Den fælles 1. maj i Rudersdal blev en succes

Folketingsmedlem Maria Gjerding holder tale på 1. maj mødet

6. maj 2017

Enhedslisten holdt i år 1, maj morgenmøde sammen med Socialdemokraterne og v. Det blev holdt i Glassalen på Birkerød Idrætscenter. Her er der plads til 60 personer – og salen var helt fyldt. Der var kaffe og morgenbrød til de morgenduelige der var mødt frem. 

Der blev holdt taler af de lokale folketingsmedlemmer for alle 3 partier. Folketingsmedlem Maria Gjerding fra Enhedslisten (se billedet), folketingsmedlem Christine Antorini fra Socialdemokraterne og folketingsmedlem Trine Torp fra Socialistisk Folkeparti holdt 1. maj taler på mødet.

Herefter var der korte taler af de lokal spidskandidater til kommunevalget – af henholdsvis Jacob Jensen fra Enhedslisten, Kristine Thrane fra Socialdemokratiet og Dorte Nørbo fra Socialistisk Folkeparti.

Jacob Jensen sagde i sin tale følgende:

Arbejderbevægelsens fagforeninger og politiske partier er alle opstået på basis af den samme grundholdning, nemlig fællesskab og solidaritet. Det er denne grundholdning, som har givet arbejderbevægelsen styrke til at sikre overenskomster med rimelige løn og arbejdsvilkår. Den har også sikret befolkningen en rimelig velfærd og den tryghed, som vi er blevet vant til. Vore børn skal i børnehave og skole, alle sikres en uddannelse, bliver man sygdomsramt eller arbejdsløs, skal man hjælpes igennem krisen, ældre og handicappede får en tryg tilværelse. Velfærdsgoderne er blevet så accepteret i den brede befolkning, at også borgerlige partier er nødt at tale for velfærd for at kunne vinde stemmer ved valgene.

Men på trods af sådanne udtalelser så er deres borgerlige ideologi stadig grundlæggende den samme: Enhver er sin egen lykkes smed. Men det siger de borgerlige politikere oftest ikke direkte. De siger tværtimod, at de vil bevare og styrke velfærden. Men de mener og siger ofte, at der bruges for mange penge på velfærden. De vil spare på velfærden ved at “rationalisere”, “effektivisere”, “omprioritere”, osv. De vil skære ned, men hævder, at det kan lade sig gøre uden at ramme velfærden. Sygeplejesker og SOSU-assistenter skal bare løbe hurtigere. Lærere og pædagoger skal bare have flere undervisningstimer og dermed bruge mindre tid til forberedelser og til at tage sig af børnene individuelt.

Hvad der sker i praksis er, at en stor del af den vante velfærd bliver sparet væk. Det er nødvendigt, siger borgerlige politikere og økonomer. De hævder, at den danske økonomi fungerer bedre, hvis de rige og multinationale selskaber får tilført flere penge. De vil så investere disse penge i at øge produktionen og dermed beskæftigelsen. Sådan forsvares den politik, regeringerne har ført i årevis.

Resultatet er som forventet. De rige har nydt godt af skattelettelser. De har øget deres formuer. Store beløb har forladt Danmark til skattely. Derfor er der færre penge til velfærd. De borgerlige ønsker at fortsætte denne kurs fremover. Det vil betyde en voksende polarisering med fortsatte velfærdsnedskæringer for almindelige mennesker. Det kalder de borgerlige en ansvarlig politik. I arbejderbevægelsen finder vi det uansvarligt.

Vi ønsker en politik, som bygger på solidaritet blandt almindelige mennesker. Arbejderbevægelsens fagforeninger og de politiske partier må stå sammen om at tilbageerobre de velfærdsgoder, som gradvist er blevet frataget befolkningen. Også i Rudersdal må arbejderbevægelsens partier og fagforeninger stå sammen.