fejl i en mindre detalje i rapporten, men en misfortolkning af de data, som skulle bevise indkolusionsprogrammets succes.

På baggrund af mange udtalelser fra lærere, pædagoger og forældre har jeg dannet mig et billede af inklusionsprogrammet - især baseret på den manglende trivsel blandt mange svage elever. Rapporterne giver et andet billede. Men dette billede kan jeg ikke genkende ud fra testresultaterne i rapporten. Den politiske debat om dette vigtige emne vil fortsætte fremover. Korrekte testresultater er et vigtigt evalueringsgrundlag. Jeg kan personlig ikke se nogen grund til, at kommunens borgere ikke skulle have adgang til disse tal. Derfor foreslår jeg, at kommunen offentliggør/giver kommunalbestyrelsens medlemmer ret til at offentliggøre de faktiske tal, der findes på dette område.

 

Med venlig hilsen

Jacob Jensen"

 

----------------------------------------------------------------------

1. maj tale 2016 i Birkerød Idrætscenter

af Torben Kjær, medlem af Regionsråd i Hovedstaden og FT-kandidat i Rudersdalkredsen:

 

"Nordsjællands borgere er pressede af en regering, der prioriterer kommende skattelettelser højere end vor sundhed og infrastruktur med kollektiv trafik.

Fordi byggepriserne er steget mere end andre udgifter, er man nødsaget til at skære superhospitalet ved Hillerød med 92 sengepladser, 25 ambulante rum i alt 14.000 m2. Samtidigt skærer man den ambulante tid ned til det halve for de fleste patientgrupper. Mere ambulant behandling var ellers begrundelsen for, at man kan komme ned på gennemsnitligt 2 liggedøgn, der regnes for det mindste, man forsvarligt kan komme ned på.

På grund af reduktionen af hospitalet forventer man at komme ned på 2 liggedøgn allerede, når hospitalet åbner i 2020/21, hvor regionens øvrige hospitaler først skal være ned e på 2 liggedøgn i 2025. Hvem tror på, at Nordsjællands Hospital slipper for effektiviseringer i de 5 år ? Det kan betyde, at man kommer under de 2 liggedøgn, der ikke er forsvarligt. Samtidigt øger man belægningsprocenten fra 85 til 90% og dertil som sagt en halvering af den ambulante tid af det, man har på de øvrige hospitaler.

Enhedslisten kan ikke være med til, at personale og patienter fra åbningsdagen presses hårdere på et nyt hospital end på regionens øvrige hospitaler, et hospital der skal holde til året 2100. Derfor sagde vi på sidste regionsrådsmøde, at hvis der ikke bliver bygget flere sengepladser eller kan findes en anden løsning af kapacitetsproblemerne, må man lade være med at lukke Frederikssund Hospital og bevare de 100 sengepladser, som er der.

Reduktionen skyldes ene og alene, at byggepriserne er steget mere end andre udgifter i samfundet, som indekset reguleres efter. Her sagde vi på Danske Regioners generalforsamling, at man må lade indekset for hospitalsbyggerierne stige efter byggepriserne, så vi kan bygge det planlagte hospital.

Det er tankevækkende, at når det gælder borgernes sundhed, må vi nøjes med det, der kan blive til inden for en økonomisk ramme. Jeg vil gerne se regeringen vedtage ikke at bygge de sidste 2 kilometer af Femernforbindelsen, fordi pengene ikke rækker. Men når det gælder vor sunhed, vil man ikke stå fast på det nødvendige hospital, men er villige til at nøjes med det, der nu kan blive råd til.

Nyt Nordsjællands Hospital er planlagt til at være Nordsjællands eneste hospital fra 2020/21. Derfor er det afgørende, at borgere fra hele Nordsjælland kan komme nemt til det ny hospital. Der er planlagt en ny station ved hospitalet til både S-tog og lokalbanen, og at den nuværende Hillerød sttion skal ombyges, så borgere nordfra kan køre direkte til hospitalet uden skift. Samtidig giver det mulighed for flere afgange, og at man forbinder Nordsjælland på tværs. Regionen og kommunerne har givet tilsagn til deres andel af projekterne, men regeringen holder sig tilbage med at give tilsagn om at betale sin del.

Man står over for at købe kampfly til 30 mia. kr., de borgerlige partier har sat letbanen og miljøprojekter på standby, man har ikke ville fjerne den 40 år gamle arealreservation til nye motorveje i Nordsjælland, og Lars Løkke bedyrer, at der kommer skattelettelser til efteråret. Man viser med al tydelighed, hvor lidt man vægter velfærd, sundhed, kollektiv trafik og miljøet.

På Danske Regioners generalforsamling vedtog man mit forslag om at udarbejde en national strategi for forebyggelse, som skal omhandle både regioner, kommuner og staten. Alene fremskrivninger for diabetes siger, at antallet af diabetikere vil stige til det dobbelte - 650.000 danske borgere bare om 10 år, og til 1 mio. borgere om 25 år. Prisen vil årligt stige fra i dag 32 mia. kr. til 100 mia. kr., deer er det rene vanvid. Kan man bare "nøjes" med en fordobling i stedet for den forventede tredobling, er der 30-35 mia. kr. at spare plus al den lidelse og for tidlig død, som ofte er en konsekvens af diabetes. Dertil alle de andre sygdomme.

Noget, vi sjældent taler om, er, at markedet har stor indflydelse på sygdomme og for tidlig død. Tager man alene de kendte tal for konsekvenserne af tobak og alkohol, dør der i Danmark 17.000 mennesker årligt som konsekvens af disse to forhold. Det bliver på verdens plan til 23 mio. mennesker, næsten lige så mange, som døde i Sovjet under hele 2 verdenskrig. Tager man for tidlige dødsfald med af de mange andre sygdomme, hvor markedets frihed til at fylde tilsætningsstoffer, tomme kalorier, fedt og sukker i varerne, er det ikke urealistisk, at der årligt dør lige så mange mennesker som konsekvens af markedets frihed, som der døde under hele 2. verdenskrig - 50 mio. mennesker. Det er tankevækkende og så absurd, at det måske er grunden til, at ingen forholder sig til det.

Den næste store udfordring bliver, at forskere nu ved, at det ikke er et spørgsmål om, men om hvornår alle bakterier bliver resistente overfor antibiotika, så den største medicinske optagelse nogensinde, penicillinen, bliver uvirksomt. På grund af landbrugets frihed til at proppe dyr sammen på alt for lidt plads, så man må fodre dem med antibiotika, kan vi forvente, at det i løbet af dette århundrede bliver lige så svært at behandle en simpel infektion og lungebetændelse som før 1929. Det risikerer at blive dette århundredes største dræber som følge af markedets ukrænkelige frihed.

Træerne vokser næppe ind i himlen, så en forebyggelsesstrategi vil nok ikke anbefale restriktioner overfor markedet. Men kan strategien føre til, at man afsætter flere ressourcer til sygdomsforståelse og forskning i at undgå, at mennesker bliver syge, vil vi være nået langt i forhold til i dag, hvor man alene vejleder indivdet gennem velmenende pjecer.

Således "opmuntret" også af, at Socialdemokrterne går Dansk Folkeparti i bedene for at kunne sige til næste valg, at "jamen, det har vi skam også sagt ja til" for at trække vælgerne tilbage i folden, er der brug for Enhedslisten mere end nogensinde.

God 1. maj!"

 

-------------------------------------------------------------------------------------

Debatindlæg "Hæv skatten og få mere inklusion og velfærd"

af Jacob Jensen, kommunalbestyrelsesmedlem for Enhedslisten (april 2016)

 

Den politiske uenighed om inklusionsprojektet kom igen op på sidste kommunalbestyrelsesmøde, og borgmesteren fratog Enhedslisten ordet. Kommunalbestyrelsen blev anmodet om at godkende den årlige kvalitetsrapport om skolevæsenet. Enhedslisten kunne ikke godkende, at "målet var nået" med inklusionsprojektet. Vi ønsker flere ressourcer til lærernes og pædagogernes specialpædagogiske efteruddannelse og normeringer, som opfylder de inkluderede elevers behov.

Rapporten fandt det "yderst positivt", at Rudersdal havde sparet nogle specialklasser væk. Kun to procent af eleverne, under halvdelen af landsgennemsnittet, går i specialklasser. Også den påståede årlige forbedring af de svage elevers læse- og regnefærdighederne medregnes som succeskriterium: 95,3 procent af eleverne bestod i 2014/15 mod kun 92,8 procent i 2013/14. Men tallende indeholder regnefejl. De svinger år for år, så de to årsresultater udgør ikke et statistisk vidnesbyrd; og tallene er forskellige fra sidste års rapport.

Da denne var fotrolig, må jeg nok ikke bringe tallene her. Men det er tilladt at oplyse, at 2014/15-tallet repræsenterer en betydelig tilbagegang i forhold til 2011/12-tallet.

Rapporten måler trivsel ved at spørge eleverne. Især svage elevers trivsel skal vurderes af forældre, lærere og pædagoger. De to sidstnævnte har været spurgt og svarede langt fra "yderst positivt". Kommunalbestyrelsen må lytte til deres professionelle råd for at sikre svage elevers trivsel. Det gjorde rapporten ikke.

Når Enhedslisten forelægges en fortrolig rapport til godkendelse på et åbent kommunalbestyrelsesmøde, er det vor demokratiske ret at pege på de dele, vi er uenige i, og også begrundelsen. Iøvrigt var de citerede tal også med i den åbne rapport, og derfor ikke fortrolige. Der var således ingen  grund til at afbryde Enhedslisten. De øvrige partier, som politisk havde godkendt inklusionsprojektet siden dets start i 2011, ville alligevel stemme vort forslag ned, som de gjorde på kommunalbestyrelsesmødet i september 2015.

Kommunalbestyrelsen er tydeligvis ikke vant til opposition og godkender næsten alle rapporter eenstemmigt. Enhedslisten kan ikke stemme for, at "målet er nået", når inklusionsprojektet klart er langt fra noget acceptabelt mål. Svage elever forsømmes, og endnu et sparebudget, som ikke tilgodeser deres behov, er i udsigt.

Vort forslag til finansiering: Rudersdal øger skatteprocenten til Gentoftes niveau. De vundne 37 millioner kroner bruges til inklusion og andre påtrængende velfærdsfornødenheder.

 

--------------------------------------------------------------------

 

Indlæg i Frederiksborg Amts Avis "Hvad dækker de fine ord ?", i lokalsektionen, Rudersdal (Det politiske hjørne)

af Jacob Jensen, kommunalbestyrelsesmedlem for Enhedslisten (april 2016)

 

Skolereformens første kvalitetsrapport blev i onsdags (30.03.16) forelagt komunalbestyrelsen til godkendelse. Enhedslisten godkender ikke inklusionsdelen, som Børn- og Skoleudvalget accepterede i november: "Målet er nået".

Regeringens mål, at fire procent af eleverne går i specialklasser, overopfyldes ed Rudersdals to procent. Mange inkluderede elever taber i det forcerede program. Enhedslisten finder, at fokus ikke burde være på at spare specialklasser væk, men at opfylde hver elevs behov bedst muligt.

Enhedslisten ville begrunde sin holdning. Jeg anfægtede, at det var statistisk bevist, at færdighederne blandt de svage elever viste en klar positiv udvikling. Je påpegede også en matematisk fejl i tallene. Men tallene var fra den fortrolige del, og jeg blev afbrudt af borgmesteren. Derfor lagde jeg ikke som hævdet noget fortroligt frem fire gange. Talens andre henvisninger findes også i den åbne rapport. Rudersdal er tydeligvis ikke vant til opposition.

Enhedslisten mener ikke, at de svage elevers trivsel blev belyst i rapporten. Det forhold, at flertallet af eleverne siger, at de trives, fortæller intet om de få procent svage elever. Vi mener, at det bør ske ved oplysninger fra forældre, lærere og pædagoger. I BUPL-undersøgelsen finder 70 procent af pædagogerne, at elever med særlige bhov forsømmes. I kommunens egen spørgeskemaundersøgelse, som ikke var anonym, finder 34 procent af medarbejderne, at inklusionsprogrammet i ringe grad eller slet ikke er lykkedes, 61 procent siger i nogen grad, seks procent i høj grad. Dette "meget finde resultat" henviser kvalitetsrapporten ikke til.

Besparelser rammer også ældreservice og andre velfærdsområder. Et notat fra Kommunernes Landsforening med titlen "Fremtidens kommunestyre" fra den 11. december 2015 fremlægger nedskæringerne således: "Velfærdssamfundet var tidligere karakteriseret ved en relativ stabil struktur. I dag er strukturen mere flydende..." Den stabile velfærdsstruktur er sparet væk. Den "økonomisk tilpasning af velfærdssamfundet" skal fortsætte fremover.

Beslutningen om tilpasning/nedskæring er taget af det danske "repræsentative lokaldemokrati". Nej, det er lederne af de traditionelle folketingspartier, som styrer regering, folketing, Kommunernes Landsforening og kommunalbestyrelserne. Notatet bemærker, at "tolerancen i befolkningen ... over for store forskelle i kernevelfærden er blevet mindre." Derfor må kommunalpolitikerne forklare lokalbefolkningen nødvendigheden af velfærdsnedskæringer.

Den svindende tolerance i befolkningen over for nedskæringerne i velfærden har resulteret i stor støtte til et initiativ fra en række fagofreninger. Velfaerdsalliance.dk (se på nettet) søger at rejse en bevægelse imod regeringens og kommunalbestyrelsernes nedskæringer. Enhedslisten støtter den, og vi opforderer alle, også andre partier og foreninger, til at deltage i Velfærdsalliancens folkelige protest foran alle rådhuse torsdag den 12. maj 2016 under parolen: Ja til tryghed og velfærd - Nej til milliardnedskæringer.

-----------------------------------------------------------------------

Læserbrev "Hvorfor er det svært at rekruttere lærere ?"

af Jacob Jensen, kommunalbestyrelsesmedlem for Enhedslisten Rudersdal (feb. 2016)

 

Folkeskolereformen kom dårligt fra starten. Først skulle lærerne lockoutes- Dernæst skulle nye arbejdstidsregler påtvinges ved lov. Reglerne pålagde lærerne flere undervisningstimer med mindre forberedelsestid, som skulle foregå på skolen. Lærernes reaktion var ifølge Kommunernes Landsforenings blad d. 7/4-2014, at 65 procent af 842 adspurgte lærere overvejede at forlade lærerfaget på grund af den kommende folkeskolereform. Der siges videre, at "de nye arbejdstidsregler (er) den væsentligste grund til lærernes manglende motivation."

Hvis lærerne ikke indordner sig lovens paragraffer, holder formanden for skolelederforeningen, Claus HjortsL pisken frem: "Hvis motivationen ikke begynder at vende inden sommerferien, så synes jeg, at der er nogle lærere, der skal overveje, om de vil blive ved med at være lærere, for der er en lovgivning, som vi skal leve op til."

Ikke underligt, at det nu to år senere er svært at rekruttere lærere. "Dels er mange lærere gået på pension, dels har skolereformen fået mange til at forlade skolen" (Rudersdal Avis d. 18/2-2016). Også det forcerede inklusionsprogram uden tilstrækkelig specialtræning og bemanding får mange til at fremskynde pensionen. Dertil kommer en svækkelse af det vante teamwork: "Allerede nu oplever størstedelen af landets skoleledere, at lederrollen har forandret sig som resultat af sidste års lærerkonflikt... (Skolelederne) skal nu træde i karakter som egentlige arbejdsledere." (KL-bladet)

Den foreslåede skolestruktur udgør en tilbagevending til den gamle skole. Virkelig gode skoleledere betragter sig selv som team-ledere blandt lærere, pædagoger, elever og forældre. Det fortsætter de fleste heldigvis med og forlanger ikke reglerne opfyldt til punkt og prikke.

Skal udviklingen vendes og tiltrække flere til lærerfaget, er det nødvendigt at Rudersdal laver acceptable arbejdstidsregler, som over halvdelen af kommunerne har gjort, og giver skolerne tilstrækkelige midler til forberedelse og specialtræning - især i inklusion af svage elever.

 

------------------------------------------------------------------------------

 

Interview af kommunalbestyrelsesmedlem Jacob Jensen, EL i Rudersdal Avis (Jan. 2016)

 

Rudersdal Avis: Hvorfor stillede du op ?

Jacob Jensen: Som socialist og medlem af Enhedslisten føler jeg en pligt til at engagere mig i lokalsamfundet og gøre mit til at forbedre almindelige menneskers vilkår.

RA: Hvordan har du oplevet de første to år i kommunalbestyrelsen ?

JJ: Jeg er glad for den gode atmosfære blandt kommunalbestyrelsesmedlemmerne. Men når det kommer til politik, så følger alle deres parti og ikke deres personlige overbevisning.

RA: Hvilke forventninger havde du til arbejdet ?

JJ: Jeg havde håbet at blive mere involveret i byrådsarbejdet, at være med til at udforme beslutningerne. I stedet får vi forelagt færdige forslag og bliver blot bedt om et ja eller nej.

RA: Hvor stor indflydelse, synes du, man har som medlem af kommunalbestyrelsen ?

JJ: Som min og dermed Enhedslistens position i en kommunalbestyrelse med et stort borgerligt flertal og med alle beslutninger taget på partibasis, har vi ingen indflydelse. Forslag fra Enhedslisten bliver automatisk stemt ned.

RA: Hvad har overrasket dig mest i denne valgperiode ?

JJ: At faktisk alle kommunalbestyrelsesmedlemmerne holder fast ved "partilinjen", selv om de somme tider personligt siger noget andet.

RA: Hvad har været den største politiske udfordring indtil videre ?

JJ: Mine forsøg på at bryde ud af den politiske isolation, jeg som Enhedslistemedlem udsættes for.

RA: Og hvad har været den mest positive oplevelse ?

JJ: De gode personlige relationer på trods af politiske uenigheder.

RA: Hvor meget tid bruger du på kommunalpolitik ?

JJ: et løst gæt: ca 15 timer om ugen.

RA: Har du planer om at genopstille ?

JJ: Ja, jeg håber, at vi fra Enhedslisten kan få en ekstra repræsentant ind i byrådet, og at forsøgene på at samarbejde med andre partier vil bære frugt.

RA: Hvad er dine vigtigste erfaringer fra de første to år i kommunalpolitik ?

JJ: De øvrige partier finder, at hovedopgaven er at implementere den nedskæringspolitik, som påtvinges fra regering og folketing. Da vi er fundamentalt uenige i deres prioritering af skattenedsættelser frem for velfærd for ældre og skolerne, er vi i opposition. Det betragter andre som "usolidarisk". Men jeg har fuld opbakning i baglandet i Enhedslisten til konsekvent at fastholde vor opposition imod nedskæringerne af velfærd.

RA: Vil du anbefale andre at gå ind i politik ?

JJ: Dem, som følger at de bør forbedre forholdene for befolkningsflertallet, kan gå ind i politik. Andre, som ikke har sådanne ambitioner, burde holde sig væk.

 

--------------------------------------------------------------------------

Læserbrev "Parkering ved stationerne" (Jan. 2016)

af Jacob Jensen, kommunalbestyrelsesmedlem for Enhedslisten i Rudersdal

 

"Skal flere benytte offentlig transport, er det nødvendigt med tilstrækkelige parkeringsmuligheder omkring stationerne. Det er der ikke i Rudersdal.

Problemet har været åbenlyst i årevis. Det medfører, at mange bilister kører hele vejen til arbejde med øget CO2-udledning og anden forurening til følge, plus køkørsel på vejene.

I Birkerød har kommunen lige bygget en ny parkeringsplads til 40 biler. Kommunen aftalte med DSB 49 flere pladser. Aftalen er kun opfyldt ved at se bort fra de ca. 20 biler, som dagligt var parkeret på pladsen, men udenfor de afmærkede båse. Enhedslisten foreslog en virkelig forøgelse på den eksisterende plads ved to foranstaltninger: Udnyttelse af kratområdet ud mod Banevænget, den nye parkeringsplads og den østlige nabo samt flytning af cykelparkeringen ned til stien langs banen.

Det vil have skabt over 15 flere pladser til en omkostning betydeligt mindre end den over en million kroner, det ville koste at lave samme antal pladser andetsteds. Men det blev afvist med den forklaring, at den store niveauforskel imellem den eksisterende og den nye plads nødvendiggjorde en dyr støttemur. Jeg var ikke snig. I øvrigt blev den endelige niveauforskel meget lille. Men nu er projektet lavet uden en maksimal udnyttelse af området og med en meget uskøn afslutning mod øst.

Projketet blev hastet igennem M&T-udvalget og blev besluttet med kun 3 stemmer ud af 6. Vi har naturligvis observeret, at forslag fra Enhedslisten automtisk stemmes ned - mest fordi kommunalbestyrelsens flertal prioriterer lav skatteprocent over velfærden. Men i dette tilfælde handler det om at varetage skatteborgernes midler på en ansvarlig måde, hvilket jeg som ingeniør kunne have bidraget med.

To andre projekter viser også, at parkeringssituationen ved stationerne ikke tages alvorligt. Da Tornevangsvej i 2013 blev udvidet, burde parkering i det åbne område ud mod banen have været inkluderet. Det skete ikke, hvorfor mange parkerer langs Kajerødvej til stor gene for trafikken. Også parkeringspladsen ved Holte station blev udført, før Enhedslisten kom ind i kommunalbestyrelsen. Heller ikke her blev arealet udnyttet oprimalt, hvor pladsen dagligt fyldes op. Skråparkering giver plads til langt færre biler end vinkelret parkering. Ved siden af parkeringspladsen er der anlagt et fortov, som ingen fodgængere benytter. I stedet benyttes fortovet til ulovlig parkering. Hvam kan forklare ? Og skal planlægningsfejlen "løses" ved parkeringsbøder ?"

 

----------------------------------------------------------------------------------

Læserbrev, der sætter spørgsmålstegn ved om Inklusionsprojektet i Rudersdals skoler nu også er en succes, som bl.a. Børne- og Skoleudvalgets formand også forsøger at give indtryk af, i de lokale avisers spalter (dec. 2015):

 

af Jacob Jensen, kommunalbestyrelsesmedlem for Enhedslisten i Rudersdal

 

"Inklusionsprojektet en succes ?

 

I foråret 2015 foretog pædagogernes fagforening, BUPL-Nordsjælland en spørgeskemaundersøgelse. 70% af pædagogerne fandt, at svage elever blev forsømt. I juni modtog kommunalbestyrelsen resultatet af en spørgeskemaundersøgelse, som Kommunernes Landsforening havde gennemført hos kommunernes forvaltninger. Den konkluderede det modsatte: Kommunernes inklusionsprogrammer foregår "på en hensigtsmæssig måde" og "vil fortsætte i det nuværende spor."

Enhedslisten foreslog en spørgeskemaundersøgelse af lærerne og forældrene for at få det rette billede forud for budgetforhandlingerne. Borgmesteren afviste dette. Da vi fremsatte forslaget på kommunalbestyrelsesmødet d. 2/9, blev det nedstemt af de øvrige partier. Alligevel foretog forvaltningen en spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og pædagoger. 6% mente, at inklusionen lykkes i høj grad, 61% i nogen grad, 33% i ringe grad eller slet ikke. "Det er faktisk et meget fint resultat" konkluderede udvalgsformanden Randi Mondorff (Rudersdal Avis 26/11). Rudersdal inkluderer 98% af eleverne, langt flere end landsgennemsnittet - og dermed et succeskriterium. Enhedslisten finder elevernes (især de svages) trivsel vigtigere. Børne- og Skoleudvalget godkendte begge rapporter (BUPL-undersøgelsen kom ikke i betragtning). Dermed har kommunen besluttet ikke at revurdere inklusionsindsatsen.

Enhedslisten mener, at vigtige områder som folkeskolereformen og inklusionsprogrammet burde besluttes af den samlede kommunalbestyrelse, ikke blot BS-udvalget. Mange mindre vigtige rutinesager besluttes i kommunalbestyrelsen. Således blev en ansøgning om at forøge elevtallet i to klasser til 29 videregivet fra BS-udvalget til kommunalbestyrelsen d. 25/11.

Enhedslisten støtter inklusion, når det giver mening for de konkret berørte elever. Men området skal ikke gøres til et spareobjekt. I Rudersdalavis forklarede Randi mondorff, at "den despereta (økonomiske) situation (tilbage i 2011) førte til hele inklusionsbeslutningen". Lærerne og pædagogerne prøver bedst muligt at løse udfordringen med inklusionsarbejdet - på trods af utilstrækkelige normeringer og bevillinger til efteruddannelse. Nedskæringspolitikken er politisk besluttet af regering og folketing, men også af kommunalbestyrelsen som fastholder skattenedsættelsen."

 

-------------------------------------------------------------------------------------

Læserbrev af Jacob Jensen, kommunalbestyrelsesmedlem for Enhedslisten i Rudersdal i anledning af folkeafstemning om Danmarks retsforbehold den 3. december 2015 (nov. 2015):

 

"Derfor stemmer jeg Nej

 

Stemmer befolkningen ja til afskaffelse af retsforbeholdet er Danmarks retslige suverænitet overdraget til EU. Et flertal stemte Nej  ved folkeafstemningen  i 1992 til en unionsstat, nej til Maastricht-traktaten. Året efter vedtog folketingets flertal alligevel at tilslutte sig, dog med fire undtagelser eller fobehold: militær, statsborgerskab, valuta og retslige anliggender. De traditionelle folketingspartier ønsker at afskaffe disse undtagelser og begynder nu med retsforbeholdet.

De foreslår, at vi siger ja til at ophæve denne undtagelse og overføre suveræniteten fra de danske vælgere, folketingt og domstole til EU. Men det er ikke sådan, de lægger det frem. De søger at gøre afstemningen til et ja eller nej til Europol. Ligesom ved tidligere EU-afstemninger indleder de en skræmme-kampagne, som fremmaner de frygtelige konsekvenser ved et nej. Men er det sandheden, at afstemningen drejer sig om et ja eller nej til Europol ?

For øjeblikket er der fungerende mellemstatsligt samarbejde imellem politimyndighederne i de fleste lande, støttet af Europol og Interpol. De påstår, at Danmark vil blive ekskluderet af dette politisamarbejde. Hvis f.eks. tysk politi har information om en menneskehandel, som går ind i eller igennem Danmark, vil de så ikke længere informere dansk politi ? Påstanden er helt absurd. Men den er en del af den skræmmekampagne, som de traditionelle folketingspartier har sat i gang.

Partierne siger ganske vist, at et ja betyder et ja til en tilvalgsordning, som Danmark er frit til at tilslutte sig. Men denne frihed tages ud af de danske folks hænder og ind i folketinget. Her har ja-partierne et solidt flertal og kan afskaffe retsforbeholdet. Men det bliver en engangsbeslutning; hvis befolkningen eller folketinget med et andet flertal senere fortryder, er den tagne beslutning bindende. Danmark er bundet af en europæiske lov, som ikke kan omstødes af nogen dansk domstol eller folketing.

Stemmer man nej den 3. december, stemmer man ikke nej til europæisk samarbejde til bekæmpelse af kriminalitet. Dette samarbejde vil foregå som hidtil. Men man stemmer nej til, at beslutninger, som hidtil har været taget i Danmark, nu skal tages i Bruxelles. Stemmer man ja, så stemmer man for fortsat afgivelse af dansk suverænitet til EU."

 

--------------------------------------------------------------------------------------------

Læserbrev

som svar til Dorte Nørbos (SF) læserbrev i lokalpressen omkring EL's stilling til budgettet 2016 (okt. 2015)

af Jacob Jensen, kommunalbestyrelsesmedlem for EL

 

 

"Er opposition udemokratisk ?

 

Socialdemokraterne og Lokallisten i Rudersdal anklager Enhedslisten for manglende ansvarlighed og solidaritet ved ikke at deltage i budgettet. SF tilføjer nu, at vi ikke følger #demokratiets spilleregler". SF's budgetudtalelsen indeholder overskrifter som "flere tiobud" og "forbedring". Vi er imod budgettets faktuelle nedskæringer på ældre- og skoleområderne og forsøget på at dække over dem med finde overskrifter. Enhedslisten lægger derfor ikke stemme til. En påstået spilleregel, som forpligter til at stemme for, er ikke demokratisk.

I folketinget er der andre spilleregler end de påståede i Rudersdal. Ingen forventer et enigt folketing bag alle regeringens forslag. Regeringen laver finanslov sammen med udvalgte partier; oppositionen stemmer ikke for - naturligvis vel vidende, at det meste er en nødvendig fremskrivning af den tidligere finanslov. Er folketingsoppositionen så uansvarlig, usolidarisk, udemokratisk ?

SF-Rudersdal godkendte tidligere nedskæringsbudgetter og fik nogle ekstrabevillinger til musikundervisning og solceller. Enhedslistenf remlagde i år sine ønsker: det gøres til almindelig praksis, at hjemmehjælpen gives 10 minutter ekstra til samtale med de ældre; uddannelse og ansættelse af flere pædagoger og lærere med specialviden i inklusion; borgerrådgiver; hospice. Intet blev accepteret. Hvorfor skulle vi så godkende budgettet ?

Enhedslisten støttede den tidligere regering parlamentarisk, trods dens nedskæringspolitik, for at undgå en Løkke-regering. Vi sagde nej til Dong-aktiesalget og blev vidne til SF's "ansvarlighed". Vi diskuterer nu, om vi dengang skulle have indstillet vor parlamentariske støtte til en regering, som førte blå politik.

Vi er enige med SF (og vel også Socialdemokraterne og Lokallisten) i, at regeringen "dagligt river gulv tæppet væk" under velfærden. De lokale Venstrepolitikere støtter loyalt regeringen og har derfor besluttet ikke at øge skatten for at finansiere velfærd. Vi er uenige i, at der skulle være nogen "demokratisk spilleregel", som forpligter andre partier til at stemme for nedskæringsbudgettet."

 

------------------------------------------------- 

Debatindlæg/læserbrev om Sundhed (okt. 2015)

af Torben Kjær, medlem af Hovedstadens Regionsråd for Enhedslisten - de Røde-Grønne

 

"Venstre manipulerer

Hans Andersen, MF (V) skriver i medierne, at regeringen giver to mia. kr. til et markant løft af sundhedsområdet, og at tusindvis af genindlæggelser kunne være undgået, hvis plejen af ældre havde været bedre. Det er givetvis delvist rigtigt, selv om vi ikke ved, i hvilket omfang ældre patienters helbred generelt er så dårligt, at de genindlægges hurtigt efter endt behandling. Det gælder f.eks. medicinske hjertepatienter, mens de venter på specialiseret behandling.

HA gemmer at fortælle, at Venstre-regeringen i sommer indgik en økonomisk aftale med kommunerne, som betyder to mia. kr. mindre til kommunerne i samme periode. De betaler altså selv for regeringens "løft", der i kommunerne når at medføre store besparelser på ældreområdet, inden "gaven" kommer. Derved bliver regeringens løft en farce blot for at vise, hvor gode de er.

HA glemmer også at fortælle, at Venstre-regeringen for snart mange år siden startede den økonomiske detailstyring af kommuner og regioner, som har kostet dem et kæmpe milliardbeløb, der bl.a. er gået ud over kommunernes pleje på ældre- og handicapområdet, hvor de 500 mio. kr. årligt er et plaster på et lårbensbrud. Venstre i Hillerød mener i øvrigt, at der kan spares endnu mere på ældreområdet.

Dertil åbner Venstre-regeringen op for, at kommunerne kan flytte borgere med handicap og fratage dem hjælp, som det passer dem, det vil være et eklatant brud på borgernes friheds- og menneskerettigheder. Det kan desværre ikke udelukkes at være et ønske fra Hillerød Kommune efter, at de efter to års urimeligt pres på beboerne måtte bøje sig i Godthåbsvejsagen for to år siden."

 

----------------------------------------------------------------------------------

Læserbrev af Jacob Jensen (Ø), som svar til Axel Bredstorff (LL), der i lighed med Jens Bruhn (S) anklagede Jacob for "manglende jordforbindelse" bare fordi EL ikke kun lægge stemmer til nedskæringsbudgettet 2016 (okt. 2015):

 

"Jens Bruhn (S) fortsætter med at lange ud efter Enhedslisten; nu deltager Axel Bredstorff (LL) også i dette. I deres verden er det forkasteligt, at Enhedslisten ikke "tager ansvar" ved at underskrive nedskæringsbudgettet. Angiveligt undgår Enhedslisten "behændigt at omtale" tre præmisser: "I alle kommuner..... deltager (Enhedslisten) ikke i budgetforlig....... (og) indgår ikke politiske kompromisser".

Enhedslisten deltager faktisk i mange kommunale budgetforlig. EL Rudersdal besluttede kun at stemme for, hvis vi under forhandlingerne fik reelle indrømmelser. Vi fik ingen. Enhedslisten støttede den tidligere regering til trods for, at Socialdemokraterne førte borgerlig nedskæringspolitik. I Enhedslisten diskuteres, om vi skulle have trukket støtten tilbage, da regeringen solgte Dong-aktier til Goldmann Sachs. Men vi frugtede, at en Løkke-regering ville stramme skruen endnu mere.

Det tredje præmis var, at vi "ikke vil være med til servicereduktioner på velfærdsområdet". Denne anklage er vi ganske rigtig skyldig i, men prøver ikke på nogen behændig måde at benægte det. Så ingen af de tre præmisser omkring den polemiske beskyldning om "behændighed" stammer fra nogen virkelighed.

Rudersdal har landets lavest skatteprocent. Hæves procenten med 0,3% til Gentoftes niveau, ville kommunen netto have 37,5 mio. kr. mere i kassen i 2016 (ud af en skatteforøgelse på 45,4 mio. kr.). I Enhedslistens budgetudspil indgik muligheden for en skatteforøgelse. Men de øvrige partier foretrækker en rekordlav skatteprocent frem for at undgå nedskæringer i serviceniveauet.

Mine to byrådskolleger "kan ikke genkende serviceforringelser på børne- og skoleområdet" i forvaltningens budgetforslag. Side 96 i budgetforslaget foreslås et 2016-budget på 494 mio. kr., 17 mio. kr. lavere end 2014-regnskabet. Bruges forvaltningens bruttotal, er reduktionen 34 mio. kr. Sådanne forringelser rammer eleverne, især de svageste i et underfinansieret inklusionsprogram. Enhedslisten mener, at skolereformen har alvorlige fejl og mangler, som bør afhjælpes. Det mener mine kolleger åbenbart ikke."

 

--------------------------------------------------------------------------------

 

Tale af kommunalbestyrelsesmedlem Jacob Jensen (Ø) til kommunalbestyrelsesmøde d. 30.09.2015, under dagsordens punkt 18, Masterplan til budget 2016 og omlægning af dagplejen i kommunen:

"Forældre har indtil nu haft frit valg imellem dagpleje og andre tilbud. Enhedslisten mener, at forældre stadig skal beholde dette frie valg. Der er børn der har særlige behov, der bedst kan tilgodeses i et dagplejetilbud, og der er forældre, der ikke føler, at de store bygninger med mange børn kan tilgodese deres børns behov for en tryg og overkuelig hverdag. Så vidt jeg ved har der generelt været tilfredshed med dagplejen både fra forældre og de ansatte i dagplejen. Derfor mener Enhedslisten ikke, at der bør laves indgreb, som gør skade på den dagpleje, som opfylder så mange børns behov. Det fremgår også af det foreliggende materiale, at forslaget ikke er fremsat på grund af mangler i den eksisterende dagpleje, men udelukkende for at spare på personalekontoen.

Da forvaltningen sidste år foreslog omstrukturering af dagplejen, protesterede formanden for dagplejens forældrebestyrelse Jan Ole Kofod. Han sagde, at "der efter min mening ikke er andre end kommunen og kommunalbestyrelsen, der ønsker det." Jeg er i hvert fald sikker på, at hverkend forældre eller dagplejere ønsker det. Men beslutningen var taget: vikarfunktionen i Holte og Nærum skulle lægges ind under børnehusene. Jan Ole Kofod fik fortalt, at det var et "forsøg" i dise områder.

Hidtil har pasning af dagplejebørnene ved sygdom eller ferie været foretaget af andre dagplejemødre, som børnene allerede kendte. Nu er vikarfunktionen i Holte og Nærum blevet lagt ind under børnehusene på trods af anbefalingerne fra både forældre og ansatte.

Nu stiller forvaltningen forslag om at udvide ordningen til også at omfatte Birkerød. Det skal ske, inden omlægning i Holte og Nærum har været færdigafprøvet, inden man har haft lejlighed til at vurdere erfaringerne. Det er først lige kommet i gang, så vi ved meget lidt om, hvordan samspillet imellem de forskellige personalegrupper vil udvikle sig. I den nuværende høring, siger både forældrebestyrelsens og dagplejens lokale MED-udvalg det samme: Giv det længere tid (f.eks. 2 år) i Holte og Nærum for at se, hvordan det går, før det besluttes om eller hvordan der skal reorganiseres i resten af kommunen. MED-udvalgene foreslår at vente til 2018 når lejemålet i Nørrevang udløber. Forældrebestyrelsen siger, at der er "manglende dokumentation for  at omlægningen i Holte/Nærum har givet - de estimerede besparelser, øget pædagogisk kvalitet eller bedre overgang mellem dagpleje og daginstitution."

Når kommunen sender forslag til høring, bør svarene også tages alvorligt. Det er ikke urimeligt, at forældrene og de ansatte i dagplejen ønsker at afvente forløbet af den første omlægning i Holte/Nærum. Vi kan ikke se, hvorfor der skal være så meget hastværk. Hvis der skal ske en omlægning i dagplejen, så bør man begynde et sted. Ud fra erfaringerne herfra besluttes hvad der videre skal ske. Så Enhedslisten foreslår, at kommunalbestyrelsen vedtager at udsættes omlægningen i Birkerød i to år.

Dagplejen opfylder idag behovet blandt mange børn, som umiddelbart er egnet til at blive flyttet til store børnehuse. Ruderen siger, at Skovlytoften også opfylder sådanne børns behov, og går derfor imod nedlæggelsen. Når der skal laves omlægninger er det vigtigt, at alle involverede parter er enige i det hensigtsmæssige i omlægningerne. Jeg ved ikke om bygningerne i Skovlytoften er faldefærdige. Men vi mener i Enhedslisten, at planerne om lukning af Skovlytoften skal genovervejes. Prognoserne viser ikke, at der er faldende børnetal i kommunen fremover. Det er tværtimod sandsynligt med flygtningesituationen, at der vil blive flere børn. Så hvorfor ikke genoverveje sagen og nå til enighed, før beslutningen tages ?"

 

Ovenstående forslag blev afvist af kommunalbestyrelsen med stemmerne 22 imod, 1 for.

---------------------------------------------------------------------------

Enhedslistens bemærkninger og forslag til budgetforhandlingerne 2016 (sept. 2015)

fremført af Jacob Jensen, Ø på kommunalbestyrelsesmøde d.  

 

"I Enhedslisten Rudersdal er vi klar over, at der fra regering og folketing er lagt snævre rammer for kommunernes økonomi. Indenfor disse rammer er det umuligt at opretholde den service, vi i Rudersdal er vant til. Det bør kommunen sige åbent i stedet for at love, at "serviceniveauet pr. bruger som udgangspunkt bliver opretholdt" (side 120 i budgetmappen). Det blev gentaget af Venstre på kommunalbestyrelsesmødet, at det var "centralt at fastholde serviceniveauet". Det samme sagde partierne bag budgettet sidste år, selv om det allerede da var klart, at det var nedskæringer, der prægede billedet.

Enhedslisten er uenig med den gældende praksis, som tager udgangspunkt i en politisk bestemt skatteindtægt, hvorudfra serviceniveauet bestemmes. Udgangspunktet burde være at sikre en rimelig velfærd for de ældre, skolerne o.s.v., og så sætte skatteniveauet efter dette behov.

Vi gjorde sidste år indsigelse imod uklarheder i budgettet. Budgettet består af nettoudgifter, d.v.s. af udgifter minus indtægter. Det er måske i overenstemmelse med nogle centrale direktiver; men det fordrejer det virkelige billede af de budgetterede besparelser. I år spurgte vi igen ind til dette emne.

Ældrebudgettet 2016 er tilsyneladende øget med 15 mio. kr. over 2014-regnskabets total på 602 mio. kr. Men vi har nu fået oplyst, at bruttoudgiften til ældre i regnskabet i 2014 var kr. 752,3 mio. kr., og at bruttobudgettet kun øges med 3,3 mio. kr. (0,4%). Disse tal var udregnet før den seneste nedskæringsrunde, så der bliver nok ingen forøgelse overhovedet. Men antallet af ældre (80+) øges med over 4% over de to år. Vi tror ikke på, at der trods effektiviseringer, forebyggelse og rehabilitering kan opretholdes det lovede serviceniveau til det stærkt stigende antal ældre.

Skolebudgettet 2016 er tilsyneladende reducderet med 17 mio. kr. fra 2014-regnskabets total på 511 mio. kr. Bruttoudgiften i 2014-regnskabet var 605 mio. kr.. I 2016-budgettet er det reduceret med 34 mio. kr.. Lægger man de enkelte skolers budgetter sammen, får man en endnu større reduktion. Men vi har fået forklaret, at der på trods af disse tal ikke er tale om en besparelse. Årsagen er, at skolerne i 2014 indeholdt midlertidige projekter og lock-out midler, og i 2016 får de penge fra en række puljer, som ikke indgår i budgettallene. Sådanne forhold gør en sammenligning af nye budgetter med tidligere regnskaber umulig. Vi har derfor ikke overblik over skolebudgetterne. Men vi er overbevist om, at skolerne i Rudersdal med det foreslåede budget ikke kan opretholde kvaliteten af undervisningen og slet ikke kan rette op på manglenderne ved inklusionsindsatsen. Det finder vi uansvarligt.

Det er umuligt at gennemgå og forstå tallene i budgettet. Men vi fik øje på en budgetmæssig forøgelse på 5,2 mio. kr. Det er side 77 i budgetmappen, renovationstakster. 2014-regnskabet giver en total indtægt på 52,8 mio. kr. Taksterne er uændrede, og mængden af affald er vel ikke mindsket. Men alligevel er den budgetterede indtægt reduceret med 5,2 mio. kr. Sammen med de andre eksempler fra ældre- og skoleområdet sår det tvivl om, hvor realistisk budgettet overhovedet er.

Efter at have udbygget Mariehøjcentret kan vi ikke se nødvendigheden af en støtte på 2,8 mio. kr. årligt til Gammel Holtegaard. Sidste år var kommunalbestyrelsen lovet en redegørelse fra Bredafonden. Den har vi ikke fået. Vi foreslår, at disse 2,8 mio. kr. sammen med de forrige 5,2 mio. kr. benyttes til at øge ressourcerne til de ældre og skolerne.

Men uden at øge skatteprocenten vil det blive umuligt at sikre en rimelig servicestandard. Vi foreslår, at Rudersdal øger skatteprocenten, så den fra at være den suverænt laveste i landet kommer tættere på niveauet af resten af regionen. Forvaltningen har oplyst, at hvis skatteprocenten øges med 0,3%, vil det give en netto merindtægt til kommunen på 37,5 mio. kr. i 2016. En sådan forøgelse vil blot bringe skatten i Rudersdal op på Gentofte niveau. Regionsgennemsnittet er 1,6% højere end Rudersdals skatteprocent, så der er råderum til en betydelig større skattestigning og stadig have en skatteprocent under gennemsnittet. Rudersdal kommune burde konkurrere med andre velstående kommuner om at yde den bedste velfærd og om den lavest skatteprocent.

Med disse bemærkninger fremlægger vi nogle af vore ønsker, som kan finansieres af ovenstående midler:

 

* Ældreområdet. Vi genfremsætter vort forslag fra sidste år, nemlig af reducere hastværket i hjemmehjælpen. Vi foreslog at visitere de svageste hjemmehjælpsmodtagere til 10 minutter ekstra, hvilket vil give hjemmehjælperen tid til at sætte sig ned og samtale med den ældre. Det bør indgå i en klippekortsordning, Vi ønsker ingen reduktion af rengøring, personlig pleje og transporttilbud til de ældre.

* Skoleområdet. Vi har fremsat forslag om, at kommunen laver aftale/forståelse om arbejdstid og forberedelse med lærere og pædagoger, at folkeskolereformen evalueres ved spørgeskemaundersøgelser, og inklusionsindsatsen forbedres med større bemanding og specialtræning af lærere og pædagoger.

* Borgerrådgiver. Vi fremsatte sidste år ønsket om en borgerombudsmand/borgerrådgiver, som er ansat direkte af byrådet og refererer til det. Det blev henvist til et udvalg, men der skete ikke mere i sagen. Nu er en whistleblower ordining foreslået af Lokallisten, og vi foreslår, at disse to sager sammenkædes til én institution. 

* Modersmålsundervisning. Indvandrerbørn skal udover at blive fortrolig med dansk også have undervisning i deres eget modersmål i det omfang, det er praktisk muligt. Alle udnersøgelser viser, at modersmålsundervisning fremmer børnenes udvikling og dermed også evnen til at lære dansk og andre sprog. Med det store antal flygtninge med børn på vej vil det blive praktisk muligt at sammensætte klasser.

* Hospice. Enhedslisten mener, at der skal bygges et kommunalt eller regionalt hospice for meget alvorligt syge/dæende borgere i kommunen, så de ikke skal indlægges langt fra hjemmet i deres sidste tid.

* Socialøkonomisk virksomhed. Genbrugsbutik baseret på erfaringerne fra Næstved Kommune. Gerne i samarbejde med nabokommuner - det samme gælder de tre foregående forslag.

* Ny sportshal ved Rudersdal stadion i Holte skal på budgettet - ikke nødvendigvis i 2016.

* Supercykelsti fra Hørsholm langs Helsingørmotorvejen - vi afventer tidsplan og tilskud fra staten."

 

Enhedslisten Rudersdal

v. Jacob Jensen

 

--------------------------------------------------------------------------

Enhedslistens holdning til nedskæringsbudgettet for 2016 (sept. 2015)

Læserbrev fra EL til Frederiksborg Amts Avis og Rudersdal Avis som svar på Jens Bruhns (A) debatindlæg i samme aviser om at EL er "et uansvarligt parti, der løber fra sit budgetansvar"

 

 Jens Bruhn (A) bebrejder i Frederiksborg Amtsavis 19/9 og Rudersdal Avis 22/9 Enhedslisten for ikke at deltage i budgettet. Han har et klart bud påm hvad kommunalpolitikeres mission er: "Vi bliver nødt til at bruge de stemmer vælgerne har givet os til et bedre og mere solidarisk Rudersdal". Solidaritet er Enhedslistens grundprincip. Når partiets afdeling i Rudersdal ikke vidste det, må vi have sovet i timen "i den røde hængekøje".

Arbejderbevægelsen består af fagbevægelsen og politiske partier. Solidaritet er alle steder principgrundlaget. Siden Reagan og Thacher begyndte at sætte dagsordenen for Venstres økonomiske politik, er indkomstforskellene escalert. Den rigeste 1% af befolkningen får en stadig større del af kagen, mens indkomsterne og velfærden for resten af befolkningen sakker agterud. Skatterne reduceres for den rige del af befolkningen og de multinationale. Enhedslisten ønsker en mere solidarisk omfordeling af skattebyrden. Det kalder vi solidaritet. Vi stemmer for forbedringer af almindelige menneskers vilkår og imod forringelser. Det princip er vigtigere end ønsket om solidaritet med partierne i kommunalbestyrelsen.

I foråret rejste vi spørgsmålet om folkeskolereformen. Vi studerede inklusionsprogrammet fra 2011 og skolernes hæringssvar. Programmet kom på galt spor fra starten. Det benyttede økonomiske virkemidler og blev derfor til det spareobjekt, som skolerne advarede imod (se dagsordenspunkt 30 i kommunalbestyrelsens mødereferat 2/9). Men indklusionsprogrammet fungerer ifølge Kommunernes Landsforening udmærket. Det skal bare fortsætte i det nuværende spor. Det forhold, at pædagogerne (BUPL) og mange lærere og forældre siger det modsatte, har ikke ført til en genovervejelse af programmet og bevilling af midler til specialtræning af flere pædagoger og lærere. En tidlig indsats overfor svage børn kan sikre en harmonisk opvækst (og sparer iøvrigt også penge på længee sigt). Men de andre partier (incl. socialdemokraterne) vedtog, at kommunalbestyrelsen ikke skal have emnet på dagsorden. Når vi fremover ikke har mulighed for at arbejde med folkeskolereformen, er det ikke retfærdigt at fovente, at vi stiller os solidarisk med et budget, udarbejdet af de samme partier.

Vore forslag til ældreplejen blev også tilsidesat. Da Jens Ive foreslog, at vi ikke deltog i forhandlingsrunden mandag den 20/9, var vi enige i, at afstanden imellem vore holdninger var for store. Dagbladet Politiken har tidligere undersøgt, hvordan SF og DF har stemt i landets kommuner - ikke i overesnstemmelse med deres officielle forsikringer. Socialdemokraterne gør det samme, når Jens Bruhn fortolker solidaritetsprincippet, som han gør. Det er jo ærgerligt.

 

Jacob Jensen

Kommunalbestyrelsesmedlem for 

Enhedslisten Rudersdal

 

---------------------------------------------------------------------------------

 

Læserbrev 

Enhedslistens tanker om inklusion og sparetider (sept. 2015)

 

"I juni 2015 blev Børne- og Skoleudvalget (BSU) forelagt Kommunernes Landsforenings (KL) vurdering, at kommunerne hidtil har fundet en "hensigtsmæssig måde at tilgå" inklusionsområdet på. BSU tiltrådte, at Rudersdal "vil fortsætte det nuværende spor".

BUPL's "uofficielle" spørgeskemaundersøgelse blev end ikke overvejet. "70% af pædagogerne vurderer, at børn med særlige behov ikke trives i skolen." Enhedslisten foreslog på det seneste byrådsmøde (sept. 2015), at misforholdet imellem de to vurderinger skal udredes ved spørgeskemaundersøgelser blandt lærere og forældre. Borgmester Jens Ive gentog, at en sådan undersøgelsen "ikke giver mening".

Kommunalbestyrelsen (KB) havde i over et år ikke folkeskolereformen og inklusionsindsatsen på dagsorden. Vort forslag om at ændre denne praksis blev nedstemt af de øvrige partier. KL's blad nr. 7/2015 fortæller: "Stigende udgifter til specialundervisning har fået kommuner til at satse på inklusion af børn med særlig behov."

Fysisk inklusion uden tilstrækkelig assistance sparer dyr specialundervisning væk. Rudersdal forvltning foreslog ved inklusionsprojektets start i 2011 "økonomiske tildelingsmodeller, der i større omfang rummer incitamenter til, at institutioner og skoler vælger inkluderende tilgange til børn i vanskeligheder." Selv om høringssvarene fra skoler og institutioner nærmest eenstemmigt sagde det modsatte og advarede imod at gøre inklusion til et spareprojekt, blev denne tildelingsmodel kommunens politik i de forløbne fire år.

Tilstrækkelig mange specialtrænede pædagoger og lærere burde være klar, før børn inkluderes. Det skete åbenbart ikke, når så mange pædagoger (også lærere og forældre) mener, at børn i vanskeligheder ikke "får tilstrækkelig hjælp til at følge undervisningen." I stedet for de foreslåede nedskæringer i skolebudgettet burde der bevilges ekstra resourcer til specialtræning og nyansættelser.

Kommunen har et ansvar overfor elever og personale på skolerne. Dette ansvar burde vægtes højere end konkurrencen med andre velstående kommuner om at fremvise den lavest skatteprocent."

 

Jacob Jensen

Enhedslistens medlem af kommunalbestyrelsen

----------------------------------------------------------------------------

 

Evaluering af folkeskolereformen i Rudersdal (aug. 2015)

Dagsordenstekst til punkt 30 på kommunalbestyrelsesmøde 2/9-15 af Jacob Jensen, Kommunalbestyrelsesmedlem for Enhedslisten i Rudersdal

Folkeskolereformen har ikke været på kommunalbestyrelsens dagsorden i over et år. I foråret blev kommunalbestyrelsen (KB) forelagt en kvalitetsrapport for skoleåret 2013-14 med den information, at skolereformen først skulle evalueres i foråret 2016. Derfor fremsendte Enhedslisten i april 2015 en kritik af det forhold, at KB ikke løbende bliver informeret om folkeskolereformen. Det er utilfredsstillende, at KB kun informeres om et vigtigt emne som lærernes arbejdsforhold fra presserapporter. Vi har også modtaget mundtlige tilkendegivelser, herunder om inklusionsarbejdet, som nu er blevet yderligere belyst i BUPL's spørgeskemaundersøgelse. Vort ønske om en løbende evaluering af folkeskolereformen har ført til, at emnet er sat på dagsorden til KB-møde i september 2015. Vi fremlægger her vore forslag.

 

Aftale om forståelsespapir

Et flertal af landets kommuner har lavet lokale aftaler/forståelser med lærerne/pædagogerne. Vi foreslår, at en sådan snarest udarbejdes i Rudersdal med DLF og BUPL og evt. andre parter. Aftalen/forståelsen sakl åbne mulighed for, at skolelederne på de enkelte skoler aftaler, at noget af forberedelsen kan foregå udenfor normal arbejdstid. Den skal også rette op på det forhold, at der ifølge det store flertal af lærere og pædagoger er afsat for ringe tid til forberedelse. Specielt til, at lærerne og pædagogerne sammen kan forberede den fælles undervisning, en mangel, som BUPL's undersøgelse fremhæver.

Spørgeskemaundersøgelser

Til udarbejdelse af denne dagsordentekst har vi anmodet om tilbagemeldinger fra skolerne samt statistisk materiale om pædagogernes og lærernes special-/efteruddannelse til inklusionsindsatsen. Vi har fået oplyst, at forvaltningen ikke ligger inde med sådant materiale.

For at rette op på denne mangel på tilbagemeldinger til KB har vi foreslået at forvaltningen iværksætter spørgeskemaundersøgelser på alle skoler og af alle fagkategorier: lærerne, pædagoger, skoleledere, fordre og elever. Spørgsmålene skal udarbejdes i samarbejde med DLF, BUPL, skolebestyrelser og andre partnere.

En anderledes spørgeskemaundersøgelse blev foretaget af KL med svar fra forvaltningerne i landets 98 kommuner. Den blev i juni 2015 forelagt Børne- og Skoleudvalget, og dens konklusion var: "Det er i høj grad mht. kompetenceudvikling, den målstyrede undervisning og indklusion, at kommunerne oplever at være i forholdsvis god udvikling og vil fortsætte nuværende spor... Det forhold, at kommunerne i høj grad vil fortsætte i det nuværende spor på dette område (inklusion), tyder på, at de fleste kommuner har fundet en hensigtsmæssig måde at tilgå dette område."

BUPL-undersøgelsen er baseret på svar fra pædagogerne på skolerne i Nordsjælland. Om kompetenceudvikling siger pædagogerne: "Manglen på efteruddannelse (kan) derfor bremse, at de pædagogiske opgaver løses efter hensigten." Specielt om inklusion: "... 70% af pædagogerne vurderer, at børn med særlig behov ikke trives i skolen... 69% mener ikke, at de får tilstrækkelig hjælp til at følge undervisningen... 57% af pædagogerne oplever, at indklusionsopgaven er blevet sværere at løfte efter reformen."

Dette misforhold imellem, hvad forvaltningerne og pædagogerne mener, kan kun udredes ved spørgeskemaundersøgelser på alle fagkategorier. Eksamensresultaterne er naturligvis en del af evalueringsgrundlaget. Men uden spørgeskemaundersøgelser rettet imod de andre aspekter, får man ikke det korrekte billede af folkeskolereformen.

Nu er elevundersøgelsen efter et halvt år endelig fremlagt til B&S udvalget og er også rådighed for resten af KB. Den kan være nyttig til at afhjælpe problemer på den enkelte skole og i den enkelte klasse. Men det hjælper ikke til at afdække, hvordan trivslen er fordelt blandt eleverne på skolen, d.v.s. især om de svage elever og børn med særlige behov. Det har pædagogernes spørgeskemaundersøgelse kastet lys over. Nu er der behov for snarest at få input fra lærere og forældre.

Spørgeskemaundersøgelsen foretaget de 4 samarbejdende kommuner, Rudersdal, Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Gladsaxe, med det formål at evaluere projektet Synlig Læring giver anledning til den formodning, at den vil fokusere mest på elevernes eksamensresultater, ligesom kvalitetsrapporten for skoleåret 2013-14. Vi foreslår derfor, at rapporterne forelægges hele KB, at at folkeskolereformen fremover løbende skal evalueres med input fra alle relevante fagkategorier.

Inklusion

Et gennemgående tema fra høringssvarene fra skolebestyrelserne til projektet "Den gode inklusion" fra 2011 var frygten for, at inklusion skulle blive et spareobjekt. "Vi tror ikke, at man kan spare sig til inklusion, før man har investeret midlerne i det" (Høsterkøb) Inklusion "forudsætter, at pengene og relevante resourcer følger barnet, der inkluderes" (Dronninggårdskolen). "Tilstrækkelige resourcer til et betydeligt kompetenceløft til de enkelte lærere, pædagoger og eksperter vil være grundstenen til at inklusionsstrategien lykkedes." (Toftevangskolen). Kun derved kan der tilrettelægges et forløb, som tager hensyn til både den inkluderede elevs individuelle behov og til klassens normale undervisning.

De mange tilkendegivelser af nødvendigheden af efteruddannelse til den intensiverede inklusionsindsats blev ikke imødekommet med et løfte om flere resourcer. Styregruppen lovede ikke noget yderligere kompetenceløft: "Kompetenceudvikling med fokus inklusion har været en naturlig del af områdernes kompetenceudviklingsprogrammer i mange år." I stedet for at tilpasse de økonomiske midler til behovet, blev det omvendte tilfældet i programmet: "Der stilles samtidig forslag om økonomiske tildelingsmodeller, der i større omfang rummer incitamenter til, at institutioner og skoler vælger inkluderende tilgange til børn i vanskeligheder."

Når sådanne børn bliver fysisk inkluderede, så rummer det et økonomisk incitament, idet den dyre specialundervisning spares væk. "Modellen indebærer, at øget inklusion vil medføre, at udgifterne til børn i eksterne specialskoler reduceres. Disse resourcer vil kunne anvendes til at understøtte eleverne på egen skole" (forvaltningens svar til Lokallisten i B&S udvalgsmødet, juni 2015). Den model, der blev indført, betød, at en beregnet besparelse i et år vil betyde en overførsel til skolernes budget året efter. Resourcen vil derfor ikke være til rådighed, når eleven overføres fra specialklassen til normalklassen. Forsinkelsen i kompetenceudvikling i det foreslåede inklusionsprojekt blev kritiseret af Institution Birkerød i 2011: "Vi anser netop denne kompetenceudvikling for et af de vigtigste indsatsområder, såfremt implementeringen skal lykkes. Derfor anser vi også den, på side 25, foreslåede tidsplan for kompetenceudviklingsstart i 2013 for at være alt for sen i forhold til at opnå de ønskede resultater."

Når det er et økonomisk incitament, som skal lægges til grund for overførsel fra specialklasser til normalklasser, så bliver besparelsen let benyttet til at lukke generelle huller i de stramme budgetter, som skolerne skal overholde. Da Socialdemokraterne til budgetforhandlingerne sidste år foreslog mere efteruddannelse af lærere og pædagoger, lød direktionens svar: "Skole og Familie vurderer, at det største behov for kompetenceudvikling er i det konkrete praksisfelt for at understøtte medarbejderne i den nødvendige praksisudvikling i forbindelse med reformens implementering." Naturligvis er praksisudvikling en nødvendig bestanddel. Men det kan ikke erstatte behovet for, at mange lærere og pædagoger skal efteruddannes for at blive klædt på til inklusionsindsatsen.

Når nye projekter som en øget inklusion og folkeskolereformen igangsættes, burde der være løbende tilbagemeldinger fra alle parterne på skolerne til forvaltningen og KB, således at eventuelle fejl og mangler kan korrigeres i tide. Dette er ikke sket. Inklusionsprojektet skal først evalueres til efteråret, 4 år efter projektets officielle start. Da kvalitetsrapporten 2013-14 blev forelagt KB i marts 2015 var der vedlagt høringssvar fra skolebestyrelserne. De beklagede sig gennemgående over, at de ikke blev givet tilstrækkelig tid til et ordentlig høringssvar. Men to skoler benyttede lejligheden til nogle tilbagemeldinger:

 

Bistrupskolen "påpeger nødvendigheden af, at der fra KB's side afsættes betydeligt større resourcer til det pædagogiske personales samlede efter- og videreuddannelse...". Ny Holte Skole: "...flere elever er (fysisk) inkluderede... Er skolens personale klædt på med inklusionsopgaven eller er der behov for at efteruddanne (flere?) inklusionsvejledere i personalegruppen." Disse høringssvar gentager de bekymringer, skolerne lagde frem for fire år siden.

Kommunernes Landsforenings blad nr. 7/2015 fortæller: "Stigende udgifter til specialundervisning har fået kommuner over hele landet til at satse på inklusion af børn med særlige behov." Rudersdal burde ikke have været en af disse kommuner.

 

Enhedslistens indstilling

1. Forvaltningen aftaler en fælles forståelse med DLF og BUPL om arbejdsforholdene på kommunens skoler.

2. Forvaltningen fremlægger eksisterende spørgeskemaundersøgelser for KB og iværksætter yderligere undersøgelser, som er nødvendige til at belyse folkeskolereformens forløb på kommunens skoler.

3. Det henstilles til B&S udvalget sammen med forvaltningen og skolerne at undarbejde forslag til, hvordan inklusion skal tilrettelægges fremadrettet, og at forslaget efterfølgende fremlægges for KB.

 

Jacob Jensen

Enhedslisten Rudersdal

Bilag: BUPL's rapport

 

 

 

----------------------------------------------------------------------------------------

 

Brev til borgmesteren Jens Ive, at kommunalbestyrelsen får mulighed for at deltage i implementeringen af skolereformen (aug. 2015)

v. Jacob Jensen, kommunalbestyrelsesmedlem for Enhedslisten Rudersdal (til kommunalbestyrelsesmøde den 2/9-15, dagsordens punkt 30):

 

"Til Rudersdal borgmester Jens Ive

Kommunalbestyrelsen modtog i marts en kvalitetsrapport for skoleåret 2013-14. Den næste, som omfatter det første år i skolereformen, forventes først at foreligge i marts 2016. Der er megen offentlige debat om udfordringen med implementering af skolereformen. Vi mener ikke, at kommunalbestyrelsen kan vente så længe med at få en status omkring situationen på skolerne.

Enhedslisten ønsker derfor en status over implementering af skolereformen på alle Rudersdals skoler, hvorunder alle de involverede parter høres - ligesom pædagogerne og eleverne skal også skoleledere, lærere, forældre og skolebestyrelser høres.

Der er behov for, at denne status foreligger i god tid inden der skal vedtages et nyt budget for kommunen. Formålet er, at den kan benyttes som udgangspunkt for en nærmere dialog imellem alle de involverede parter, forvaltningen og kommunalbestyrelsen. Det vil gøre os i stand til i de kommende budgetforhandlinger at sikre, at der til næste skoleår er tilstrækkelige midler til at opfylde skolernes behov.

Det er derfor nødvendigt med en hurtig indsats at få lavet denne status; når BUPL har kunnet lave to spørgerunder i oktober 2014 og januar 2015 og en datasamling på så kort tid, kan vi også gøre det i kommunen. Ambitionsniveauet for undersøgelsen må tilpasses, hvad der er muligt, så der kan komme en hurtig status.

Vi mener, at BUPL's datasamling med pædagogernes arbejde og synspunkter er et vægtigt bidrag til ene valuering af folkeskolereformen. Der er også lavet en rundspørgsel blandt elever. Enhedslisten anmoder om, at resultatet af disse snarest forelægges kommunalbesyrelsen."

 

Enhedslisten Rudersdal

Jacob Jensen

 

Kommentar: Kommunalbestyrelsen forkastede med 22 stemmer imod dette forslag fra Jacob Jensen om, at emnet folkeskolen regelmæssigt behandles på kommunalbestyrelsens dagsorden.

 

-----------------------------------------------------------------------------

Debatindlæg "Også Enhedslisten undrer sig" som svar på et debatindlæg af Claus Larsen (K) i den lokale presse, der undrede sig over Enhedslistens position i kommunalbestyrelsen i forbindelse med de ældres rehabilitering (maj 2015):

 

"Rudersdal forvaltningen fremlægger ikke love til vedtagelse i kommunalbestyrelsen. Men den bør fremlægge forslag til, hvilke praktiske ændringer lovene medfører i kommunen. I sagsfremstillingen af den nye servicelov om ældres rehabilitering skrev forvalgningen: "Med lovændringen ophæves kravet i servicelovens § 89 stk. 2 om, at kommunalbestyrelsen skal oplyse om, hvilken person der kan kontaktes på myndighedens vegne". Til Claus Larsen (K) i Frederiksborg Amtsavis 5/5-15: Lovændringen betyder ikke, at kommunen ikke længere må give denne oplysning.

Den nu ophævede lovparagraf blev vedtaget under VK-regeringen i 2007. Den betød, at borgere ikke var afhængige af flere sagsbehandlere, men fik én koordinerende sagsbehandler. Det sparer tid og ressourcer i forvaltningen og øget tilfredshed blandt borgere, der er afhængige af kommunal service. Enhedslisten ønsker at fortsætte dette og forelog derfor at undlade henvisning til denne paragraf, som blev ophævet. På mødet blev vi forsikret om, at kommunen ikke ville ændre praksis. Det var Enhedslisten naturligvis tilfreds med. Men hvis dette er tilfældet, hvorfor så fremhæve den ændrede lovgivning, som indikerer det stik modsatte ?

Tilbuddet om rehabilitering accepteres af de fleste ældre. Under debatten om serviceloven foreslog nogle politikere, at dem, som ikke accepterede et rehabiliteringsforløb, skulle fratages hjemmehjælp. For at imødegå denne trussel fik Ældresagen og socialt indstillede folketingsmedlemmer indføjet en såkaldt kattelem i den nye lov, §83a, stk.4. Den siger, at hvis en borger ikke magter forløbet, så nægtes hjemmehjælp ikke af den årsag.

Enhedslisten ønskede at klargøre, at "borgerne informeres om deres rettigheder i henhold til §83a, stk.1-4. Vi blev på mødet fortalt, at naturligvis ville alle borgere fortsat blive informeret om deres rettigheder. Det er jo godt. Men vi foretrækker en skriftlig bekræftelse med henvisning til denne paragraf. Det ville ævre mere relevant end at fremhæve §89 stk.2, som ophæves, men alligevel fortsat vil blive praktiseret.

Enhedslistens "fremturen" (som Claus kalder det) førte ikke til en eneste ændring i forvaltningens indstilling. Det er det sædvanlige sagsforløb i kommunen. Forløbet benyttes af de dominerende partier, for hvem "ansvarlighed" betyder skattelettelser til de velstående og de multinationale samt sænkelse af servicen til de ældre, skoler og borgere med behov. Danmark har råd til tryghed for alle. Rehabilitering skal øge livskvaliteten, og ikke blive et påskud til yderligere nedskæringer."

 

-------------------------------------------------------------------------------

 

1. Maj tale 2015 til Enhedslisten Rudersdals arrangement, Birkerød Idrætscenter

af Torben Kjær, medlem af Hovedstadens Regionsråd og folketingskandidat for Enhedslisten, Rudersdal kredsen

 

"Kære venner

Der skete store vigtige foraandringer for 100 år siden. Fruentimmere, fjolser, folkhold, fattiglemmer og forbrydere fik stemmeret og kunne være med til politisk at påvirke samfundsudviklingen. Det, der kaldes hospitaler går tilbage til 1700 tallet, og var før det 20. århundrede et sted med indkvartering og pleje af mennesker, der p.g.a. alder, svaghed eller sygdom ikke kunne tage vare på sig selv. Det hed, at man ikke måtte være så afsindig eller så vanvittig, at de andre lemmer på hospitalet kunne besværes, og der måtte kun optages lemmer, som ikke ved rukkenskab eller anden liderlighed ikke kunne erhverve deres brød.

For omkring 100 år siden blev der oprettet en del kommunehospitaler, og i de 100 år har vi forbedret og udviklet sundhedsvæsenet til det, vi kender i dag, hvor alle har lige og for det meste gratis adgang til behandling, når vi har brug for det - uanset pengepungens størrelse. Det er en afgørende grundstamme i vores velfærdssamfund. Desværre er sundhedssystemmet og den solidariske betaling under et enormt pres, fordi de borgerlige partier ikke længere ønsker at betale det nødvendige til det fælles og lige sundhedsvæsen, men hellere vil stikke pengene i egen lomme, selv om de måtte have rigeligt selv.

Når de borgerlige taler brugerbetaling, hvor nogle inden for sundhedsvæsenet skal betale mere, for at andre kan få en smule mere inden for det samme sundhedsvæsen, så er det en omfordeling, der strider mod alt det, vi kender fra det lige velfærdssamfund. Når Lars Løkke siger, at han gerne vil betale 100 kr. til at gå til lægen, så unge kan få lidt billigere tandbehandling, så er det en omfordeling, der fritager ham og andre velstillede fra at bidrage via fælleskassen.

For få år siden vedtog regeringen og Enhedslisten, at mennesker på kontakthjælpsniveau kan få lavet tænder for 600 kr., hvis man er under 25 og for 800 kr. hvis man er over 25 år, om året. Det uanset om der skal ordnes tænder for mange tusinde kroner, og kommunen skal først give tilsagn forud, hvis regningen overstiger 10.000 kr. Se det er en solidarisk omfordeling, hvor Lars Løkke og venner også er med til at betale efter det gode, gamle princip, at de bredeste skuldre bærer det tungeste byrde, fordi det betales af fælleskassen, som vi alle bidrager til.

Det er et helt afgørende forskel på, hvordan vi finasierer sundhedsvæsenet. Om det er ved, at fælleskabet betaler lidt mere, eller om det blot tages fra 

andre inden for sundhedsområdet, der så må betale for at få hjælp. Enhedslisten går entydeligt ind for, at fælleskabet solidarisk skal betale sundhedsvæsenet, som vi alle på et tidspunkt kan få brug for, og som er afgørende for vores liv og kvaliteten af vores deltagelse i samfundet.

Med strukturreformen etablerede man ikke bare 5 regioner i stedet for 14 amter, man fratog regionerne skatteudskrivningen og overlod det til Folketinget at bestemme, hvor mange penge der skal afsættes til sundhedsområdet. Det har betydet, at der i en årrække og i flere år frem skal findes omkring 300 mio. kr. årligt samtidigt med, at behovet bliver større og større med den konsekvens, at færre læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale må løbe hurtigere og hurtigere med store konsekvenser for arbejdsmiljøet. På hospitalerne er der i 2014 givet over 100 påbud og strakspåbud fra Arbejdstilsynet. Det urimelige pres på sundhedspersonalet for at hjælpe syge mennesker, er nok værd at råbe op om på en 1. maj.

Vi skal passe på hinanden derude og reagere, når nok er nok, og det kan vi gære ved folketingsvalget, der snart kommer.

Hav en god 1. maj!"

 --------------------------------------------------------------------------------------------

Indlæg fra Jacob Jensen (Ø) vedr. Evaluering af folkeskolereformen, fremlagt til kommunalbestyrelsen (april 2015):

 

"Kommunalbestyrelsen burde informeres løbende om folkeskolereformen. Det skete ikke trods megen presseomtale. På sidste kommunalbestyrelsesmøde fremlagdes en årlig rapport: "Den første kvalitetsrapport i forlængelse af indførelsen af folkeskolereformen". Men den omhandler kun skoleåret 2013-14.

Rapporten fokuserer på eksamenskarakterer. Næste kvalitetsrapport, som omfatter skolereformens første år, forventes foråret 2016 og lover også bidrag fra elever og forældre. En virkelig helhedsevaluering skal også have input fra lærerne og pædagogerne. Den skal komme løbende - ikke 3/4 år efter skoleårets afslutning. Kommunen kunne have sendt spørgeskemaer ud og opsummeret svarene, ligesom pædagogerne. Folkeskolereformen blev påtvunget lærerne. I pressen fortæller de om manglende ressourcer, personale, samarbejdsproblemer, forberedelse o.s.v. Også deres synspunkter bør høres i en tilsvarende undersøgelse.

BUPL's datasamlinger bør forelægges kommunalbestyrelsen. BUPL skriver, at "størstedelen af pædagogerne oplever, at de bliver behandlet som en ligeværdig kollega af deres lærerkollega", og angiver, at de "indgår i lærer-/undervisningsteams". Nogle pædagoger ser i skolereformen en mere varieret og alsidig undervisning med gladere børn. Andre ser trætte og urolige børn. "62% af pædagogerne oplever, at børnenes skoledag har forandret sig i negativ retning som følge af skolereformen". Kommunalbestyrelsen skal involveres for at medvirke til, at alle skoler bygger videre på positive erfaringer.

Kommunernes Landsforenings blad no. 7/2015 fortæller: "Stigende udgifter til specialundervisning har fået kommuner over hele landet til at satse på inklusion af børn med særlige behov". Når inklusion bliver en apreøvelse, finder "57% af pædagogerne...... at inklusionsopgaven er blevet sværere at løfte efter reformen". Fysisk inklusion af budgethensyn uden flere pædagoger med specialuddannelse, løser ikke barnets tarv. Lærere, pædagoger og skolepsykologer skal registrere problemtilfælde i en tidlig alder og tilrettelægge individuelle skoleforløb. Nogle trives kun i specialklasser; de fleste kan inkluderes med pædagogassistance. Tidlig indsats giver færre problemer senere i opvæksten - og dermed mindre behov for segregation af ældre elever.

En omorganisering som skolereformen koster ekstra. Men skolebudgetterne skæres ned med ca. 1% pr. elev pr. år, "bl.a. gennem effektivisering af lærernes forberedelse", fortalte kommunen i februar 2014. Kun tilstrækkeligt mange kvalificerede lærere og pædagoger med den nødvendige forberedelsestid og specialundervisning kan sikre eleverne en harmonisk opvækst."

-----------------------------------------------------------------------------------

Enhedslistens holdning til "Holtehal og budget", forsvaret af Jacob Jensen (Ø) i kommunalbestyrelsen (marts 2015):

 

"Holte Idrætsforening har fremlagt projekter til mellem 9 og 26 mio. kr. til overvejse. Enhedslisten støtter principielt sportsaktiviteter, som vi også gjorde i efteråret med den ønskede kunststofbane. Forvaltningen bør overveje forslagene sammen med klubberne, og kommunalbestyrelsen bør afsætte midler til projektet i det kommende budget. Sidste år stemte Enhedslisten imod triatlet projektet omkring Søllerød Sø. Kun nogle politikere, men ingen triatletklub viste interesse for projektet. Holte sportsklubber presser på og har dokumenteret deres behov. Derfor støtter Enhedslisten projektet.

Vi er dog bekymret over kommunens sparebudgetter. Det giver konkurrence om de begrænsede midler. Lokallisten og de konservative stemte imod en supercykelsti, fordi de ønsker midlerne benyttet til en hal. Enhedslisten ønsker også supercykelstier. Vi stemte imod forvaltningens forslag om ruten langs Hørsholm Kongevej til 21 mio. kr. Ruten langs motorvejen udnytter eksisterende cykelstier og koster kun 8,4 mio. kr. Enhedslisten fandt denne rute mere i overenstemmelse med den generelle plan med supercykelstier rettet imod København.

Vi ønsker ikke en forfordeling af ældreplejen. Om nogle år forventer kommunens plejehjem igen lange ventelister på grund af det stigende antal ældre. 2015-18 budgettet afsatte ganske vist 20 mio. kr. til nye plejehjem. Men pengene kommer ikke fra anlægsbudgettet, men fra yderligere besparelser i driftsbudgettet. Kommunen har allerede konkluderet, at rehabilitering af de ældre vil spare så store beløb på ældreplejen, at det skal finansiere fremtidge plejehjem. Det er umuligt, hvis kommunen samtidig skal opfylde løfterne om at oprethold servicen til de ældre.

Under de kommende budgetforhandlinger bliver der strid om fordeling af midlerne. Den er nu begyndt med spørgsmålet om sportshal kontra cykelsti. Vi går imod de fortsatte budgetnedskæringer. Skoler og børnehaver skal have de lærere og pædagoger, der skal til for at sikre en forsvarlig undervisning. Ældrepleje, busser og transport og andre sociale områder skal også finansieres. De lokale politikere kan ikke opfylde deres løfter til vælgerne, fordi de er bundet af direktiver om besparelser fra deres partiledere i regering og folketing samt EU. Det kommunale selvstyre er i praksis stærkt begrænset af den spændetrøje, som den centrale styring skaber."

 

----------------------------------------------------------------------------

 

Læserbrev fra Jacob Jensen (Ø) vedr. Cura og privatisering (marts 2015).

 

"Den løbende konflikt imellem FOA og Cura Pleje A/S burde egentlig have været løst af kommunerne. De skulle have ført tilsyn med Cura, både med kvaliteten af denleverede service og sosu-hjælpernes ansættelses- og arbejdsforhold.

Private plejefirmaer tilbydes den timepris, kommunen har udregnet ud fra kommunens egne plejeomkostninger. Fra maj 2014 har timeprisen været 400 kr. for personlig pleje i Rudersdal og skulle dække sosu-hjælperens timeløn plus kommunens administrative omkostninger. Skal det undgås, at regningen til skatteyderne øges ved privatisering, burde omkostningerne til kommunens tilsyn have været fratrukket kommunens timepris i aftalen med Cura (og også omkostningerne til at opretholde et beredskab til at sikre fortsat ældreservice i tilfælde af strejke eller firmaets fallit).

Tilstrækkeligt tilsyn har åbenbart ikke fundet sted. Derfor har FOA foretaget noget af tilsynet. De fandt overenskomstmæssige uregelmæssigheder - en underbetaling på ca. kr. 70.000. De søgte forhandlinger med Cura, som nu har øget årslønnen med kr. 25.000 pr. 16. februar. Men Cura-personalet underbetales stadig kr. 45.000 årligt i sammenligning med overenskomstlønnen. Derfor fastholder FOA konfliktvarsel.

FOA har i lang tid forsøgt at få Cura til at tegne overenskomst. Cura har kunnet svare undvigende, fordi kommunerne ikke har hjulpet til - i åbenbart tillid til, at private firmaer af sig selv sørger for ordnede forhold. Enhedslisten håber, at kommunerne nu engagerer sig og løser konflikten, så Curas personale får samme overenskomster som kommunernes eget personale.

I januar 2015 godkendte Rudersdal kommunalbestyrelse at forlænge Forenede Services rengøringskontrakt, som udløber i 2015, uden fornyet tilbud. Kun Enhedslisten stemte imod. På grund af mange misforhold har Hillerød Kommune besluttet at afslutte kontrakten med samme firma. Vi har alle læst om firmaets beboelsesstandard - altaner i Hørsholm. Men ingen sager er kommet frem i Rudersdal. Er det fordi Forenede Services, Cura og andre opererer anderledes her ? Eller er det fordi kommunen ikke fører tilsyn som i Hillerød ?"

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Debatindlæg "Det handler om produktionsform - MRSA-epidemi" (jan. 2015)

af Maria Reumert Gjerding, folketingskandidat for Enhedslisten, Nordsjællands Storkreds

 

"To dage før jul modtog fødevareminister Dan Jørgensen (S) en rapport fra sin MRSA-ekspertgruppe. Rapporten viste, at der på fire år er sket en firdobling af antal MRSA-smittede svinebesætninger i Danmark. I dag er der omkring to ud af tre danske svinestalde inficerede med den antibiotikaresistente bakterie. At smitten med antibiotikaresistente bakterier er eksploderet, er noget vi skal tage dybt alvorligt. Bakterien smitter fra svin til mennesker og mellem mennesker og de seneste år er der også sket en kraftig stigning i antallet af mennesker der er smittet med bakterien, selvom de aldrig har været i en svinestald.

Folkesundheden

Af hensyn til folkesundheden er vi nødt til at få bakterien under kontrol og vende denne bekymrende udvikling. Skal det lykkes, er det nødvendigt drastisk at reducere forbruget af antibiotika i den danske svineproduktion. Dette er da også, hvad fødevareministeren m.fl. har krævet efter offentliggørelsen af rapporten.

Men landmænd behandler ikke deres dyr med antibiotika for sjov. De gør det, fordi dyrene er syge. Vi får ikke nedbragt svineproduktionens antibiotikaforbrug og løser ikke problemt med antibiotikaresistente bakterier, hvis vi ikke begynder at forstå, hvorfor dyrene bliver syge i den konventionelle svineproduktion og skal behandles med kolossale mængder antibiotika.

Produktionsformen

Problemet handler om produktionsformen, hvor et konstant krav om effektiviseringer har skabt produktionssystemer, der ikke er egnet til levende dyr. Dyrene udsættes for stress, de holdes på alt for lidt plads og er i store dele af deres liv fastspændt mellem jernbøjler i bitte små bokse. Smågrise tages fra deres mor før deres mave er klar, grisenes haler må klippes af og dyrene får mavesår fordi de får foder de ikke er tilpasset.

Det giver ikke mening blot at pålægge landmanden at skære i antibiotikaforbruget, når store mængder antibiotika er et helt nødvendigt hjælpestof i den konventionelle, industrille svineproduktion. Det der giver mening, er at tage ansvar for en gradvis omlægning af en syg produktion, vi ikke som samfund kan være tjent med. Det er inspirerende for omlægningen, at økologierne kun bruger minimale mængder antibiotika ift. de konventionelle landmænd.

Fortsat produktion, men...

Vi skal fortsat have svineproduktion i Danmark, men det skal være en produktion, der ikke er i konflikt med natur og miljø, og som ikke udvikler farlige bakterier, der truer befolkningens sundhed. Med finansloven for 2015 igangsatte Enhedslisten sammen med regeringen vigtige initiativer, der har til formål at udvikle og fremme den økologiske svineproduktion. Men der er brug for endnu flere af den slags initiativer.

Jeg håber, at fødevareministeren, sammen med os, vil gå seriøst ind i arbejdet med at hjælpe konventionelle landmænd med omstilling til en sund produktionsform. Det vil være det eneste ansvarlige at gøre ovenpå ekspertgruppens rapport."

 

----------------------------------------------------------------------------------------

 

Læserbrev af Jacob Jensen (Ø) om Rudersdals "nye" udbudspolitik (dec. 2014):

 

"Social dumping har været et meget diskuteret emne. Fagforeningerne kræver, at alle kommunens kontrakter indeholder et klart forbud imod anvendelse af underbetalt arbejdskraft. Derfor foreslog Socialdemokraterne en arbejdsklausul i en kontrakt (marts 2014): "Garanti om lærerpladser og overholdelse af danske overenskomster og lønninger er nogle af de punkter, som Socialdemokraterne i Rudersdal vil have større fokus på, når kommunen er bygherre på større byggeprojekter" (Rudersdalavis 25/3-2014).

Borgmester Jens Ive (V) er helt uenig, for "den faktiske situation er, at vi ikke har skyggen af et problem, da entreprenører tager fuldt ud det ansvar, de skal i forhold til både udenlandsk arbejdskraft og lærepladser", som han sagde. Derfor fik Socialdemokraternes forslag kun støtte fra Enhedslisten.

Regeringen erkender, at problemet eksisterer. Den kræver nu sociale klausuler i statslige kontrakter og henstiller til kommunerne at gøre det samme. Rudersdal Kommune har også haft sager, senest med rengøringsfirmaet Forenede Service, som anvendte underbetalte rumænere (3-4.000 kr/måned) igennem en underleverandør, som blev standset, fordi graden af udnyttelse overskred den kriminelle grænse.

Rudersdal har derfor brug for en ny udbudspolitik. Socialdemokraterne, Lokallisten og Enhedslisten fremsatte et fælles høringsforslag, som gør arbejdsklausuler obligatorisk. På kommunalbestyrelsesmødet i november i november 2014 fremsatte forvaltningen sit oprindelige forslag uændret, så vort forslag var på ingen måde tilgodeset. Men kun Enhedslisten kom med indvendinger. Den vedtagne udbudspoloitik overlader det til forvaltningen at foretage en "juridisk vurdering", om en arbejdsklausul er "mulig", "hensigtsmæssig" eller "relevant".

Enhedslisten foreslog, at arbejdsklausulproblematikken er politisk og derfor skulle besluttes af kommunalbestyrelsen. Det blev nedstemt af de øvrige partier. Det samme blev forslaget om, at kommunalbestyrelsen skulle godkende udbudsmaterialet i et konkret udbud - et udbud svarende til det i marts.

Det blev fremført, at Enhedslistens forslag udtrykte manglende tillid til forvaltningen. Det er ikke korrekt. Men vi er klar over, at forvaltningen adlyder den politiske ledelses synspunkt, at der "ikke er skyggen af et problem". Det fremstilles så som forvaltningens "objektive" indstilling. Forvaltningens professionelle støtte til kommunalbestyrelsen burde bestå af det nødvendige faktuelle grundlag og afvejning af mulige løsningsmuligheder som grundlag for politiske beslutninger."

 

-----------------------------------------------------------------

 

Læserbrev fra Jacob Jensen (Ø) om Ældreplejen - løfter og realiteter (nov. 2014)

 

"Da ældrepuljen 2015 blev behandlet i Rudersdals SOSU-udvalg d. 19/9, vedtog udvalget et ændringsforlsag: "En særlig indsats (2,4 mio. kr.) for at forebygge ensomhed, således at der i 2015 afprøves individuelle og fleksible tiltag overfor denne målgruppe" - et tiltrængt forsøg på opretning af puljens slagside, nedprioriteringen af hjemmehjælpen.

Efterfølgende accepterede udvalget, at 0,8 mio. kr. anvendes i ældrepuljen 2015, mens 2,2 mio. kr. overføres til budgettet 2016-18. Derfor blev ældrepuljen 2015 offentliggjort under titlen "Ensomme ældre i højsædet med ny ældrepulje".

Desværre indeholdte den endelige budgetaftale også en nedskæring/besparelse på 20 mio. kr.: "Effekt(en) af investeringer af ældrepuljen 2014 og 2015". Den kom gradvist ind i aftalen. Først: "Der reserveres 20 mio. kr. til renovering af plejehjem og udbygning af yderligere plejehjemspladser." Senere på dagen (23/9) blev budgetaftalen 2015-18 sendt til pressen: "20 mio. kr. til renovering af plejehjem og yderligere plejehjemspladser finansieret ved besparelser som følge af øget forebyggelse og rehabilitering m.v." Enhedslisten havde sagt fra. Men var aftalepartnerne klar over de ændringer, som endte med godkendelse af budgetnedskæringen på 20 mio. kr. (minus 2,2 mio. kr.) i ældreplejen på grund af ældrepuljens rehabiliteringsindsats ?

Nedskæring af ældreplejen var regeringens politik i 00'erne. Den nuværende refering fortsatte denne "ansvarlige" politik (Bjarne Corydons yndlingsudtryk). Enhedslisten fik dog nogle forbedringer med i finansloven, herunder ½ times fleksibel hjemmehjælp. Men sideløbende gennemfører regeringen med de borgerlige en ny lov, som betyder mindre hjemmehjælp: "Rehabilitering skal være det primære tilbud til ældre", siger Thomas Adelskov, formand for KL's SOSU-udvalg, d. 30/10-14. Han er uenig i, "at de ældre skal kunne sige nej tak til rehabilitering". Med den nye lov og accepten af den påstand, at der er "mindre efterspørgsel" for hjemmehjælp, så er vejen åben for fortsatte nedskæringer i Rudersdal.

Enhedslisten støtter rehabilitering og velfærdsteknologi for at styrke de ældres livskvalitet. I det omfang nogle ældre kan klare sig selv, bør besparelser benyttes til at rette op på tidligee års nedskæringer og øge tilbuddene til de ældre. En tryg alderdom og rimelig velfærd for alle er vigtigere end andres "bekymring" over skattetrykket."

------------------------------------------------------------------------------

Ældrepuljen og budget (okt. 2014)

læserbrev af Jacob Jensen, kommunalbestyrelsesmedlem Ø

 

Ældremilliarden blev foreslået af Enhedslisten under finanslovsforhandlingerne i 2013. Der var stor offentlig interesse i Rudersdal omkring fordelingen. "Så spørg dog de ældre" skrev en borger. Seniorrådet "vil hellere bruge de 12,8 mio. kr. (Rudersdals andel) på de ældres hjemmehjælp og prioriterer penge til den enkelte ældre frem for en styrket rehabilitering" (Rudersdal Avis 28/1-2014). Ældresagen anbefalede, at "fokus og den nye penge rettes mod 'varme hænder'" (Frederiksborg Amtsavis 12/2-2014). "FOAs medlemmer 8hjemmehjælperne) ønsker flere hænder indenfor ældreområdet, især på hjemmeplejeområdet. Dette skyldes, at de hver især oplever et stadigt stigende pres på deres vagter" (brev 28/1-2014). Men et detaljeret forslag til anvendelse af puljen var allerede udarbejdet før disse tilkendegivelser.

Hjemmeplejen blev dog lovet noget. Af de lovede tiltag, blev over 2 mio. kr. til især gåture og madlavning ikke anvendt, fordi der er "visiteret og leveret færre timer end budgetteret på grund af mindre efterspørgsel fra borgerne". Hvis det er sådan, hvorfor bevilliger kommunen så 2,05 mio. kr. til disse to emner i ældrepulje 2015?

Der har i løbet af året været megen tale om fleksibel hjemmehjælp. Den ældre beslutter sammen med hjemmehjælperen, hvordan den visiterede tid benyttes, gåture, indkøb, madlavning, samtaler eller praktiske gøremål. Hvis nogle ældre ikke ønsker at benytte den tid, som de måtte været visiteret til som følge af ældrepuljen, til noget anden, bør det tillades. Tiden bør ikke tages bort fra den visiterede hjemmehælp. Fleksibel hjemmehjælp er blevet almindeligt anerkendt i Købehavns Kommune og mange andre steder.

På det sidste kommunalbestyrelsesmøde blev de over 2 mio. kr. skåret væk fra hjemmeplejen og benyttet til busser og hjælpemidler. Vil det samme ske med ældrepulje 2015 ? I budgetforliget blev hjemmehjælpen skåret ned med 20 mio. kr. i 2015-18: "Effekt af investeringer fra ældrepuljen 2014 og 2015 hjemtages fra drift". Det var ikke hensigten med ældremilliarden, at der skulle modregnes i det almindelige budget.

Enhedslisten er bekymret over de fortsatte nedskæringer af hjemmehjælpen - nu også med et nyt lovforslag i folketinget: "Kommunerne (skal) inden 2017 vurdere, hvor mange af de 147.000 borgere, som allerede er visiteret til hjemmehjælp, der kan rehabiliteres." (KL, 13/10-2014). Kommunalbestyrelsen i Rudersdal har ikke været forelagt en sådan vurdering. Alligevel har kommunalbestyrelsen i det nye budget accepteret en nedskæring på 20 mio. kr. i 2015-18 på grund af ældrepuljens rehabiliteringsindsats.

-----------------------------------------------------------------------

Læserbrev "Ældrepleje skal styrkes - ikke skæres ned!" (sept. 2014)

af Luis Monteiro, kontaktperson for Enhedslisten Rudersdal - De Røde-Grønne

 

"Enhedslisten støtter naturligvis fortsat rehabilitering af forebyggelse i ældreplejen, som bl.a. blev styrket med de 12,8 mio. kr., som kommunen fik tildelt af den ældremilliard for FL2014. Dette er en vej til at øge de ældres livskvalitet. Men det skal ikke bruges som påskud for nedskæringer/besparelser (eller som de borgerlige ynder at kalde det. effektiviseringer og tilpasninger).

Vi tror ikke på, at en øget indsats med træning kan reducere behovet for hjemmehjælp i en sådan grad, at udgifterne pr. modtager kan skæres ned år for år. Den kommunale administrations budgetforslag 2015-18 holder udgifterne til ældrepleje i ro pr. år i de kommende år. Men antallet af ældre 80+ stiger ifølge prognoserne med 2% åerligt i de kommende år. Det vil sige, at der reelt skal ske flere besparelser i de kommende år.

Derfor foreslår EL Rudersdal i forbindelse med det kommende budget: ansættelse af flere hjemmehjælpere, den enkelte ældre skal have besøg efter behov og af færrest mulige hjemmehjælpere, fleksibel hjemmehjælp som tager hensyn til den ældres reel behov samt nej til brugerbetaling, herunder skal robotstøvsugere gøres frivillige.

Det står nu klart for EL, at budgetforhandlingerne drejer sig om at overopfylde regeringens krav om nul vækst i udgifterne - et krav som følger skattelettelserne til dem med de højeste indkomster. EL mener ikke, at ældreplejen skal gøres til genstand for besparelser!

En lille forøgelse af ældreplejen vil let kunne indarbejdes i budgettet!

Læs mere om Enhedslistens visioner og mærkesager på www.rudersdal.enhedslisten.dk eller Facebookgruppen "Enhedslisten Rudersdal""

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Budgetforslag fra EL om etablering af en socialøkonomisk virksomhed til distribution af lokale, økologiske fødevarer (sept. 2014)

af Luis Monteiro, kontaktperson for Enhedslisten Rudersdal

 

"EL foreslår, at der etableres en socialøkonomisk virksomhed i Birkerød (i henhold til lovgivningen på området), evt. ved at leje/købe en ledig butik på Birkerød Hovedgade. Virksomheden kan specialiseres i formidling og salg af lokale, økologiske fødevarer (der er andre muligheder) - efter nedenstående principper:

 

Baggrund

Der er brug for at kombinere øget beskæftigelse med øget skatteprovenue til kommunen til følge - og med social ansvarlighed.

 

Definition

En socialøkonomiske virksomhed er en virksomhed der:

* Har en social eller almennyttig funktion

* Geninvesterer det økonomiske overskud i samme virksomhed

* Agerer på markedsvilkår men konkurrerer typisk på andre betingelser end dens "konkurrenter"

* Bygger på en vis grad af demokrati

* Er organisatorisk uafhængig af den offentlige sektor.

 

Andre kendetegn

En socialøkonomisk virksomhedsform har en løbende produktion af varer eller serviceydelser, ligesom der altid er et minimum af lønnede medarbejdere ansat i virksomheden.

Socialøkonomiske virksomheder eller organisationer kan være erhvervsdrivende, almennyttige fonde, økonomiske foreninger, kooperative virksomheder, selvejende institutioner m.fl.

Det sociale element vil typisk være integreret i to til tre af disse områder af en virksomhed: økonomi, produktion og/eller ydelse/produkt.

En virksomheds økonomi er socialøkonomisk når overskuddet geninvesteres i virksomheden med henblik på at muliggøre en større positiv samfundsmæssig effekt.

Produktionen/ydelserne kan være socialøkonomiske, hvis virksomhedens medarbejdere er mennesker, der typisk har svært ved at finde ordinær beskæftigelse på arbejdsmarkedet.

Endelig kan virksomheden være socialøkonomisk i selve ydelsen/produktet, hvis dette i sig selv skaber social værdi over for andre medborgere.

 

Ansættelse af medarbejdere

Medarbejdere ansættes i det første år af virksomhedens levetid på de sociale ydelser som de vil få i forvejen, f.eks. kontakthjælp, sygedagpenge eller personer med handicap eller udviklingshæmmede på førtidspension. I de sidste tilfælde kunne man overveje yderligere ansættelse af pædagoger.

Driften og lønnen til de ansatte kan i det andet år af virksomhedens levetid honoreres ved de indtægter virksomheden får ved salget. Såfremt virksomheden pånår vækst og en god økonomi i det tredje år kan virksomheden ansætte medarbejdere på normale overenskomstmæssige vilkår.

 

Forankring i kommunen

Den socialøkonomiske virksomhed forankres i kommunen, f.eks i Jobcentret som har tilsyn med virksomheden det første år og kan levere medarbejdere til virksomheden. Disse medarbejdere skal være personer, der ellers har svært ved komme på arbejdsmarkedet og/eller i jobprøvning eller jobtræning.

 

Andre muligheder

På sigt kunne man tænke sig opstart af andre socialøkonomiske virksomheder indenfor følgende brancheområder:

* Reparation og salg af brugt møbler

* Reparation og salg af brugte cykler

* Reparation og salg af brugte tøj/legetøj

* Caféer med salg af let mad og -drikkevarer

* Antikvitetsbutikker."

 

 

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Tale ved Folkemøde Rudersdal 2014 på debatmøde "Fremtidens ældrepleje i Rudersdal Kommune" (aug. 2014)

v. Luis Monteiro, Enhedslisten Rudersdal

 

"EL mener, at Rudersdal har pæne overskrifter for en god politik på ældreområdet, bl.a.

* At tilbyde kommunens ældre en tryg tilværelse på egne betingelser

* At den individuelle service tager udgangspunkt i den enkelte ældres ønsker og behov

* At give valgmuligheder og udvise kontinuitet i de ældres opfattelse af livskvalitet

* At servicen tager udgangspunkt i de ældres egne ressourcer.

 

Men virkeligheden er noget helt andet. De ældre oplever bl.a.

* At hjemmehjælperens besøg opleves som hastværk

* At der ikke er tid til at samtale med de ældre i eget hjem

* At hjemmehælpens service udelukkende går på rengøring og ikke på omsorg

* At rehabilitering og forebyggelse forhindrer, at borgerne med behov ikke kommer på plejehjem.

 

EL støtter naturligvis fortsat rehabilitering og forebyggelse, som bl.a. blev styrket med de 12,8 mio. kr., som kommunen vik tildelt af den ældremilliard for FL2014. Dette muliggjorde en øgning af de ældres livskvalitet. Men det skal ikke bruges som påskud for nedskæringer/besparelser (eller som borgerlige kalder det: effektiviseringer og tilpasninger).

Vi tror ikke på, at en øget indsats med træning kan reducere behovet for hjemmehjælp i en sådan grad, at udgifterne pr. modtager kan skæres ned år for år.

Den kommunale administrations budgetforslag 2015-18 holder udgifterne til ældrepleje i ro pr. år i de kommende år. Men antallet af ældre 80+ stiger ifølge prognoserne med 2 årligt i de kommende år. D.v.s. at der reelt skal ske flere besparelser i de kommende år.

I foråret, da ældremilliardens andel som tildeles Rudersdal, foreslog Enhedslisten ansættelse af flere hjemmehjælpere og weekend-aktiviteter for de hjemboende ældre. Vi foreslog også, at brug af robotstøvsugere skulle gøres frivilligt. Det kunne vi ikke få igennem.

I forbindelse med budgetforslaget for 2015 foreslår EL følgende:

* Ansættelse af flere hjemmehjælpere, så især de svageste borgere kan visiteres til 10 minutter ekstra. Det skal bl.a. give hjemmehjælperen tid til at sætte sig ned og samtale med den ældre.

* Kommune skal tilrettelægge arbejdet på en sådan måde, at den enkelte ældre skal have besøg efter behov og af de færreste mulige hjemmehjælpere.

* Den ældre skal kunne modtage fleksibel hjemmehjælp, som tager hensyn til hans/hendes egne ønsker - en klippekortordning som i Københavns Kommune.

* Nej til øget brugerbetaling, herunder at brug af robotstøvsugere gøres frivillig.

Det står klart for EL nu, at budgetforhandlingerne drejer sig om at overopfylde regeringens krav om nulvækst i udgifterne - et krav som følge skattelettelserne til dem med de højeste indkomster, Enhedslisten mener ikke, at ældreplejen skal være genstand for besparelser. Hvis der er vilje, er der en udvej. En lille forøgelse af ældreplejen vil let kunne indarbejdes i bugettet!"

 

---------------------------------------------------------------------------------

Debatindlæg/læserbrev "Enhedslisten Rudersdal går ind for 11-mandsbane!" (aug. 2014)

af Luis Monteiro, 1. suppleant til Rudersdal byråd for Enhedslisten

 

"Enhedslisten Rudersdal vil stemme for en 11 mandsbane på 100X72 meter med lysanlæg inck. sikkerhedsareal med delvis bevarelse af de eksisterende 5 mands kunstgræsbane på Rudegaards Idrætsanlæg. Evt. med alternativ placering i Birkerød Idrætscenter.

Vi mener, at det vil være den rigtige løsning, og øge mulighederne for flere børn, unge og voksne til at dyrke idræt og boldspil. Det er den løsning, der bliver anbefalet af de lokale klubber, FC Holte og Holte Star - og det vil vi støtte.

Dette forslag skal finansieres af kommunen med de afsatte 4,925 mio. kr. De yderligere 1,55 mio. kr. der vil koste at terrænregulere området og evt. vandafledning kan evt. skaffes af de lokale klubber og sponsorer, såfremt et flertal i kommunalbestyrelsen ikke ønsker at bevilge dem.

Det er kommunens fornemste opgave på det idrætspolitiske område, at skabe rammer for at så mange borgere som mulig dyrker idræt og motion."

 

--------------------------------------------------------------------------------

 

Enhedslisten Rudersdals ønsker til det kommunale budget 2015 (august 2014)

af Jacob Jensen, kommunalbestyrelsesmedlem for Enhedslisten

 

Enhedslisten er ikke indkaldt til budgetforhandlinger. Det er måske, fordi vore udtalelser om budgettet er forskellige fra mange andre partier. Vi tager udgangspunkt i borgernes behov i Rudersdal og mener, at skatter skal tilpasses dette behov. Regeringen og de traditionelle partier holder fast ved deres budgetforlig og giver instrukser til kommunerne, at det budget, som er reduceret på grund af skattelettelser til de mest velstående, skal overholdes. Vi erkender, at det ikke giver mange muligheder i Rudersdal. Men vi vil som de øvrige partier lægge vore ønsker frem:

 

Hjemmeplejen

Igennem årene har hjemmeplejen været udsat for besparelser og de deraf følgende forringelser. Enhedslisten ønsker ikke, at disse forringelser skal fortsætte. Tallene for regnskabet i 2013 og budgettet for hhv. 2014 og 2015 er 175,1, 174,1 og 177,5 mill. kr. (hjemmepleje demografi, kommunal, privat og distrikter). Det betyder forøgelser på mindre end 1% pr. år, mens antallet af indbyggere over 80 år forventes at stige med 2½ % pr. år. Vi tror ikke, at øget indsats med træning kan reducere behovet i nogen væsentlig grad, så budgettet repræsenterer en årlig forringelse på mere end 1%. Vi ønsker forbedringer på de områder, som opfylder de ældres egne ønsker:

a) Især de svageste hjemmehjælps modtagere skal visiteres til 10 minutter ekstra, hvilket vil give hjemmehjælperen tid til at sætte sig ned og samtale med den ældre.

b) Den enkelte ældre skal have flere besøg men af færre hjemmehjælpere.

c) Den ældre skal kunne modtage fleksibel hjemmehjælp, som tager hensyn til hans/hendes egne ønsker - en klippekortordning som i Københavns Kommune.

d) Ansættelse af mere personale (i henhold til a),

e) Nej til øget brugerbetaling på området herunder brug af robotstøvsugere skal gøres frivillig.

 

Borgerrådgiver

EL ønsker en borgerombudsmand/borgerrådgiver, som er ansat direkte af byrådet og refererer til det. Det kunne evt. gøres i samarbejde med en nabokommune. På lidt længere sigt vil omkostningen til en borgerrådgiver plus sekretær blive dækket ind af besparelser som følge af lettelse af sagsbehandlingen i forvaltningen. Se vores eget forslag.

 

Modersmålsundervisning i skolerne

EL ønsker at vide, hvor mange børn og unge i Rudersdal Kommune er i forskellige aldersklasser, gerne fordelt på nationalitet/sprog. Hvor

mange modtager modersmålsundervisning på hovedsprog ? EL ønsker tilbuddet åbent for alle børn og unge også fra den 3. verden.

 

Hospice

EL mener, at der skal bygges et kommunalt eller regionalt hospice for meget alvorligt syge/døende borgere i kommunen, så disse ikke skal indlægges langt fra hjemmet i deres sidste tid.

 

Fritidstilbud til unge

Etablering af skaterbaner i Holte/Nærum og Vedbæk, som i Birkerød.

Et Ungdomshus som mødested og aktivitetshus for unge i kommunen - i samarbejde med UiR.

Genindførelsen af klasselærerordningen.

Afsættelse af puljetimer til læreraktiviteter udenfor den normale arbejdstid.

 

Socialøkonomiske virksomheder - et forsøg

Rudersdal Kommune køber/lejer en ledig/tom butik på Hovedgade og grundlægger en socialøkonomisk virksomhed til salg af økologiske varer fra lokalområdet. Der ansættes personale til dagpengesats i det første år, der normalt vil have det svært at få tilknytning til arbejdsmarkedet. Virksomheden skal drives ud fra et non profit grundlag og evt. overskud skal geninvesteres i virksomheden. Se vores eget forslag.

 

------------------------------------------------------------------------------------------------

Debatindlæg af kommunalbestyrelsesmedlem Jacob Jensen (Ø) om "EU, budgetter - og Skovlyskolen" (maj 2014)

(led i debatten om folkeafstemningen til EU parlamentet og om Patentdomstolen)

 

"Kommunernes Landsforening (KL), som domineres af de traditionelle danske partier, engagerer sig nu idebatten forud for EU-valget. "47% af dagsordenspunkterne er retligt eller politisk påvirket af EU", siger KL. Over 40 år "er EU's indflydelse på mange områder blevet langt større". Denne vækst skal fortsætte. Artiklen er en del af kampagnen for endnu mere tilknytning til EU.

I januar i år blev Rudersdals byrådsmedlemmer oplyst om EU's indflydelse: "EU stiller nogle krav til medlemslandenes offentlige saldo og gæld..... nulvækst i kommunale serviceudgifter". Dette direktiv harmonerer ikke særligt godt med de mange valgløfter, partiernes lokale repræsentanter lagde frem under den kommunale valgkamp. De lovede serviceforbedringer, men forklarede ikke, hvordan de kan finde sted med nulvækst i serviceudgifterne. Hjemmehjælpen skal fortsat skæres ned. Detkan gøres, fordi de ældre er beskedne og protesterer ikke gerne. Vi skal lave skrabede budgetter. De skal overholdes til punkt og prikke, siger regeringen og kaster ansvaret fra sig: Det er EU, som har fastlagt kravene, og Danmark skal overholde dem. Tyskland har balanceret statsbudgettet (lønninger på ca det halve af Danmarks har øget eksporten og beskæftigelsen). Men alle andre EU-lande har underskud. Det er derfor den danske regerings egen beslutning, at vi skal overholde EU's direktiver.

EU's politik blev grundlagt i 1980'erne af Thatcher og Reagan, med Friedman som økonomisk guru. Denne neoliberalisme har betydet lavere skatter for de mest velstående og selskaber, privatisering af den offentlige sektor og udhuling af vort sociale sikkerhedssystem. Det skal fortsætte under den nuværende krise, som blev skabt af dem, som nød godt af denne politik.

Også Rudersdal skal overholde regeringens og EU's krav. Når en hastesag opstår på grund af en teknisk rapport, som anbefaler at PCB-renovere Skovlyskolen straks i den kommende sommerferie, skal politikerne først "finde pengene" - selv om administrationen siger, at "hvis politikerne først sige renover", så er det simpel teknik at fremrykke de penge, der var sat af i 2016-budgettet.

Enhedslisten ønsker at vende den hidtidige nedskæringspolitik og i stedet udvikle det danske velfærdssystem. Det er i strid med EU's krav, som den danske regering ukritisk har besluttet at opfylde.

Stem nej til patentdomstolen og andre indskrænkninger i Danmarks suverænitet. Kryds N!"

 

-----------------------------------------------------------------------------------------

 

Notat om parkering ved Birkerød Station (april 2014)

af civilingeniør Jacob Jensen, kommunalbestyrelsesmedlem Ø, medlem af Teknik- og Miljøudvalget samt Byplanudvalget

 

Parkeringsforholdene omkring Birkerød station er utilstrækkelige. Færdiggørelsen af parkeringspladsen ved Holte station har ikke forbedre situationen. På normale arbejdsdage er parkeringen ved begge stationer fuldt besat. Det er en regnerelt accepteret politik at opmuntre til at benytte offentlig transport. Men mange borgere i oplandet er afhængige af parkering ved stationer og er så nødt til at køre ind til København. Også cyklister har problemer, men tilsyneladende nu kun på Birkerød station. Da jeg bor ved Birkerød station ser jeg dagligt de kaotiske forhold ved bilparkering og cykler på broen, stationens forplads og andre steder uden cykelstativer.

Jeg har nogle forslag til at afhjælpe situationen. Omkostningerne pr. parkeringsplads bør udregnes og indgå i den videre planlægning. Ingen ved, hvor mange pladser der er behov for nu eller senere, hvor metroringen bliver færdig og betalingsring/roadpricing bliver indført. Men jeg tror ikke, at vi behøver at være bange for at lave for mange pladser.

Kommunen har købt en ejendom, som støder op til den eksisterende parkeringsplads. Det skal gøres til en samlet parkeringsplads, hvilket også betyder ændringer på den eksisterende plads (mange biler parkerer allerede udenfor de markerede båse). For øjeblikket parkerer mange andre biler "ulovligt" (parkering med mindre end 1 m. frit fortov) på nord- og østsiden af Banevænget/Gasværksvej. Jeg foreslår, at mens projekterne til den udvidede parkeringsplads og pladsen ved Tornevangsvej bliver udarbejdet og prissat, omdanner kommunen fortovet på sydsiden af Banevænget og vestsiden af Gasværksvej til parallelparkering (jeg går ud fra, at Kuwait foretrækker denne placering frem for deres side af vejen).

Arealet imellem Tornevangsvej og banen er også velegnet til parkering. I den østlige ende af arealet kan en rigtig parkeringsplads udføres. Der må fyldes grus op imod en støttemur langs jernbanen (spunsvæg, betonvæg, eller måske kan en beplantet skråning gør det ?. Der kaan let laves adgang fra stationen til parkeringspladsen via en sti under broen og en trappe op. Bane Danmark skal naturligvis godkende projektet og muligvis også være med til at finansiere det. Længere nede langs Tornevangsvej skal så flyttes 2,5 m. ud på det eksisterende opfyldte areal. Jeg er ikke sikker på, hvor langt ned ade vejen, det bør gøres.

Cykelparkering kan skabes ved nedrivning af den vestlige af de tre stationsbygninger, naturligvis kun, hvis Bane Danmark er enige, og der ikke er nogen fredningsbestemmelser (i så fald kan vi søge om dispensation). Så kan den eksisterende række af cykelstativer forlænges op til og nok lidt ind i det grønne område. Den lille parkeringsplads på den modsatte side af vejen bruges i øjeblikket næsten ikke, da en times parkering ikke er tilstrækkeligt for. Den kunne i stedet bruges til cykler. Samtidig kan forpladsen til stationen rydes for cykler.

 

---------------------------------------------------------------------------------

Læserbrev som svar til Jeppe Brogaards (SF) læserbrev i Rudersdal Avis den 10/12-13, hvor Enhedslisten - inden tiltrædelse i Rudersdal byråd pr. 1/1-14 - anklages for at have svigtet. Baggrunden er, at SF Rudersdal mistede begge sine pladser i byrådet efter kommunalvalget den 19. november 2013), dec. 2013.

"Det er med forbløffelse, at vi læser dit læserbrev i Rudersdal Avis den 10. dec. 2013. Først påstår du, at Enhedslisten har begået svigt, inden det nye byråd overhovedet er kommet i gang!

Vær tålmodig - vent og se, hvilke initiativer vi vil tage i byrådet og hvilke sager, vi vil stemme for og imod - og bedøm os derefter!

Dernæst forstår vi ikke at du som erfaren byrådspolitikker sætter lighedstegn mellem konstituering og politikudførelse. De to ting har ikke noget med hinanden at gøre, og det burde du vide. Ej hellere betyder det, at EL har låst sig fast til hverken forvaltningens praksis eller Venstres politik men blot har skaffet os nogle platformer til at vores idéer og politik igennem.

Så rejser du spørgsmålet om "fiasko" på landsplan i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Det er ikke EL - men regeringen herunder SF - der hellere vil lave en finanslov med det borgerlige end med EL. Under disse forhandlinger valgte EL sine kampe med omhu: kampen mod social dumping var den ene og den anden - og lige så vigtig - var de sociale omsorgsrettigheder til de ældre. Hvor var dit parti hen i denne kamp ? SF valgte at stikke halen mellem benene og deponere Jeres stemmer hos Blå Bjarne!

Til slut vil vi sige, at EL Rudersdal havde gerne set, at SF forblev repræsenteret i det kommende byråd. Det er ikke Enhedslistens skyld, at I røg ud af byrådet - men derimod vælgernes dom. Det må I/vi tage til efterretning."

 

Jacob Jensen/Luis Monteiro

Enhedslisten Rudersdal

 

--------------------------------------------------------------------------------

Under den kommunalvalgkamp i 2013 opfordrede Enhedslisten Rudersdal de andre politiske partier om at offentliggøre de støttemidler, som fik til at føre valgkamp for. Alle partier har ignoreret denne opfordring. Enhedslisten i Rudersdal har derfor besluttet at meddele sin offentlig støtte til valgkampen i følgende pressemeddelelse, forfattet af vores byrådsmedlem, Jacob Jensen (Ø), januar 2014:

Pressemeddelelse

"Under valgkampen til Rudersdal Kommune opfordrede vi alle partierne til at offentliggøre udgifterne til valgkampen. Vi lovede også at gøre det selv. Enhedslisten i Rudersdal brugte i alt kr. 29.871,03. Udover en støtte på kr. 2.200,00 fra 3F blev valgmapen finansieret af Enhedslistens egne medlemmer. Mens andre partier havde midler til regelmæssige valgannoncer under valgkampen i de trykte medier, havde Enhedslisten kun én halvsides annonce i Rudersdalavis."

Kommentar: de lokale aviser valgte ikke at bringe denne pressemeddelelse i deres trykte spalter. Rudersdalavis bragte dog den i online form.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Debatindlæg/læserbrev om "Enhedslisten Rudersdals syn på nybyggeri i kommunen" (dec. 2013)

af Luis Monteiro, kontaktperson for EL Rudersdal og kandidat il byrådet i Rudersdal:

 

 "Enhedslisten Rudersdal går naturligvis ind for nybyggeri i kommunen, uanset om det drejer sig om erhvervslejemål eller boliger, men de skal tilpasses de lokale forhold, og derfor har kommunen brug for en overordnet arkitekturpolitik.

Det kan ikke hjælpe noget, at man bygger store detailhandelhuse i byens centrum - de skal helst ligge i byernes periferi eller uden for byerne. Vi er også modstandere af, at der bygges i flere etager dér, hvor der i forvejen er 1 eller 1½ etages huse. Dette hensyn skal tages allerede i udarbejdelsen af lokalplansprocessen fra kommunens side.

Enhedslisten vil slås for at skabe bedre oplysninger, afholde velforberedte borgermøder, og i det hele taget gøre mere for at inddrage borgerne effektivt i processerne og samtidig give tid ved at udvide høringsfristerne i forbindelse med lokalplansprocessen, og at borgernes evt. indsigelser og argumenter respekteres af kommunen.

I forbindelse med nybyggeri vil vi kræve indførelse af arbejds- og sociale klausuler samt aftaler om praktikpladser, så løn- og arbejdsforhold bliver reguleret efter danske overenskomststandarder. Vi er imod social dumping - også på byggeområdet.

Læs mere om Enhedslisten Rudersdals visioner og politiske mærkesager på www.rudersdal.enhedslisten.dk eller Facebookgruppen "Enhedslisten Rudersdal""

 

------------------------------------------------------------------------------------------

 

Valgindlæg/læserbrev "Bedre indsats over for de ældre og mennesker med handicap!" (nov. 2013)

af Vibeke Baden Laursen, byrådskandidat for Enhedslisten - De Røde-Grønne, Rudersdal

 

""Et demokratisk samfund kendetegnes ved, hvilke forhold det tilbyder dets socialt udsatte borgere!", fastslog ordstyreren Peter Duetoft på et valgmøde tirsdag den 29. oktober 2013 i Birkerød Administrationscentret, arrangeret af Dansk Handicap Forbund, Fredensborg-Hørsholm-Rudersdal afdeling. Enhedslisten i Rudersdal er meget enig med ham i dette!

Derfor har EL Rudersdal følgende forslag til det kommende byråd:

* Sund, økologisk og billigere madudbringning for pensionister med behov.

* Opførelse af et hospice i kommunen (eller regionen) med tilhørende pladser efter behov.

* Hjemmeplejen skal gives bedre tid og ansætte flere "varme hænder" - Nej til robotstøvsugere i hjemmeplejen!

* Ingen teknologiske midler til mennesker med handicap - uden deres accept!

* Nej til øget egenbetaling i hjemmeplejen incl. hjælpemidler blandt de berettigede borgere.

* Forsøg med gratis telebuskørsel for pensionister i kommunen.

* Kommunal sagsbehandlingstid i socialforvaltningen skal nedbringes.

* Højkvalitet i den særlige indsats: ressourceforløb til mennesker med handicap eller nedsat arbejdsevne skal baseres på borgernes reelle behov og skabelse af flere lokale fleksjobs.

* Kvalitetsforbedring og -sikring af hjemmeplejens kvalitetsstandarder.

* Tilgængelighed i kommunen for mennesker med handicap skal baseres på universel design.

* Flere enkeltture årligt med sin individuelle handicapkørsel (p.t. 104 ture årligt).

* Frivillige må aldrig erstatte fagpersoners kompetencer.

 

Hjælp os med at gennemføre disse krav i det kommende byråd - stem på liste Ø den 19 nov.!"

 

----------------------------------------------------------------------------------------

Debatindlæg/læserbrev om "Enhedslisten og velfærd" (nov. 2013)

af Jacob Jensen, pensioneret civilingeniør, Birkerød og spidskandidat til Rudersdal byråd for liste Ø 

 

"Den støtte, Enhedslisten har fået landspolitisk, skyldes, at store dele af befolkningen er utilfredse med den politik, den nuværende og den tidligere regering har føet - en politik, som er dirigeret af EU, USA og de multinationale. Privatiseringer og skattelettelser til de rige og selskaberne betyder nedskæringer af de offentlige ydelser til pensionister, unge, arbejdsløse, børnefamilier og andre. Enhedslisten ønsker i videst muligt omfang at vende denne udvikling og sætte fokus på disse gruppers behov her og nu. De skal ikke tilsidesættes med henvisning til nogen langsigtet 2020 plan.

Andre partier går til valg med løfte om at styrke velfærden. Men samtidig har de i folketinget vedtaget en budgetlov, som lægger loft over udgifterne til velfærd. Kunne de venligst forklare, hvordan de vil styrke velfærden uden finansiering ?

Enhedslisten vil i byrådet søge veje og midler til at øge velfærden på trods af de etablerede partiers restriktioner og ønsker vælgernes støtte til dette."

 

---------------------------------------------------------------------------------------

Kollektiv valgdebatindlæg/læserbrev fra Enhedslistens kandidater til byråde i Rudersdal (nov. 2013)

"Frem mod et bæredygtigt Rudersdal med Enhedslisten

 

Enhedslisten Rudersdal arbejder for et bæredygtigt Rudersdal. Vores lokalsamfund skal være bæredygtigt, både socialt, miljø- og klimamæssigt, fordelingspolitik og økonomisk. Det røde og det grønne i vores politik skal udmøntes samtidig. Vi vil have et samfund, hvor det ikke er pengene, men menneskene, der bestemmer og hvor vi i fælleskab formeres vores liv. Et solidarisk og økologisk samfund, hvor demokrati og velfærd for alle er en selvfølgelighed.

Vi brænder for følgende sager: Miljø og Grøn omstilling, klima, vand- og naturpleje, genanvendelse af affald- og affaldssortering, renovering af kloakledningerne, energirigtigt boligbyggeri og udvidelse af fjernvarmenettet kombineret med alternative energikilder.

Enhedslisten vil fortsat arbejde på to måder: dels, udenfor byrådet med at forsvare de levevilkår og de rettigheder, som befolkningen allerede har - i samarbejde med græsrødder, interesseorganisationer, ngo'ere og borgergrupper m.fl.; og dels, i byrådet ved at søge alliancer med S og SF - og i de sager vi kan blive enige om med B og L - for at bryde mde borgerliges (V og C) flertal i byrådet, via fælles initiativer, aftaler og forlig og søge dermed at samle flertal for solidariske og mere folkelige alternativer.

Du kan læse mere om Enhedslisten Rudersdal visioner og politiske mærkesager i følgende links:

www.rudersdal.enhedslisten.dk   eller    Facebookgruppen "Enhedslisten Rudersdal.

Godt valg den 19. november! Sæt X ved Enhedslisten - de Røde-Grønne!"

 

Jacob Jensen, Luis Monteiro, Vibeke Baden Laursen og Joachim Ellehave Lange

Kandidater til byrådet for Enhedslisten - de Røde-Grønne

 

---------------------------------------------------------------------------------

Kollektiv debatindlæg/læserbrev fra Enhedslisten - de Røde-Grønne (nov. 2013)

 

"Liv i bymidten - kom bare i gang NU!

Et velbesøgt vælgermøde (indkaldt af borgergruppen "Vi elsker vores by - Birkerød") onsdag den 6/11 i Super Brugsens lokaler på hovedgaden i Birkerød gav svar på mange gode tiltage omkring Birkerøds bymidte. Borgmesteren Jens Ive (V) sagde, at der er så mange gode forslag på bordet, at byrådet skal i gang med at beslutte NU! Vi undrer os over, hvad der har forhindret byrådet i at komme i gang i de sidste år ??

Tilstede på mødet var også Handelstandsforeningens formand, som også har ventet i et år på at få svar på de forslag, som foreningen har sendt til kommunalbestyrelsen. Hvorfor er der ikke sket noget ? Er V og C ved at være "metaltrætte" efter 4 år med absolut flertal i byrådet ?

Lad os få et andet flertal for de næste 4 år - stem på Enhedslisten - de Røde-Grønne den 19. nov. Vi er et græsrodsparti, der vil bringe borgernes synspunkter og forslag videre i byrådet samt holde de andre partier fast på deres ansvar!

Vil du læse mere om Enhedslistens visioner og politiske mærkesager for Rudersdal: se www.rudersdal.enhedslisten.dk eller Facebookgruppen "Enhedslisten Rudersdal""

 

Jacob Jensen, Luis Monteiro, Vibeke Baden Laursen og Joachim Ellehave Lange

Byrådskandidater for Enhedslisten - De Røde-Grønne

 

---------------------------------------------------------------------------------

Debatindlæg/læserbrev om "Kommunens økonomi, herunder skattetryk og grundskyld" (nov. 2013):

 

"Rudersdals kommunekasse bugner af penge. Der var pr. 31-12-2012 en kassebeholdning på over 475 mio. kr. - ifølge altinget.dk/kommunale nøgletal fra Økonomi- og indenrigsministeriet og en likvid beholdning ved udgang af 2012 på over 320 mio. kr. Det tilsvarende tal for udgangen af 2013 er knap 200 mio. kr. og i 2014-budgettet 117 mio. kr. Disse millioner skal "ud at arbejde" - der er råd til serviceforbedringer og forbedring af velfærden, herunder ansættelses af flere "varme hænder".

For Enhedslisten er skatten et redskab til at skabe velfærd og omfordeling. Vi er som udgangspunkt modstandere af højere kommuneskat - hverken en lav eller en høj skat er et mål i sig selv. En øget kommunal indkomstskat rammer de laveste indkomster hårdest. Derfor er det en forudsætning for Enhedslistens medvirken til en øget kommuneskat, at der sikres social kompensation for de lavindkomstgrupper.

For Enhedslisten vil en moderat lokal skatteforhøjelse i visse situationer være det mest solidariske valg. Når den anden valgmulighed reelt er nedskæringer eller fortsættelse af et lavt kvalitetsniveau i de kommunale kerneområder og serviceydelser. Derfor vil Enhedslisten udnytte den mulighed, der trods alt er for en progressiv kommunal skat f.eks. ved gradvis at flytte en noget større del af den lokale skat væk fra indkomstbeskatning og over på ejendomsbeskatning (grundskyld).

Læs mere om Enhedslisten Rudersdals politiske mærkesager og visioner på følgende links: www.rudersdal.enhedslisten.dk eller Facebookgruppen "Enhedslisten Rudersdal""

 

Jacob Jensen, Luis Monteiro, Vibeke Baden Laursen og Joachim Lange,

kandidater til byrådet for Enhedslisten - De Røde-Grønne

 

------------------------------------------------------------------------

Læserbrev/valgdebatindlæg

"Enhedslisten udforder Lokallistens vælgere" (nov. 2013)

af Luis Monteiro, kontaktperson for Enhedslisten Rudersdal og byrådskandidat for liste Ø

 

"Under valgkampen er der en del Lokallistevælgere, der har henvendt sig til os og sagt, at de stemmer på Enhedslisten til folketingsvalget men på Lokallisten til kommunalvalget.

Enhedslisten Rudersdal mener, at hvis man er Rudersdalborger og socialistisk orienteret og iøvrigt går ind for Beskæftigelse, bedre miljø/grøn omstilling og øget demokrati, ja så bør man stemme på liste Ø.

Når det er sagt, så mener vi også, at der er gode muligheder for et samarbejde i det kommende byråd - netop omkring de nævnte emner.

Enhedslisten Rudersdal er i valgteknisk samarbejde med Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre. Vi har mange gode og sunde synspunkter fælles med disse partier samt Lokallisten. Så lad os trække i arbejdstøjet og komme i gang. Dermed bryder vi også V og C's monopol i byrådet fra de sidste 4 år."

 

-----------------------------------------------------------------------

Valgdebatindlæg/læserbrev

"Enhedslisten - de Røde-Grønne, Rudersdal: Hælp os med Fremtidens Skole"

af Luis Monteiro, kontaktperson for Enhedslisten Rudersdal og byrådskandidat for liste Ø

 

"Forårets meget omtalte konflikt på dette område er nærmest fraværende i valgdebatten i forhold til kommunalvalget den 29. november. Enhedslisten vil gerne sætte fokus på dette område og vores idéer og forslagtil, hvordan vi i Rudersdal skal realisere skolereformen 2014-15:

* Uden at forlænge skoledagene unødigt for eleverne - inklusion i almindelige klasser kræver tolærerordninger og differentieret undervisning; idræftsundervisningen skal indpasses således at skoledagene for de små elever ikke forlænges unødigt.

* Tidssvarende undervisningslokaler og materialer samt en langsigtet plan for renovering af skolerne i kommunen, således, at vi sikrer, at alle skoler opfylder mindstekravene til klasseværelsernes standard, toiletter, fællesareaaler, kantineforhold, idrætsfaciliteter m.v.

* Ja til lektiecaféer til alle elever.

* Afsætning af nødvendige midler til lærernes efteruddannelser og god skoleledelse.

* Fornøden tid til skolerne (lærerne) til at forberede undervisningen - både alene og sammen med kollegerne i teamet.

* Modersmålsundervisning for tosprogede elever samles på en bestemt kommunal skole.

* Økologisk mad i skoler og daginstitutioner.

* Ingen forringelser af tilbuddene til børn med særlige behov.

* Gratis og spændende fritidstilbud til børn og unge, så ingen udelukkes grundet forældrenes økonomi.

 

Hjælp os med at gennemføre disse krav - stem på liste Ø ved kommunalvalget!"

 

-------------------------------------------------------------------------------

Læserbrev

"Byrådet skal lytte til de udsattes krav!" (nov. 2013)

af Vibeke Baden Laursen, Skodsborg, byrådskandidat for Enhedslisten - de Røde/Grønne

 

"Et demokratisk samfund skal kendes for de forhold, det byder sine udsatte og handicappede borgere!" fastlog Peter Duetoft, ordstyrer ved en valgdebat tirsdag den 29. oktober 2013 i Birkeørds Idræftscenter arrangeret af Dansk Handicap Forbund, Fredensborg-Hørsholm-Rudersdal afdeling. Det er EL Rudersdal meget enig med ham i!

På mødet var blandt tilhørerne meget utilfredshed omkring de lange sagsbehandlingstid, at Rudersdal Kommune har fået 40% flere klager hjemvist fra ankestyrelsen, den bureaukratiske sagsbehandling m.v.

Enhedslisten foreslår derfor:

* Styrkelse af kommunens beskæftigelsesindsats skal bygge på tillid til ledige (ikke sanktioner og kontrol!) om reel jobformidling, kompetenceløft og revalidering som primære mål fremfor f.eks. "nyttejobs", som ikke giver meget meget til den enkelte.

* Jobcentrene skal i tæt samarbejde med jobansøgeren foretage behovsorienterede jobprofiler således, at jobformidlingen sker indenfor brugerens uddannelse, faglige kvalifikationer og personlige kompetencer (i stedet for bred jobsøgning).

* Borgere med komplekse, sociale problemstillinger, der dækker over flere forvaltninger skal tilknyttes én koordinerende socialrådgiver for at forhindre spildtid og tab af viden mellem forvaltningerne og sidst men ikke mindst, at borgerne oplever en kommune, der kan levere en samlet indsats og plan.

 

Hjælp os med at gennemføre disse krav - stem på liste Ø den 19. nov.!"

---------------------------------------------------------------------------------

Læserbrev

"Nej til socialdumping i Rudersdal!" (okt. 2013)

af Joachim Ellehave Lange, byrådskandidat for Enhedslisten - de Røde-Grønne

 

"En del arbejdere fra EU arbejder i Danmark men under danske, overenskomstmæssige aftaler om løn- og arbejdsforhold. Det er social dumping af værste skuffe, hvilket Enhedslisten er imod og vil arbejde for at afskaffe.

Ved kommunale anlægsarbejder skal der indføres arbejds- og socialklausuler i byggekontrakterne. Endvidere også aftaler om praktikpladser. Det hele til løn- og arbejdsvilkår, der gælder i danske overenskomster.

Klausulerne skal ikke blot gælde hovedentreprenøren men også samtlige underentreprenører. Ved sociale klausuler stiller man krav om at ansætte et vist antal funktionsnedsatte mennesker, unge ledige og/eller fleksjobbere. Klausulen er også med til at fastholde medarbejdere på reelle jobs og undgå nedslidning."

 

-------------------------------------------------------------------------------

Læserbrev "Enhedslistens rolle: at være vagthund..." (okt. 2013)

af Luis Monteiro, kontaktperson for Enhedslisten Rudersdal - de Røde-Grønne 

 

"En del af de borgere vores byrådskandidater og aktivister møder på gaden, når vi omdeler vores valgmateriale f.eks. om lørdage - tager godt imod vores synspunkter og siger, at de gerne vil stemme på os fordi vi udfylder rollen som vagthund overfor demokratiet. Vi vil gerne påtage os den rolle - såvel i folketinget, regionsråd og byråd!

Men vi vil også kendes for den politik vi har og som vi lægger frem til borgerne. For Enhedslisten Rudersdal er de afgørende valgtemaer til kommunalvalget den 19. november: Højere beskæftigelse, bedre miljø og naturpleje samt mere demokrati.

Konkret foreslår vi bl.a. følgende i det kommende byråd:

* En erhvervspolitik, der tiltrækker virksomheder og erhverv til kommunen og fastholder de virksomheder, der allerede er her, koblet med en beskæftigelsespolitik, der sikrer, at arbejdspladser kan udfyldes og skabe et øget skattegrundlag til kommunen.

* Øgede anlægsinvesteringer og grøn boligrenovering via kommunale lånefonde til energirenovering af ejer- og lejerboliger.

* Kredit og støtte til iværksættere og små virksomheder, især indenfor klima og miljø, udstyr til velfærd og andre, som påbegynder udvikling og produktion på et bæredygtigt grundlag.

* Ansættelse af en energikonsulent i Rudersdal, der kan bidrage til at borgerne reducerer udslippet af CO2 - kommunen skal være CO2 neutral inden året 2025.

* Kommunale forsøg indenfor genanvendelse af affald med øgede muligheder for affaldssortering af husholdnings- og erhvervsaffald.

* Lokalråd, boligbestyrelser, Unges Råd, Ældre Råd m.fl. skal have mere indflydelse med hensyn til økonomi, kompetenceområder og børingsret.

 

Se mere om Enhedslistens politik og visioner på www.rudersdal.enhedslisten.dk eller Facebookgruppen "Enhedslisten Rudersdal""

 

------------------------------------------------------------------------------

Debatindlæg/læserbrev

Enhedslisten Rudersdal: Bryd de borgerliges flertal i byrådet! (okt. 2013)

af Luis Monteiro, kontaktperson for EL Rudersdal og byrådskandidat for liste Ø

 

I de sidste 4 år har V og K haft absolut flertal i byrådet, og det har præget politikken i kommunen til fordel for de velbjærgede familier og dem med store indkomster. V og K har haft en tendens til, at glemme almindelige lønmodtageres, børnefamiliernes samt de socialt udsattes livsvilkår.

Eksemplerne er mange: prestigebyggerier og kæmpe detailhandelbutikker i byernes centrum, lange sagsbehandlingstider i kommunens forvaltninger og eksplosion af klagesager over kommunale afgørelser, nedskæringer idenfor den offentlige forvaltning, indførelse af robotstøvsugere i hjemmeplejen, opsparing af treciffrede millionbeløb i likvide midler til kommunens kistebund m.v.

Dette giver ikke mening efter Enhedslistens opfattelse, og vi vil gerne være med til at bryde V og K's monopol i byrådet, så anstændighed, respekt over for borgerne og inddragelse af borgerne i deres egne sager igen kommer på dagsorden. Fokus skal være på indsatser, vi ved virker, og som har til formål at hjælpe den enkelte borger videre. Byg på tillid til borgerne og afvikl den tilgang, som særligt i beskæftigelsesindsatsen over for de socialt udsatte bygger på kontrol og sanktioner!

EL vil i det kommende byråd fortsætte et politiske pres for at opnår alliancer og foreslå fælles initiativer, aftaler og forlig samt samle politisk flertal for solidariske alternativer.

Læs mere om Enhedslisten Rudersdals politik, visioner og mærkesager på www.rudersdal.enhedslisten.dk eller Facebookgruppen "Enhedslisten Rudersdal""

 

-----------------------------------------------------------------------------

 

Læserbrev

Enhedslisten Rudersdal - de Røde-Grønne: Boliger, idræt og fælleskab på Kajerød Skoles grund (okt. 2013)

af Luis Monteiro, kontaktperson for EL Rudersdal samt byrådskandidat for liste Ø

 

Enhedslisten i Rudersdal er glad for, at et stort flertal i kommunalbestyrelsen - minus de konservative - ønsker en god udvikling for Kajerød området.

Vi bakker op om boligselskabet Birkebos oprindelig forslag om udvikling af området ved byggeri af ældreegnede boliger, men også en kombination af ungeboliger og familieboliger. Blandingen kunne ske ved, at en del af området blev udlagt til rækkehusbebyggelse, opført enten som private eller almene boliger, og en anden del af området blev udlagt til almene ældreegnede familieboliger.

Tilknytning til gymnastiksalen kunne udnyttes ved at udbygge gymnastiksalen, alternativt at bygge en hal ved siden af, således, at området får en stærk karakter af idrætsfaciliteter og samvær. Desuden kunne opførelse af et større fælles beboerhus til mødevirksomhed og sociale, fælles aktiviteter for områdets beboere opfylde et store ønske hos Birkebos 5 nærmeste afdelinger, der gerne vil bidrage til at få det hele til at passe sammen - både fysisk og økonomisk.

Endelig vil der være mulighed for at indpasse en legestue i nyt fælleshus, og ligeledes vil placering af en børneinstitution eller andet offentlig formål i området være med til at styrke diversiteten og fælleskabet.

Enhedslisten Rudersdal håber at dette projekt vil skabe arbejdspladser til kommunen, samt at byggeriet sættes i stand med grønne miljømæssige investeringer, så det hele går op i en højere enhed."

 

----------------------------------------------------------------------------

 

  • Enhedslistens syn på betalingsringen (sept. 2013)
  • læserbrev af Jacob Jensen, Civilingeniør (pensioneret), Spidskandidat for Enhedslisten, Banevænget 3, 1.tv., 3460 Birkerød
    De partier, som har været modstandere af forslag om betalingsring eller roadpricing, har også flertal i Rudersdal byråd. Forslagene har til formål at reducere biltrafik i Københavns centrum. De forudsætter, at der er tilstrækkelig parkering ved stationerne. Selv om betalingsringen i første omgang ikke blev til noget, så er parkeringssituationen ved Birkerød station allerede nu kritisk. Det ville have været naturligt at afhjælpe situationen som en del af det vejprojekt, der finder sted på Tornevangsvej. Det er ikke sket.Tværtimod. En cykelparkering er nedlagt og har medført, at cyklister nu parkerer på broen. Utilstrækkelige parkeringsmuligheder får også bilister til at parkere ulovligt på Banevænget. Umiddelbart synes det oplagt, at udviddelsen af Tornevangsvej kunne inkludere parkering. Det ville nok ikke være tilstrækkeligt på længere sigt. Men det ville afhjælpe den nuværende kritiske situation. Når jordarbejdet alligevel var i gang, ville det have været forholdsvis billigt at skabe parkeringsmuligheder.Jeg vil derfor stille nogle spørgsmål til rette vedkommende. Blev mulighederne for parkering langs Tornevangsvej overvejet, da vejprojektet blev udarbejdet? Hvilke planer er der for fremtidig parkering? Har byrådsflertallets principielle afstandtagen fra betalingsringen ført til, at løsningen af parkeringsproblemet ved stationen er blevet nedprioriteret? 

 

-----------------------------------------------------------------------------

Læserbrev om Enhedslistens syn på budgetaftalen for 2014 (sept. 2013)

af Luis Monteiro, kontaktperson for Enhedslisten i Rudersdal og byrådskandidat for liste Ø

 

"Budgetaftalen 2014: indeholder gode ting men fremstår lidt for uambitiøs!

Enhedslisten Rudersdal finder budgetaftalen 2014 mellem alle partier i byrådet undtaget de konservative, som indeholdende mange gode elementer og skridt i den rigtige retning, nemlig en god udvikling for Rudersdal Kommune.

Nogle af de elementer i budgetaftalen er ligesom taget ud af vores kommunalpolitiske program og mærkesager over de næste 2 valgperioder:

* parkering og tilgængelighed ved stationer og bycentre for såvel cyklister som biler

* alment boligbyggeri og fritidsfaciliteter på Kajerød skolens grund

* støtte til bæredygtige bymiljøer.

Alligevel fremstår budgetaftalen lidt for uambitiøs. Enhedslisten Rudersdal vil, såfremt vi bliver repræsenteret i det kommende byråd, arbejde for at udvikle kommunen i en mere positiv retning, f.eks. vedrørende miljø- og klimamæssige mærkesager:

- høje standarder for miljø og natur i kommunen, herunder ansættelse af en energikonsulent i Rudersdal, der kan bidrage til, at borgerne reducerer udslippet af CO2 - målsætning: Rudersdal skal være CO2-neutral inden år 2025

- kommunale forsøg indenfor genanvendelse af affald med øgede muligheder for affaldssortering i husholdnings- og erhvervsaffald i hele kommunen

- udvikling af genbrugsstationer til deponering af affald

- udnyttelse af mulighederne for miljørigtig teknologi i forbindelse med boligrenovering, f.eks. klimarenovering af kommunale ejendomme

- energirigtig boligbyggeri i såvel private boliger som i almennyttigt boligbyggeri.

Rudersdal Kommune er den næstrigeste kommune i landet. Der er penge på kistebunden. Der må være råd til bare nogle af ovenstående tiltag!"

 

--------------------------------------------------------------------------

 

  • Ja tak til integration, Nej tak til assimilation! (aug. 2013)
  • Luis Monteiro, Enhedslisten Rudersdal, Kandidat til byrådet i Rudersdal, Byagervej 207, 3460 Birkerød, skriver: Venstres Inger Støjbergs nylig udfald mod muslimske værdier afslører manglende respekt for en gruppe mennesker og dobbelt moral, udover at hun generaliserer over for det samlede antal muslimer. For hvis fru Støjberg tænker sig godt om, så har vi præcis samme rabiate holdninger i et mindretal i den danske folkekirke – f.eks. Indre Mission – men disse kunne hun ikke tænke sig at forbyde! Endvidere afslører Venstre også – i lighed med de fleste politiske partier i Danmark (med et par undtagelser) – at man snakker om integration af indvandrere og flygtninge, men i virkeligheden mener man assimilitation. Enhedslisten vender sig skarpt imod denne holdning. Vi går ind for implementering af forskningsresultater på området. Indvandrere og flygtninger skal bibeholde deres kultur og identitet i det danske samfund, mens de tilegner sig de danske værdier og kultur (integration) og ikke bare erstatte deres værdier og kultur med de danske (assimilation). Assimilitation fører til rodløshed, social utilfredshed og manglende evne til at finde svar på udfordringer. Det kan danske minisamfund i udlandet – f.eks. i USA og i Schlesvig-Holstein – snakke med om, hvor danske borgere kæmper for at bevare den danske kultur og sprog i form af egne danske skoler, institutioner m.v. mens man lærer andre værdier at kende. Fru Støjbergs udtalelser om muslimer afslører uvidenhed om disse kendsgerninger, samt lægger de muslimske borgere i vores samfund for had. Vorherre bevares! 

 -------------------------------------------------------------------------

Debatindlæg/læserbrev "Nej til hovedløse nedskæringer i hjemmeplejen!" (juli 2013)

af Luis Monteiro, kontaktperson for Enhedslisten Rudersdal og byrådskandidat for liste Ø

 

 "Et borgerligt flertal i Rudersdal byråd har for nylig vedtaget besparelser i hjemmeplejen og introduceret indførelse af robotstøvsugere i de ældres hjemme. Enhedslisten vender sig imod dette tiltag, som er intet andet end en maskeret besparelse, der ovenikøbet forringer serviceniveauet hos de ældre og enda pålægger dem selv flere udgifter på ca. 3.-3.500,-

Venstre i Rudersdal præsenterer tiltaget som en "serviceydelse" over for de ældre medborgere, som søger hjælp hos kommunens hjemmepleje - at de ældre medborgere skal have indflydelse på situationen i eget hjem. Ja, tak, siger vi bare. Hvilken indflydelse drejer det sig om, når hjemmene skal ommøbleres, for at robotstøvsugning kan foregå ? Hvilken indflydelse drejer det sig om, når hjemmeplejens "varme hænder" spares væk ? og de ældre mister noget at snakke og socialisere sig med ? Hvilket menneskesyn står bag dette tiltag ? Kun "liberalisternes "enhver er sin egen lykkesmed" - og fanden tager de sidste"

Enhedslisten Rudersdal vil arbejde - primært udenfor byrådet, men også i byrådet, såfremt vi bliver repræsenteret efter det kommende kommunalvalg - for at rulle denne beslutning tilbage!

Vi vil ind i byrådet og være talsmænd for almindelige menneskers levevilkår samt udvise respekt for vores ældre medborgere!

Dette tiltag er endnu en god grund til at stemme Enhedslisten ind i Rudersdal byråd til kommunalvaalget den 19. november!"

 

-------------------------------------------------------------------------