Skolen – trivsel og læring

Enhedslisten vil arbejde for: 

  • At lærerne får tid til differentieret undervisning f.eks. ved et reelt to-lærer-system
  • At der ansættes flere lærere med læreruddannelse,
  • At klassekvotienten er max. 24 elever, men 22 elever de første år
  • At forældre og lærere reelt høres, ved de ændringer, den nye skolestruktur medfører på de enkelte skoler. Enhedslisten har på intet tidspunkt støttet den nye skolestruktur – og det gør vi fortsat ikke
  • At der sættes fokus på tilbud til børn med særlige behov.
  • Fokus på nye tiltag i udskolingen (idræt, kreative, tekniske, håndværksmæssige linjer.) Styrke uddannelses- og erhvervsvejledningen, m.h.b. på et varieret ungdomsuddannelsesvalg
  • Naturen skal indgå som en naturlig del af undervisningen.

Rudersdal Folkeskole er blevet et spareprojekt

Folkeskolen i Rudersdal har ført et omtumlet liv de sidste 5-10 år. Skolereform, inklusion, skolestruktur og arealreduktion. Forandringerne har været en udfordring for børnene, lærerne og pædagogerne. Antallet af lærere i skolen er faldet betragtelig mere end antallet af elever. EL mener, det er nødvendigt med flere lærerkræfter, og at det tilstræbes, at alle lærere har en læreruddannelse. 24% uden læreruddannelse er ikke godt nok.

Flere skoler forfaldt (bl.a. Skovlyskolen), fordi der skulle spares. I modsætning til mange andre kommuner, der nu bevæger sig tilbage til decentrale skoler, gør Rudersdal det modsatte. EL stemte imod den nye skolestruktur, men otte skoler blev til fire, og de såkaldte administrative sammenlægninger betyder at fire skoler f.eks. ikke har egen lokal ledelse. Vi mener, at nærværende ledelse er en nødvendighed i et skolemiljø. De foreløbige resultater med lærerflugt f.eks. fra Toftevangskolen fortæller at spareprojektet kan blive rigtig dyrt på den lange bane. El mener, at en af de vigtigste investeringer vi har er børnene. Derfor må vi tilbage til decentrale skoler, med lokal ledelse, hvor læring og trivsel er en kerneydelse.

Klassekvotienter

Hvis forældre og elever i Rudersdal Folkeskole skal opleve at der leves op til kommunens flotte målsætninger, så skal lærerne tilføres flere ressourcer, så der er mulighed for to-lærer timer, individuelle hensyn og udvikling/trivsel også for de ansatte.  Det statslige tilskud er ikke nok, kommunen skal i højere grad sørge for at der følger ressourcer med de mange nye opgaver.

Rudersdal kommune har en målsætning på 24 elever i gns. Pr klasse. Men skolestrukturen har medført forandringer, der gør at gennemsnittet er langt højere I indskolingen, hvor der forekommer klassekvotienter på 28 i 0. og 1. klasser. Det er ikke godt nok! Rudersdal skal ikke fortsat være på top7-listen, over kommuner med størst klassekvotient. Vi skal have skoler og klasser med det bedste læringsmiljø.

Tilbud til elever med særlige behov

Mange børn med særlige behov er blevet tabere i kommunens kamp om højest mulig inklusionsprocent. EL vil ikke sætte måltal for, hvor mange børn der skal inkluderes. Vi vil hellere have som målsætning at alle børn med særlige behov får en mulighed for at gennemføre en skoleuddannelse, med den nødvendige hjælp og støtte. Derfor skal der være særlig tilrettelagt undervisning og fysiske rammer på små hold og mindre klasser for børn med udviklingsforstyrrelser. (f.eks. autisme, ADHD og andre særlige behov). Det skal ikke være økonomi der afgør om børnenes behov er specialklasse eller specialskole. Inklusion skal kun ske, hvor en individuel vurdering viser, at det er den bedste løsning. Den vurdering skal baseres på professionel vurdering. De fleste børn, der har fået en diagnose har været gennem en psykiatrisk udredning. Den skal forvaltningen tage alvorligt. De skal lytte til de forældre, pædagoger og lærere der omgås barnet til dagligt. Hvor skal pengene komme fra? Gennem den gevinst som samfundet får via børn og unge, der ikke behøver behandlingstilbud, der kan gennemføre en uddannelse, der kan bidrage på arbejdsmarkedet når de bliver voksne.

På folkeskoleområdet skal forældrenes ret til at klage over utilstrækkelig støtte styrkes, så de får fuld klageadgang til Klagenævnet for specialundervisning, (selvom barnets støttebehov er under 9 timer om ugen, som svarer til at der kun ydes støtte i klassen.)

En mangfoldig skole med profilklasser

I Enhedslisten foreslår vi, at der rundt om i kommunen tilbydes forskellige profilklasser på 9. og 10. klassetrin. Med en profilklasse menes, at der oprettes særlige klasser, som optager elever med særlige interesser og evner. Det kunne være de velkendte idræts- og musikklasser, men kan også være klasser hvor der tilbydes fag indenfor håndværk, teater, billedkunst eller noget helt andet. Profilklasserne kan have to formål, at øge interessen for de basale skolefag gennem særinteresserne, men også at kombinere skolegang med fritidsinteresser. Det styrker sammenhængskraften i lokalsamfundet mellem skole og foreningsliv, men vigtigst eleverne vil i højere grad føle sig støttet og inspireret.

Hvorfor en stærkere folkeskole?

Folkeskolen er så vigtig, fordi det er her man klædes på som samfundsborger – og får redskaber til at komme videre med en ungdomsuddannelse/erhvervsuddannelse. I Rudersdal oplever man, at forældre af den ene eller anden grund fravælger folkeskolen til fordel for en privatskole. Det kan der være mange grunde til. En risiko er, at dette er med til at skabe ulighed og social opdeling af børnene. I Enhedslisten mener vi, at Folkeskolen skal kunne tilbyde lige muligheder for alle