1. oktober 2016
Undervisningsministeriets ekspertgruppe har nu evalueret inklusionsindsatsen: »Skolernes pædagogiske personale oplever mange steder manglende ressourcer …økonomien prioriteres højere end elevernes faglige udvikling og trivsel« (s.101).
Skoleforvaltning fik vedtaget Rudersdals inklusionsprogram i 2011 med opfordring til at benytte »økonomiske incitamenter til at vælge inkluderende tilgange til børn i vanskeligheder«. Der skulle spares på dyr specialundervisning. Mange høringssvar fra skoler og institutioner advarede dengang imod at gøre inklusion til et spareprojekt. Desværre overhørte Rudersdals ledende kommunalpolitikere advarslen. Heller ikke i det nye sparebudget fulgte de ekspertgruppens råd.
Ekspertgruppen foranledige, at 96 procent inklusionsmålsætningen blev trukket tilbage. I landsmålestok blev antallet af specialskoleelever reduceret med 17 procent fra 2010/11 til 2014/15. Rudersdals forcerede inklusionsprogram halverede antallet. Kun to procent af eleverne går nu i specialklasser, under halvdelen af landsgennemsnittet (4,8 procent) – og også langt lavere end børn af akademiske forældre (2,8 procent).
Rudersdal skoleforvaltnings inklusionsrapport fra november 2015 og kvalitetsrapport fra marts 2016 konkluderer om inklusionsprocenten: »Målet med den gode inklusion er nået«. Også det faglige mål hævdes opfyldt: »En større andel af eleverne i Rudersdal Kommune har fået mindst 2 i både dansk og matematik. Det vurderes yderst positivt«. Men skoleforvaltningens talmateriale er fejlagtigt og viser om noget faktisk det modsatte: I 2011 fik 3,9 procent af 9.klasseeleverne mindre end 2 i dansk eller matematik. I 2015 steg det til ca. 5 procent (offentligt tilgængelige tal, som ikke måtte citeres i kommunalbestyrelsen).
Svage elevers trivsel evalueres ikke. Mobning, mave-og hovedpine er udbredt. I pædagogernes spørgeskemaundersøgelse fandt 70 procent, at elever med særlige behov blev forsømt. I skoleforvaltningens inklusionsrapport fandt 94 procent af lærerne og pædagogerne, at inklusionsprogrammet kun i nogen eller ringe grad eller slet ikke var lykkedes.
Elever blev flyttet til almenklasserne uden tilstrækkelig mange ressourcepersoner med specialtræning i inklusion. Ekspertgruppen fremhæver Ontario og Finland, hvor et »kvalificeret beredskab på den enkelte skole« var på plads før implementeringen. Det skete ikke i Rudersdal.
Enhedslistens forslag til løsning: Lyt til de mange (94 procent) lærere og pædagoger, som kritiserede inklusionsprogrammet. Giv dem normeringer med tid til de svage børn samt forberedelse og specialtræning. Begynd tidligt – ekspertgruppen siger, at 50 procent af pædagogerne oplever børnehavebørn, »der går glip af udviklingsmuligheder, fordi de sjældent deltager i fællesskaber med andre børn«. Giv også støtteundervisning til de 6 procent af børnene, som har behov for det, men ikke får det. Tidlig forebyggelse reducerer antallet af elever, som senere må overføres til specialklasser.
Jacob Jensen (EL)
Medlem af Rudersdal Kommunalbestyrelse
