Udenfor Pædagogisk Rækkevidde

Ja, sådan beskriver vores KB-medlem Christoffer Jexen situationen for børnene i Rudersdal Kommune. i Debat: Udenfor pædagogisk rækkevidde – Debat – sn.dk – Sjællandske Nyheder (31/1 23) Hele 62% af pædagogerne, som arbejder lokalt, tilkendegiver i BUPL’s årlige vilkårsundersøgelse, at sidste gang de var på arbejde stod de helt alene med en stor børnegruppe på intet mindre end 17 børnehavebørn eller 10 vuggestuebørn i gennemsnit.

I øjeblikket behandler KB den såkaldte ”udviklingsplan for dagtilbuddene”. Desværre lægger Planen op til forringelser – større børnegrupper, helt nøjagtigt op til to børn mere pr. stue, dårligere normeringer i skovtilbuddene og massive forringelser i ydertimerne, fx om morgenen.

I Enhedslisten vil vi på ingen måde acceptere nye forringelser og nedskæringer på hverken børn eller ansatte. Vi kæmper for en vej hvor vi investerer i fremtiden, i børnene og de ansatte.