Det mener EL om modtagelse af flygtninge i Rudersdal Kommune

Venstre-regeringen og dens støttepartier må sikre kommunerne grundlaget for indsatsen ved modtagelse af flygtninge og fuldt ud dække de udgifter, der er forbundet med indkvartering, etablering og integration.

EL ønsker ikke at bidrage til en kunstig konflikt imellem flygtninge og de svageste borgere i vores kommune. Svigter regeringen sit ansvar, mener vi, at vi må kigge bredere på hele det kommunale område:

– Køb af ledige ejendomme og ledige institutioner og indrette dem til modtagelse af nye flygtninge.

– Styrke beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen over for de nye medborgere hurtigst mulig efter modtagelsen.

– Styrke integrationsindsatsen, herunder mentorordningen for nye medborgere.

– Involvere interesserede borgergrupper, f.eks. Venligboerne i modtagelsen og den videre integration.

 

Finansieringsmulighederne

Ovennævnte indsats kan finansieres på følgende måde:

– Fulde udligningsordninger mellem stat og kommuner.

– Afvisning af den kommunale omprioriteringsbidrag.

– Øgede indtægter til kommunen.

– Øget kommunal skat.

 

Ovenstående udtalelse blev eenstemmigt vedtaget på vores medlemsmøde den 25. februar 2016.

Mødeleder og referent: Luis Monteiro