23. januar 2017
Tre partier har skudt valgkampen i gang med læserbreve om kommunalt selvstyre. Enhedslisten er naturligvis også enig i at udvikle lokalt demokrati, og at statens jerngreb skal svækkes. Dette jerngreb skyldes regeringernes politiske dagsorden med lavere skatter og velfærdsnedskæringer, især til de ældre og skoleområdet. Enhedslisten siger nej til denne dagsorden – i modsætning til de andre partier i kommunalbestyrelsen, som stemte ja til budgettet.
De roser 2017- budgetaftalen som “(lokal)demokratiets arbejde, når det er bedst”. Den byggede på to præmisser, at “skatteprocenterne holdes i ro”, og at den negative kassebeholdning på sigt skal vendes ved rekordstore velfærdsnedskæringer. Da Enhedslisten ikke accepterede disse præmisser, blev vi udelukket fra budgetforhandlingerne.
Ifølge borgmesteren skyldes Rudersdals økonomiske problemer den “uretfærdige” kommunale udligningsordning. Denne ordning omfordeler penge mellem kommunerne baseret på borgernes gennemsnitlige indkomstniveau og behov for velfærdsydelser. Det betyder, at Rudersdal med landets største indkomstniveau må bidrage til andre kommuner. Udligningsordningen er vedtaget af et bredt folketingsflertal og var kendt af alle involverede i budgetprocessen. Det er derfor ikke et eksempel på “statens jerngreb”, Rudersdal bør bekæmpe.
Vore beregninger bekræfter, at Rudersdal efter fradrag af udligningen har mindre til rådighed pr. indbygger end landsgennemsnittet. Men beregningerne viser også, underskuddet i forhold til velfærdsbehovet i Rudersdal skyldes den lave skatteprocent, 2,4% lavere end landsgennemsnittet. Det har skabt de “svære vilkår” i Rudersdal, ikke den “uretfærdige” udligning. (Interesserede finder udregningerne under denne nyhed her på hjemmesiden).
Hvis Rudersdal begynder med at øge skatten med 0,3% til Gentoftes niveau, vil kommunekassen modtage 27 mio. kr. – efter fratrækning af 43% af provenuet af skatteprocentstigningen til udligning, som Rudersdal skal på grund af den lave skatteprocent. Det er således ikke 93%, som Venstre fremfører som et argument imod skatteforhøjelser.
Den lave skatteprocent har år for år udhulet kommunens økonomi. Kun ved årlige skatteforhøjelser kan kommunen genoprette en rimelig kassebeholdning. Det burde forligspartierne have vidst og derfor ikke udelukke muligheden af en skatteforhøjelse. Skatteprocenten besluttes lokalt. Det var også en lokal beslutning, at velfærden i Rudersdal skulle skæres endnu mere ned, end regeringen krævede. VI håber på, at de andre partier i kommunalbestyrelsen på et tidspunkt fremover vil kunne se, at forsatte nedskæringer på de økonomisk svageste grupper ikke er vejen frem.
Jacob Jensen
Kommunalbestyrelsesmedlem fra Enhedslisten
Dette læserbrev er dags dato sendt til Rudersdal Avis og Frederiksborg Amtsavis.
Dokumentation for ovenstående nyhed/læserbrev.
Vi har lavet beregninger, som begrunder vore konklusioner i dette læserbrev. Der er ikke plads til sådanne i et læserbrev. Vi bringer derfor beregningerne her.
De følgende tal er hentet fra skrivelsen fra Social- og Indenrigsministeriet: Kommunal udligning og generelle tilskud 2017, juni 2016.
s. 84 Tabel 3: Samlet skatteudskrivning pr. borger:
Hele landet 262.862 mio.kr./5.755.005 = 45.675 kr.
Rudersdal 4.213 mio.kr./56.020 = 75.208 kr.
s 64… Samletabel 1+2+3: Kommunal udligning og tilskud pr. borger:
Hele landet 64.731+2.819+15.031 mio. kr./5.755.005 = 14.349 kr.
Rudersdal -1.296+18+95 mio. kr./56.020 = -21.125 kr.
Rådighedsbeløb på landsplan 45.675 + 14.349 = 60.024 kr.
Rådighedsbeløb i Rudersdal 75.208 – 21.125 = 54.083 kr.
Konklusion: Rådighedsbeløb 5.949 kr. mindre pr. borger i Rudersdal end landsgennemsnittet.
Alle tal er taget fra ministeriets skrivelse, så tallene fra Rudersdal og hele landet er sammenlignelige. Tallene fra Rudersdal eget budget 2017 er lidt anderledes, men ikke så meget, at de ændrer billedet.
Hvad ville det betyde, hvis Rudersdal ikke havde sænket skatten 2,4 % under landsgennemsnittet? Selve skatten vil stige med 2,4 % x 15.823 mio. kr. (tabel 3) = 380 mio. kr. Samtidig ville Rudersdal miste overudligningen på 147 mio. kr. Rest til kommunekassen 233 mio. kr. Det svarer til 4.156 kr. pr. borger.
Rudersdal ville stadig have et mindre rådighedsbeløb end landsgennemsnittet, 5.949 – 4.156 = 1.793 kr. Udligningssystemet har til formål at sikre kommunerne nogenlunde samme rådighedsbeløb, men set i forhold til udgiftsbehovet. Det socioøkonomiske behov er lavere i Rudersdal. Det angives forskelligt i tabellerne 4.1 og 5.1 og også i Rudersdals budgetmappe. Side 36 i denne angives forskellen i udgiftsbehovet i 2016 til 59.515 – 56.096 = 3.419 kr. pr. indbygger. Derfor ville Rudersdals rådighedsbeløb være lidt bedre i forhold til udgiftsbehovet end landsgennemsnittet, hvis Rudersdal havde benyttet samme skatteprocent som resten af landet.
Konklusionen er, at den lave skat i forhold til landsgennemsnittet betyder et årligt minus på 233 mio. kr. i forhold til gennemsnitskommunerne. Det er årsagen til, at kassebeholdningen er gået ned år for år på trods af, at velfærdsudgifterne skæres kraftigt ned. Begge problemer kan kun løses ved skattestigninger.
Hvad mister Rudersdal til udligningssystemet, hvis skatteprocenten øges fra den nuværende 22,5 %? Hvis der er tale om mindre forøgelser (mindre end ca. 2 %), er det 43 %. Det er bekræftet af forvaltningen.
Men Venstre fremfører på møder tallet 93 %, hvilket vi sige, at næsten hele beløbet fra skattestigningen vil gå til andre kommuner. Tallet 93 % optræder ganske vist i kapitlet om overudligning s. 16 i ministeriets skrivelse. Men det optræder som en angivelse af, hvad der kan ske i tilfælde af, at “udskrivningsgrundlaget” øges, dvs. kommunens gennemsnitlige indkomst. Det har intet at gøre med den situation, at skatten øges som følge af en forøgelse af skatteprocenten. Derfor optræder det ikke i nogen beregninger og burde ikke have været bragt frem som et argument imod stigninger i skatteprocenten.
