Der er råd til lønstigninger og velfærd i Danmark

31. oktober 2017

De fleste lønmodtagere kender omkvædet fra ledelsen: “Desværre er der ikke råd til de store lønstigninger”. Vi har alle hørt Lars Løkke og medierne udbrede sig om, at der ikke er råd til bedre velfærd.

Men passer det?

Vi er er glade for at kunne præsentere en ny rapport fra Enhedslisten, der dokumenterer at påstandene ikke passer. Rapporten “Der er råd” viser, at mens overskud, udbytter og direktørlønninger er steget voldsomt, så er lønmodtagernes andel af kagen faldet. Rapporten viser bl.a. en massiv omfordeling siden krisen:

Den rigeste ene procent har fået 45 mia. kr. ekstra og lønstigninger på 57 % siden krisen
Den rigeste tiendedel har fået 90 mia. kr. ekstra og topcheferne en lønstigning på 34,5 % siden krisen
To millioner lønmodtagere har fået 114 mia. kr. til deling og en lønstigning på 11,5 %
De rigeste ejer 80 % af nettoformuen – den rigeste ene pct. ejer 30 % – Ti familier ejer 553 mia. kr.
Gennemsnitslønnen for lønmodtagerne er på 36.000 om måneden – men 77 % tjener under gennemsnittet.
Til trods for, at Danmark konstant øger velstanden, så mister fælleskassen rigtig mange milliarder kroner i skattebetaling. Og det skyldes ikke kun problemerne i Skat. Politikerne på Christiansborg har givet skattelettelser for 52 mia. kr. og samtidig sparet 25 mia. kr. på den kommunale velfærd. Det synes vi ikke er i orden, og det skal der gøres noget ved. Og det arbejder Enhedslisten på – støt os ved kommunevalget.

Hvis du vil vide mere om dette emne så hent rapporten her

Enhedslisten Rudersdal