Budgettale 2018

1. september 2018
Vi sagde sidste år, at budgetforhandlingerne drejer sig om, hvordan kernevelfærden kan skæres ned. Det var det samme, der skete de tidligere år, og det samme sker igen i det budget, vi nu har fået forelagt. Det er børne- og skole området, der skal skæres mest ned, minus 43,5 millioner kr. i 2019 i forhold til det sidste regnskabsår 2017. Budgettet for hjemmeplejen forbliver uændret; men da antallet af ældre over 80 år stiger med ca. 4 % pr. år, bliver der afsat tilsvarende færre midler pr. ældre.
Det er rigtigt, at Rudersdal kommune er inde i en krise. Kassebeholdningen er nu den 3. laveste blandt kommunerne i Danmark. Vi er også den kommune, der har landets næst højeste indkomstgrundlag. Så det store spørgsmål er, hvorfor har kommunen ikke kunne holde orden i økonomien?
Vi mener, at det er fordi kommunen i årevis har opretholdt landets laveste skatteprocent. Selv om velfærden skæres ned år for år, bruger vi hvert år flere penge, end der kommer ind ved skatterne. Derfor er kassebeholdningen ved årsafslutningen over de sidste 4 år gået ned fra plus 98 mio. kr. til minus 157 mio. kr. I gennemsnit er det en nedgang på over 60 mio. kr. hvert år. Der er absolut ikke nogen grund til en optimisme skabt af noget overskud på 60 mio.kr. i 2017, som Rudersdalavis skriver. Der var tværtimod et rekord stort underskud på 116 mio. kr.
Venstre og andre partier kaster skylden på den forsvundne kassebeholdning over på udligningsordningen. Når Rudersdal har den høje indtægt, så overfører udligningsordningen midler til de øvrige kommuner, som har færre skatteindtægter og større socioøkonomiske behov. De brede skuldre skal bære de største byrder. Det siger loven, som er vedtaget af folketinget. Vi er nødt til at følge loven, selv om mange politikere i Rudersdal mener, at den er uretfærdig. Det kan vi ikke gøre noget ved i Rudersdal. Udover nogen finjustering kan vi ikke forvente, at der kommer nye love igennem i folketinget, som væsentligt vil reducere den udligning, vi skal betale.
Vi er nødt til at løse vore økonomiske problemer lokalt her i Rudersdal. Vi kan ikke blive ved med at have underskud år efter år. Budgetunderskuddet må rettes op. Det kan ske enten ved at reducere udgifterne til velfærd eller ved at øge skatten. Det står kommunalbestyrelsen frit for at vælge imellem de to muligheder. I det budgetforslag, der nu foreligger, foreslås det at skabe balance ved yderligere velfærdsnedskæringer, især på børne- og skoleområdet.
Det er vi i Enhedslisten stærkt imod. Det er velfærden, der er blevet skåret ned på i alle de tidligere budgetter. Det er vor opfattelse, at alle de berørte, skoleeleverne, de ældre, de handicappede har fået nok af alle disse nedskæringer. Det gælder også de lærere, pædagoger, SOSU-assistenter og andre ansatte, som ikke bliver givet tid til at gøre deres arbejde ordentligt. De ønsker ikke flere nedskæringer. Tværtimod. De ønsker at genoprette den velfærd, alle tog for givet for nogle år siden, før nedskæringerne.
Underskuddet er skabt over en længere årrække, fordi Rudersdal har sat skatteprocenten lavere end nogen anden kommune. Underskuddet har hobet sig op derfor er vi løbet ind i den nuværende likviditetskrise. Vi har noteret, at borgmesteren ikke indrømmer, at der er en krise. Men det er der, når vor likviditet er den tredje laveste af de 98 kommuner i Danmark. Krisen har længe været undervejs, og kommunen burde have sat skatten op i tide.
I budgetforslaget tales der om en skattestigning på 0,6%, men først i 2021. Vi kan ikke vente så længe. Vi har også hørt argumentet imod en skattestigning i 2019. Vi mister et tilskud på 34 mio.kr årligt. Vi er enige i, at dette er et vægtigt argument.
Men hvad er alternativet? Det er det, der er indeholdt i det nuværende budgetforslag, nemlig flere nedskæringer, som rammer børnene, ældre og andre velfærdsmodtagere. Det finder vi i Enhedslisten uacceptabelt.
I dag er der to muligheder. Vi sender en anmodning om at sætte skatten op med noget af størrelsesordenen 1% i 2019. Kun derved kan vi finansiere det mistede tilskud og undgå budgetreduktionen på børne- og skoleområdet og andre velfærdsreduktioner.
Alternativet er som foreslået at udsætte skattestigningen til 2021 og søge at løse den likviditetsmæssige situation indtil da ved at søge assistance fra økonomiministeriet. Over halvdelen af landets kommuner har søgt om midler “til særligt vanskeligt stillede kommuner”. Det burde Rudersdal også gøre. Desværre ser det ud til, at det har Rudersdal hidtil ikke gjort. Og som vi ser på situationen, så tror vi ikke, at Rudersdal kommune kan klare sig igennem de næste 2 ½ år på den måde uden at slå hårdt ned på velfærden.
Vi ved naturligvis ikke, om sådanne ansøgninger vil blive imødekommet. Men hvis vi ikke sender dem, betyder det, at kommunalbestyrelsen har besluttet, at Rudersdals økonomiske krise alene skal løses ved yderligere nedskæring af velfærden.
Jacob Jensen
Enhedslisten