Christoffer kæmpede for et Rød/Grønt aftryk, og vi var med til at lande en budgetaftale i Rudersdal

Christoffer Emil Jexen (EL) udtaler: “Med budgetaftalen får vi langt om længe en ‘natur og biodiversitetsplan’ og får endelig sat skub i arbejdet med at få solceller op på kommunens tagarealer. Vi løfter det specialiserede børneområde varigt med 37 mio. kr. og øger trygheden for økonomisk trængte børnefamilier ved at lette adgangen til kommunale enkeltydelser – og samtidig så øger vi tilskuddet til BROEN, som sikrer at børn der vokser op i fattigdom også kan blive en del af foreningslivet. Og netop foreningslivet og særligt rammerne styrker vi gennem nye faciliteter; Søndervangshallen omdannes til bevægelsescenter, Rudersdal Klatreklub får en klatrevæg og Holte hal 3 bliver endelig en realitet.” 

Under overskriften ‘Sammen om Rudersdal’, blev et bredt flertal står 20 ud af kommunalbestyrelsens 23 medlemmer bag aftalen. Af øvrige tiltag kan nævnes:

  • Investeringer i ældreområdet jfr tilbudsviften.
  • En ny ungestrategi, som bliver bundet op på den nye sundhedspolitik som vi fik med i sidste års budget.
  • Mere forberedelse til skolepædagogerne og mere uddannelse til lærerne.
  • Ruder Es bevares.
  • Biblioteksgebyrer for børnelånere afskaffes
  • Styrket decentral borgerservice
  • Skatten stiger i 2024 med 0,15%