Demonstration mod nedskæringerne foran rådhuset den 12. maj 2016
12. oktober 2016
Jacob Jensen fra Enhedslisten refererer her kort hvad der skete på mødet i kommunalbestyrelsen
Mødet drejede sig udelukkende om budgettet for 2017. Partiernes repræsentanter fik hver ordet til at fremstille deres partiers holdning. Det blev i praksis en gentagelse af de synspunkter, partierne allerede skriftligt havde lagt frem. Der kom nogle bemærkninger til Enhedslisten, fordi vi som det eneste parti stod udenfor budgettet. I mit oplæg svarede jeg på disse bemærkninger.
Flere sagde, at det vigtige var at rette op på kassebeholdningen. Jens Bruhn fra Socialdemokratiet kaldte det et hjørneflag i budgetforhandlingerne. Jeg var enig i vigtigheden her af, idet det er uholdbart i længden at opbygge en gæld. Men årsagen til likviditetskrisen er, at kommunen insisterer på at have landets laveste skatteprocent. Og jeg gentog, at der er to måder, hvorpå kassebeholdningen kan bygges op. Den ene er at hæve skatten. Det er Enhedslistens forslag. De øvrige partier ønskede at gøre det ved nedskæring af servicen. Derfor kunne vi ikke lave budget sammen.
Jens Bruhn bekræftede udregningerne fra vort læserbrev. Øger vi den kommunale skatteprocent med 0,6%, får vi 100 mio. kr. mere ind i skat pr. år. Deraf beholder kommunen selv ca. 50 mio. kr., mens de andre 50 mio. kr. skal afleveres til fattigere kommuner i som led den kommunale udligning. Jens Bruhn fra og de øvrige partiere mener derfor, at vi skal afholde os fra at øge skatten i Rudersdal.
Erik Mollerup fra Venstre sagde, at det var en regerings/folketingsbeslutning, vi blot følger i Rudersdal.
Nej, sådan ser vi ikke på det i Enhedslisten. Den kommunale skatteprocent og dermed beslutningen om “at holde skatten i ro”, som Jens Bruhn fremhævede som sit andet hjørneflag, er en beslutning taget lokalt i Rudersdal kommune af de valgte repræsentanter for de lokale partier. De kan ikke bruge regering/folketing som syndebuk. Erik Mollerup sagde, at servicerammen var besluttet centralt. Det er korrekt; men det foreslåede servicebudget fylder ikke rammen ud. Servicebudgetforslaget lå i juli 34,5 mio. kr. under den af regeringen angivne serviceramme. Vi kunne lokalt have besluttet at mindske nedskæringen af velfærdsudgifterne med dette beløb. Men forligspartierne besluttede, at pengene ikke skulle benyttes til velfærd. I stedet for er det besluttet at udgifter fra anlægsbudgettet skal bogføres i servicebudgettet. Så også det er en beslutning truffet lokalt af et flertal i kommunalbestyrelsen.
