Arbejdsplan 2023-24

Arbejdsplan for Enhedslisten Rudersdal for 2023/24

Vi sidder i kommunalbestyrelsen, Børn- og skoleudvalg, Klima- og miljøudvalg, Økonomiudvalg samt Folkeoplysningsforbundet, her vil vi gøre vores politik gældende ligesom vi fortsat vil arbejde på at gøre vores politik synlig lokalt i kommunen og på sociale medier.

Udover arbejdet i de fagpolitiske udvalg, vil vi også arbejde med forslag til øget trivsel og sundhedsfremme især blandt børn og unge. Vi vil også arbejde med øget ”gennemsigtighed” og mest mulig borgerinddragelse omkring det arbejde, der foregår i kommunalbestyrelse og udvalg.

For at understøtte KB-medlems arbejde i udvalgene fortsætter arbejdet i baggrundsgrupperne: Klima/miljø samt Børn/skole området.  Baggrundsgrupperne vil jævnligt informere medlemmerne om arbejdet i grupperne, ligesom grupperne vil arbejde proaktivt med visioner indenfor politikområderne. Ligeledes mødes en kommunalbaggrundsgruppe, der arbejder med at forberede ØU og KB. Dette arbejde bliver mest kvalificeret, hvis alle medlemmer med relevant viden, kontakter og kvalifikationer arbejder med på opgaven. Der kan desuden nedsættes AD hoc grupper der arbejder med andre relevante lokalpolitiske emner.  F.eks. en social- og sundhedsgruppe der dækker grænseflader mellem regions- og kommunalpolitik, samt konkret med trivsel og sundhed i kommunen.

Følgende foreninger / interessenter bør vi arbejde målrettet sammen med:

Klimabevægelsen i Rudersdal, Grøn Natur / Birkerød affaldshelte (organiserer skraldeindsamlinger), DN, lokalafdeling, Cyklistforbundet, Forældreforeninger i Rudersdal, beboerforeninger, seniorråd, RGU / SUF. Relevante fagforbund/Tillidsrepræsentanter: bl.a. BUPL. FOA.

Vi skal fortsat arbejde ihærdigt med formidling til kommunens borgere. Det betyder at vi løbende skal deltage i debatten om aktuelle og for os vigtige lokalpolitiske spørgsmål og orientere om de aktiviteter vi laver i alle de lokalpolitiske områder. Mindst én årlig udadvendt aktivitet der henvender sig til kommunens borgere – og hvor Enhedslistens politik sættes på dagsordenen.

 

Formidling vil bl.a. foregå gennem.:

  • Rudersdalavis og Frederiksborg Amts Avis
  • Vores website rudersdal.enhedslisten.dk
  • Vores Facebook side, Yderligere findes der facebookgruppen ”Lokalpolitik i Rudersdal”
  • Vi opretter en ny instagram profil – hvor der løbende kommer lokalpolitiske nyheder

Med løbende kommunikation menes:

  • At vi ca. én gang om måneden leverer debatindlæg i sn.dk/Rudersdal/Frederiksborg Amts avis.
  • At vi ca. én gang ugentligt leverer lokalpolitisk debat på / via vores facebookside
  • At vores website til enhver tid er opdateret og indbydende. Opdateres med nyheder ca. 1 gang om md. Her vil også ligge nyhedsbreve, mødeplaner m.v.

Af større arrangementer vil vi deltage i 1. maj arrangement sammen med andre røde partier i kommunen, Vedbæk Havnedag, Rudersdal folkemøde og Birkerød kulturnat. Vi vil arbejde på at gøre os mere synlige i gadebilledet, med uddeling af flyers m.v.

Vi vil jævnligt gøre status på denne arbejdsplan v/medlemsmøder.